Teknisk analyse (TA), ofte omtalt som kortlægning, er en type analyse, der sigter mod at forudsige fremtidig markedsadfærd baseret på tidligere prisudviklings- og volumendata. TA-tilgangen anvendes i vid udstrækning på aktier og andre aktiver på traditionelle finansielle markeder, men det er også en integreret del af handel med digitale valutaer på kryptovalutamarkedet.
I modsætning til grundlæggende analyse (fundamental analysis, FA), der overvejer flere faktorer omkring prisen på et aktiv, er TA strengt fokuseret på historisk prisudvikling. Derfor bruges den som et værktøj til at undersøge et aktivs prisudsving og volumendata, og mange handlende anvender den i et forsøg på at identificere tendenser og gunstige handelsmuligheder.
Mens primitive former for teknisk analyse dukkede op i det 17. århundrede i Amsterdam og i det 18. århundrede i Japan, spores den moderne TA ofte tilbage til Charles Dows arbejde. Dow var finansjournalist og grundlægger af The Wall Street Journal og var blandt de første til at observere, at individuelle aktiver og markeder ofte bevæger sig i tendenser, der kunne segmenteres og undersøges. Hans arbejde affødte senere Dow-teorien, der tilskyndede til yderligere udvikling inden for teknisk analyse.
I de tidlige stadier var den rudimentære tilgang til teknisk analyse baseret på håndlavede ark og manuelle beregninger, men med fremskridt inden for teknologi og moderne beregning blev TA udbredt og er nu et vigtigt redskab for mange investorer og handlende.
Hvordan fungerer teknisk analyse?
Som nævnt er TA dybest set studiet af et aktivs aktuelle og tidligere priser. Den vigtigste underliggende antagelse i teknisk analyse er, at udsving i prisen på et aktiv ikke er tilfældige og generelt udvikler sig til identificerbare tendenser over tid.
I sin kerne er TA analysen af markedskræfterne i udbud og efterspørgsel, som er en repræsentation af den samlede markedsstemning. Med andre ord er prisen på et aktiv en afspejling af de modsatte salgs- og købskræfter, og disse kræfter er tæt forbundet med følelserne hos handlende og investorer (i bund og grund frygt og grådighed).
Det er bemærkelsesværdigt, at TA betragtes som mere pålidelig og effektiv på markeder, der opererer under normale forhold med stor volumen og likviditet. Markeder med store voluminer er mindre modtagelige for prismanipulation og unormale eksterne påvirkninger, der kan skabe falske signaler og gøre TA ubrugelig.
For at undersøge priserne og til sidst få øje på gunstige muligheder bruger handlende en række kortlægningsværktøjer kendt som indikatorer. Tekniske analyseindikatorer kan hjælpe handlende med at identificere eksisterende tendenser og også give indsigtsfulde oplysninger om tendenser, der kan opstå i fremtiden. Eftersom TA-indikatorer er fejlbarlige, gør nogle erhvervsdrivende brug af flere indikatorer som en måde at reducere risici på.
Fælles TA-indikatorer
Typisk anvender handlende, der bruger TA, en række forskellige indikatorer og målinger til at forsøge at bestemme markedstendenser baseret på diagrammer og historisk prisudvikling. Blandt de mange tekniske analyseindikatorer er enkle glidende gennemsnit (simple moving averages, SMA) ét af de mest anvendte og velkendte eksempler. Som navnet antyder, beregnes SMA ud fra lukkekurserne for et aktiv inden for en bestemt tidsperiode. Det eksponentielle glidende gennemsnit (exponential moving average, EMA) er en modificeret version af SMA, der vægter de seneste lukkekurser tungere end de ældre.
En anden almindeligt anvendt indikator er det relative styrkeindeks (relative strength index, RSI), som er en del af en klasse af indikatorer kendt som oscillatorer. I modsætning til enkle glidende gennemsnit, der blot sporer prisændringer over tid, anvender oscillatorer matematiske formler til prisdata og producerer derefter aflæsninger, der falder inden for foruddefinerede intervaller. I tilfælde af RSI går dette interval fra 0 til 100.
Bollinger Bands-indikatoren (BB) er en anden oscillator-type, der er ret populær blandt handlende. BB-indikatoren består af to laterale bånd, der strømmer rundt om en glidende gennemsnitslinje. Den anvendes til at få øje på potentielle overkøbte og oversolgte markedsforhold samt til at måle markedsvolatilitet.
Udover de mere grundlæggende og enkle TA-instrumenter er der nogle indikatorer, der er afhængige af andre indikatorer for at generere data. F.eks. beregnes stokastisk RSI ved at anvende en matematisk formel på det almindelige RSI. Et andet populært eksempel er indikatoren for konvergensdivergens (moving average convergence divergence, MACD). MACD genereres ved at trække to EMA'er fra for at oprette hovedlinjen (MACD-linjen). Den første linje bruges derefter til at generere en anden EMA, hvilket resulterer i en anden linje (kendt som signallinjen). Derudover er der MACD-histogrammet, som beregnes ud fra forskellene mellem disse to linjer.
