Forklaring på forbigående tab
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Hvad er forbigående tab?
Hvordan opstår forbigående tab?
Anslået forbigående tab
Risici ved at tilføre likviditet for en AMM
Sammenfatning
Hjem
Artikler
Forklaring på forbigående tab

Forklaring på forbigående tab

Let øvet
Offentliggjort Oct 19, 2020Opdateret Nov 11, 2022
6m

TL;DR

Hvis du har været involveret i DeFi på nogen måde, har du næsten helt sikkert hørt dette begreb blive brugt. Forbigående tab sker, når prisforholdet mellem indsatte tokens ændres, efter at du har indsat dem i puljen. Jo større ændringen er, jo større er tabet. 

Så jeg kan altså tabe penge ved at tilføre likviditet? Og hvorfor er tabet forbigående? Det skyldes et iboende designtræk ved en særlig form for marked, der kaldes en Automated Market Maker. At tilføre likviditet til en likviditetspulje kan være et rentabelt foretagende, men du skal huske på begrebet forbigående tab.


Introduktion

DeFi-protokoller som Uniswap, SushiSwap og PancakeSwap har oplevet en eksplosion i volumen og likviditet. Disse likviditetsprotokoller gør det muligt for stort set alle, der har midler, at blive Market Maker og optjene handelsgebyrer. Demokratisering af Market Making har muliggjort en masse gnidningsfri økonomisk aktivitet på kryptoområdet.

Hvad bør du vide, hvis du vil tilføre likviditet til disse platforme? I denne artikel vil vi diskutere et af de vigtigste begreber – forbigående tab.


Hvad er forbigående tab?

Forbigående tab opstår, når du tilfører likviditet til en likviditetspulje, og prisen på dine indsatte aktiver ændrer sig i forhold til dengang, du indsatte dem. Jo større denne ændring er, jo mere er du udsat for forbigående tab. I dette tilfælde betyder tabet at dollarværdien er mindre på hævetidspunktet end på indsættelsestidspunktet.

Puljer, der indeholder aktiver, som forbliver inden for et relativt lille prisinterval, vil være mindre udsat for forbigående tab. Stablecoins eller forskellige indpakkede versioner af en mønt vil f.eks. holde sig inden for et relativt begrænset prisinterval. I dette tilfælde er der en mindre risiko for forbigående tab for likviditetsudbydere (LP'er).

Hvorfor tilfører likviditetsudbydere stadig likviditet, hvis de er udsat for potentielle tab? Altså, et forbigående tab kan stadig modvirkes af handelsgebyrer. Rent faktisk kan puljer på Uniswap, der er forholdsvis udsatte mht. forbigående tab, være rentable takket være handelsgebyrerne. 

Uniswap opkræver 0,3 % for hver handel, der går direkte til likviditetsudbydere. Hvis der er et stort handelsbeløb i en given pulje, kan det være rentabelt at tilføre likviditet, selv om puljen i høj grad er i fare for forbigående tab. Dette afhænger imidlertid af protokollen, den specifikke pulje, de indsatte aktiver og sågar de bredere markedsforhold.


Hvordan opstår forbigående tab?

Lad os gennemgå et eksempel på, hvordan et forbigående tab kan se ud for en likviditetsudbyder.

Alice indsætter 1 ETH og 100 DAI i en likviditetspool. I denne særlige Automated Market Maker (AMM) skal det indsatte tokenpar være af tilsvarende værdi. Det betyder, at prisen på ETH er 100 DAI på indsættelsesstidspunktet. Det betyder også, at dollarværdien af Alices indskud er 200 USD på indsættelsestidspunktet.

Derudover er der i alt 10 ETH og 1.000 DAI i puljen – finansieret af andre LP'er ligesom Alice. Alice har altså en andel på 10 % af puljen, og den samlede likviditet er på 10.000.

Lad os sige, at prisen på ETH stiger til 400 DAI. Mens dette sker, vil arbitragehandlere tilføje DAI til puljen og fjerne ETH fra den, indtil forholdet afspejler den aktuelle pris. Husk, at AMM'er ikke har nogen ordrebøger. Det, der bestemmer prisen på aktiverne i puljen, er forskellen mellem dem i puljen. Mens likviditeten forbliver konstant i puljen (10.000), ændres forholdet mellem aktiverne i den.

