Forklaring af Bollinger Bands
Hjem
Artikler
Forklaring af Bollinger Bands

Forklaring af Bollinger Bands

Let øvet
Offentliggjort Dec 8, 2018Opdateret Aug 17, 2023
5m

Hvad er Bollinger Bands?

Bollinger Bands (BB) blev oprettet i begyndelsen af 1980'erne af finansanalytiker og handlende John Bollinger. De anvendes bredt som et instrument til teknisk analyse (TA). I bund og grund fungerer Bollinger Bands som en oscillatormåler. Den indikerer, om markedet har høj eller lav volatilitet samt overkøbte eller oversolgte forhold.

Hovedideen bag BB-indikatoren er at fremhæve, hvordan priserne er spredt omkring en gennemsnitlig værdi. Mere specifikt består den af et øvre bånd, et nedre bånd og en mellemliggende glidende gennemsnitslinje (også kendt som mellembåndet). De to bånd på hver sin side reagerer på markedsprisudviklingen og udvides, når volatiliteten er høj (bevæger sig væk fra midterlinjen) og kontraherer, når volatiliteten er lav (bevæger sig mod midterlinjen).

Bollinger Bands-formlen sætter midterlinjen som et 20-dages simpelt glidende gennemsnit (SMA), mens de øvre og nedre bånd beregnes ud fra markedsvolatiliteten i forhold til SMA (som kaldes standardafvigelse). Standardindstillingerne for Bollinger Bands-indikatoren ser sådan ud:

  • Mellemlinje: 20-dages simpelt glidende gennemsnit (SMA)

  • Øvre bånd: 20-dages SMA + (20-dages standardafvigelse x2)

  • Nedre bånd: 20-dages SMA - (20-dages standardafvigelse x2)

Indstillingen anerkender en periode på 20 dage og indstiller det øvre og nedre bånd til to standardafvigelser (x2) væk fra midterlinjen. Dette gøres for at sikre, at mindst 85 % af prisdataene bevæger sig mellem disse to bånd, men indstillingerne kan justeres i henhold til forskellige behov og handelsstrategier.


Hvordan bruges Bollinger Bands i handel?

Selvom Bollinger Bands er meget udbredt på traditionelle finansielle markeder, kan de også bruges til opsætninger af kryptovalutahandel. Der er naturligvis forskellige måder at bruge og fortolke BB-indikatoren på, men man bør undgå at bruge den som et selvstændigt instrument, og den bør ikke betragtes som en indikator for købs-/salgsmuligheder. BB skal helst bruges sammen med andre tekniske analyseindikatorer

Med det i mente, så lad os forestille os, hvordan man potentielt kunne fortolke dataene fra Bollinger Bands-indikatoren.

Hvis kursen ligger over det glidende gennemsnit og overstiger det øvre Bollinger Band, er det nok sikkert at antage, at markedet er overudvidet (overkøbt tilstand). I modsat fald, hvis prisen berører det øverste bånd flere gange, kan det indikere et betydeligt modstandsniveau.

I modsætning hertil, hvis prisen på et bestemt aktiv falder betydeligt og overstiger eller berører det nedre bånd flere gange, er chancerne for, at markedet enten oversælges eller har fundet et stærkt støtteniveau.

Derfor kan handlende bruge BB (sammen med andre TA-indikatorer) til at fastsætte deres salgs- eller købsmål. Eller blot for at få et overblik over de tidligere punkter, hvor markedet præsenterede overkøbte og oversolgte forhold.

Derudover kan udvidelse og sammentrækning af Bollinger Bands være nyttig, når man forsøger at forudsige øjeblikke med høj eller lav volatilitet. Båndene kan enten bevæge sig væk fra midterlinjen, når aktivets pris bliver mere volatil (ekspansion) eller bevæge sig mod det, når prisen bliver mindre volatil (sammentrækning eller klemning).

Så Bollinger Bands er bedre egnet til kortsigtet handel som en måde til at analysere markedets volatilitet og forsøge at forudsige kommende bevægelser. Nogle handlende antager, at når båndene er overudvidet, kan den nuværende markedstendens være tæt på en konsolideringsperiode eller en tendensvending. Alternativt, når båndene bliver for stramme, har handlende en tendens til at antage, at markedet gør sig klar til at foretage en eksplosiv bevægelse.

Når markedsprisen bevæger sig sidelæns, har BB en tendens til at indsnævre mod den enkle glidende gennemsnitslinje i midten. Normalt (men ikke altid) går lav volatilitet og stramme afvigelsesniveauer forud for store og eksplosive bevægelser, som har tendens til at forekomme, så snart volatiliteten tager til igen. 

Især er der en handelsstrategi kendt som Bollinger Bands Squeeze. Den består i at finde zoner med lav volatilitet fremhævet af BB-sammentrækningen. Squeeze-strategien er neutral og giver ingen klar indsigt i markedsretningen. Så det kan være værd at kombinere den med andre handelsværktøjer såsom støtte- og modstandslinjer.


Bollinger Bands vs. Keltner Channels

I modsætning til Bollinger Bands, som er baseret på SMA og standardafvigelser, bruger den moderne version af Keltner Channels (KC) indikatoren Average True Range (ATR) til at indstille kanalbredden omkring en 20-dages EMA. Derfor ville Keltner Channel-formlen se sådan ud:

  • Mellemlinje: 20-dages eksponentielt glidende gennemsnit (EMA)

  • Øvre bånd: 20-dages EMA + (10-dages ATR x2)

  • Nedre bånd: 20-dages EMA - (10-dages ATR x2)

Typisk har Keltner-kanalerne en tendens til at være strammere end Bollinger Bands. Så i nogle tilfælde kan KC-indikatoren passe bedre end BB til at spotte tendensvendinger og overkøbte/oversolgte markedsforhold (mere tydelige tegn). KC giver normalt overkøbte og oversolgte signaler tidligere, end BB ville.

På den anden side har Bollinger Bands en tendens til at repræsentere markedsvolatilitet bedre, da ekspansions- og sammentrækningsbevægelserne er meget bredere og eksplicitte sammenlignet med KC. Ved at bruge standardafvigelser er BB-indikatoren desuden mindre tilbøjelig til at give falske signaler, da dens bredde er større og dermed sværere at overskride.

Blandt de to er BB-indikatoren den mest populære. Men begge værktøjer kan være nyttige på deres egen måde – især til kortsigtede handelsopsætninger. Bortset fra det kan de to også bruges sammen som en måde til at give mere pålidelige signaler.