Handelssignaler
Selv om indikatorer er nyttige til at identificere generelle tendenser, kan de også bruges til at give indsigt i potentielle indgangs- og udgangspunkter (købs- eller salgssignaler). Disse signaler kan genereres, når specifikke hændelser forekommer i en indikators diagram. Hvis RSI f.eks. producerer en aflæsning på 70 eller mere, kan det tyde på, at markedet opererer under overkøbte forhold. Den samme logik gælder, når RSI falder til 30 eller derunder, hvilket generelt opfattes som et signal for oversolgte markedsforhold.
Som tidligere nævnt er handelssignalerne fra den tekniske analyse ikke altid nøjagtige, og der er en betydelig mængde støj (falske signaler) produceret af TA-indikatorer. Dette er især bekymrende inden for kryptovalutamarkederne, som er langt mindre end de traditionelle og som sådan er mere ustabile.
Kritik
Selvom TA i vid udstrækning anvendes på alle mulige markeder, anses TA af mange specialister for at være en kontroversiel og upålidelig metode og omtales ofte som en "selvopfyldende profeti". Et sådant udtryk bruges til at beskrive begivenheder, der kun sker, fordi et stort antal mennesker antog, at de ville ske.
Kritikere hævder, i forbindelse med de finansielle markeder, at hvis et stort antal handlende og investorer er afhængige af de samme typer indikatorer såsom støtte- eller modstandslinjer, øges chancerne for, at disse indikatorer fungerer.
På den anden side hævder mange TA-tilhængere, at hver diagramanalytiker har en bestemt måde at analysere diagrammerne på og bruge de mange tilgængelige indikatorer. Dette ville indebære, at det er praktisk talt umuligt for et stort antal erhvervsdrivende at bruge den samme særlige strategi.
Grundlæggende analyse vs. teknisk analyse
En central forudsætning for teknisk analyse er, at markedspriserne allerede afspejler alle grundlæggende faktorer relateret til et bestemt aktiv. Men i modsætning til TA-tilgangen, der primært er fokuseret på historiske prisdata og volumen (markedsdiagrammer), anvender grundlæggende analyse (FA) en bredere undersøgelsesstrategi, der lægger større vægt på kvalitative faktorer.
Den grundlæggende analyse mener, at et aktivs fremtidige ydeevne afhænger af meget mere end blot historiske data. I bund og grund er FA en metode, der bruges til at estimere den indre værdi af en virksomhed, forretning eller aktiv baseret på en bred vifte af mikro- og makroøkonomiske forhold såsom virksomhedsledelse og omdømme, markedskonkurrence, vækstrater og branchens sundhed.
Derfor kan vi overveje, at – i modsætning til TA, der hovedsageligt bruges som et forudsigelsesværktøj til prisudvikling og markedsadfærd – så er FA en metode til at bestemme, om et aktiv er overvurderet eller ej, alt efter dets kontekst og potentiale. Mens teknisk analyse for det meste anvendes af kortsigtede handlende, har grundlæggende analyse tendens til at blive foretrukket af fondsforvaltere og langsigtede investorer.
En bemærkelsesværdig fordel ved teknisk analyse er, at den er afhængig af kvantitative data. Som sådan giver den en ramme for en objektiv undersøgelse af prishistorikken, hvilket eliminerer noget af det gætteri, der følger med den mere kvalitative tilgang til den grundlæggende analyse.
På trods af, at TA beskæftiger sig med empiriske data, er den dog stadig påvirket af personlige fordomme og subjektivitet. F.eks. vil en handlende, der er stærkt disponeret for at nå en bestemt konklusion om et aktiv, sandsynligvis være i stand til at manipulere sine TA-værktøjer for at understøtte sine fordomme og afspejle sine forudfattede forestillinger, og i mange tilfælde sker dette uden at vedkommende er bevidst om det. Desuden kan teknisk analyse også mislykkes i perioder, hvor markederne ikke præsenterer et klart mønster eller en tendens.
Sammenfatning
Udover kritikken og den mangeårige kontroversielle debat om, hvilken metode der er bedst, betragtes en kombination af både TA- og FA-tilgange af mange som et mere rationelt valg. Mens FA normalt vedrører langsigtede investeringsstrategier, kan TA give indsigtsfulde oplysninger om kortsigtede markedsforhold, hvilket kan være nyttigt for både handlende og investorer (f.eks. når man forsøger at bestemme gunstige indgangs- og udgangspunkter).