Hjem
Gloseliste
Bekæmpelse af hvidvask af penge (AML)

Bekæmpelse af hvidvask af penge (AML)

Let øvet

Bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) er en bred betegnelse for love og regler, der er indført for at forhindre kriminelle i at tjene penge ulovligt eller flytte ulovlige midler. Mens mange ulovlige aktiviteter er omfattet af AML-lovgivningen, er nogle af de vigtigste skatteunddragelse, offentlig korruption og markedsmanipulation ved hjælp af metoder såsom wash trading.

Mange statslige institutioner og retsakter spiller en rolle i fastlæggelsen af AML-krav. I USA leverer agenturer som det amerikanske børstilsyn og Den amerikanske råvarefutures-kommission generel information og ressourcer til mæglerforhandlere og futureskommissionshandlere for at sætte AML-standarder.

Love, der har bidraget til kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge i USA, omfatter Bank Secrecy Act fra 1970, Money Laundering Control Act fra 1986 og USA PATRIOT Act fra 2001.

På grund af kompleksiteten af de relevante love bruger mange finansielle institutioner AML-software til at opdage tvivlsom aktivitet. Disse softwareløsninger udfører funktioner, der spænder fra at kontrollere kundenavne mod lister fra offentlige myndigheder over forbudte brugere til at generere poster, der er nødvendige for at opretholde overholdelse.

AML er tæt forbundet med Know Your Customer (KYC)-kravene, som i bund og grund handler om at verificere kundernes identitet og deres indtægtskilder. KYC kræver også, at finansielle institutioner løbende overvåger deres brugeres aktivitet. Ligesom AML er moderne KYC-procedurer stærkt automatiserede, og mange institutioner bruger klientens onboarding-proces som en mulighed for at opnå korrekt identifikation fra nye kunder.

AML-programmer er også relevante for kryptovalutaområdet. Mange kryptovalutabørser har gjort en samordnet indsats for at overholde lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, da tilsynsmyndighederne begyndte at fokusere mere på kryptovalutamarkedet. Der er dog en del kritik af KYC- og AML-krav inden for kryptorummet, da kritikere hævder, at overholdelse mindsker deres privatliv og ophæver fordelene ved decentralisering ved at placere følsomme personlige data i centraliserede databaser. Fortalere hævder dog, at der kan udtænkes løsninger, der opfylder lovkrav, samtidig med at brugernes privatliv sikres.

En interessant tendens i forbindelse med AML- og KYC-overholdelse i kryptovalutaøkosystemet er mange børsers villighed til at selvregulere, selv når de ikke falder inden for rammerne af eksisterende lovgivningsmæssige retningslinjer. I nogle tilfælde har virksomhederne endog slået sig sammen for at danne brancheorganer med det formål at skabe rammer for selvregulering. Denne form for frivillig overholdelse minimerer både fremtidige juridiske risici for de kryptorelaterede virksomheder og forbedrer også sandsynligheden for en bredere anvendelse af kryptovaluta.