Hvis ETH nu er 400 DAI, er forholdet mellem hvor meget ETH og hvor meget DAI der er i puljen ændret. Der er nu 5 ETH og 2.000 DAI i puljen, takket være arbitragehandlernes indsats.

Alice beslutter sig for at hæve sine midler. Som vi ved fra tidligere, har hun ret til en andel på 10 % af puljen. Som følge heraf kan hun hæve 0,5 ETH og 200 DAI, hvilket giver 400 USD i alt. Hun har opnået et flot overskud siden hendes indsættelse af tokens til en værdi af 200 USD, ikke sandt? Men vent, hvad ville der være sket, hvis hun blot havde haft sin 1 ETH og 100 DAI? Den samlede dollarværdi af disse beholdninger ville nu være på 500 USD.

Vi kan se, at Alice ville have været bedre stillet ved at foretage HODLing i stedet for at indsætte midler i likviditetspuljen. Det er det, vi kalder et forbigående tab. I dette tilfælde var Alices tab ikke så stort, da det oprindelige indskud var et relativt lille beløb. Husk dog på, at forbigående tab kan føre til store tab (herunder en betydelig del af det oprindelige indskud).

Når det er sagt, ses der i Alices eksempel fuldstændig bort fra de handelsgebyrer, hun ville have tjent ved at tilføre likviditet. I mange tilfælde vil gebyrerne opveje tabene og alligevel gøre det rentabelt at tilføre likviditet. Ikke desto mindre er det afgørende at forstå det forbigående tab, før man tilfører likviditet til en DeFi-protokol.


Anslået forbigående tab

Der opstår altså et forbigående tab, når prisen på aktiverne i puljen ændres. Men hvor meget er det præcist? Vi kan fremstille dette på en graf. Bemærk, at der ikke tages højde for gebyrer ved tilførelse af likviditet.

Diagram over forbigående tab


Her er en oversigt over, hvad grafen fortæller os om tab i forhold til HODLing:

  • 1,25 x prisændring = 0,6 % tab

  • 1,50 x prisændring = 2,0% tab

  • 1,75 x prisændring = 3,8 % tab

  • 2 x prisændring = 5,7% tab

  • 3 x prisændring = 13,4 % tab

  • 4 x prisændring = 20,0% tab

  • 5 x prisændring = 25,5% tab

Der er noget vigtigt, som du også skal forstå. Forbigående tab sker uanset i hvilken retning prisen ændrer sig. Det eneste, som det forbigående tab er vigtigt for, er prisforskellen i forhold til indsættelsestidspunktet. Hvis du vil have en mere detaljeret forklaring på dette, kan du læse pintails artikel.


Risici ved at tilføre likviditet for en AMM

Ærlig talt, forbigående tab er ikke et godt navn. Det kaldes et forbigående tab, fordi tabene først bliver realiseret, når du hæver dine mønter fra likviditetspuljen. På det tidspunkt bliver tabene i høj grad permanente. De gebyrer, du optjener, kan måske kompensere for disse tab, men det er stadig et lidt misvisende navn.

Vær ekstra forsigtig, når du indsætter dine midler på en AMM. Som vi har diskuteret, er nogle likviditetspuljer meget mere udsatte for forbigående tab end andre. Som en simpel regel gælder det, at jo mere volatile aktiverne er i puljen, jo større er sandsynligheden for, at du kan blive udsat for forbigående tab. Det kan også være bedre at starte med at indsætte et lille beløb. På den måde kan du få et groft skøn på, hvilket afkast du kan forvente, før du binder dig til et større beløb. 

Et sidste punkt er at kigge efter mere afprøvede og testede AMM'er. DeFi gør det ret nemt for enhver at splitte en eksisterende AMM og tilføje nogle små ændringer. Dette kan dog udsætte dig for fejl, og dine midler kan potentielt blive fastlåst i en AMM for evigt. Hvis en likviditetspulje lover usædvanligt høje afkast, er der sandsynligvis en afvejning et eller andet sted, og de dermed forbundne risici er sandsynligvis også højere.


Sammenfatning

Forbigående tab er et af de grundlæggende koncepter, som enhver, der ønsker at tilføre likviditet til AMM'er, bør forstå. Kort sagt, hvis prisen på de indsatte aktiver ændrer sig efter indskuddet, kan LP'en blive udsat for et forbigående tab.