Kort sagt kan rimesser defineres som overførslen af penge til en fjern lokation, normalt mellem personer, der bor i forskellige lande. I de fleste tilfælde er det en immigrantarbejder, der sender penge til sit hjemland.
Visse udviklingsøkonomier er voldsomt afhængige af kontanter fra udlandet, hvilket betyder, at rimesser udgør en væsentlig del af det pågældende lands økonomi. Som sådan er migrantarbejderes overførsler nu en af de primære indtægtskilder for mange lande. For eksempel modtog Haiti i 2017 internationale rimesser, der bidrog til omkring 29 % af landets BNP. Procenten steg til 30,7 % i 2018.
Problemet
Verdensbanken estimerer, at de løbende omkostninger ved at sende en rimesse på 200 USD er på ca. 7 % (globalt gennemsnit). I betragtning af at rimesser på verdensplan løb op i 689 milliarder USD i 2018, udgjorde driftsomkostningerne omkring 48 milliarder USD.
Udover de høje gebyrer er de fleste rimesser afhængige af tredjepartstjenester og finansielle institutioner. Behovet for flere mellemled betyder, at det nuværende system er yderst ineffektivt. Det skyldes ikke alene, at tjenesterne er dyre, men også, at overførsler kan tage dage eller uger.
I denne kontekst kan blockchain-teknologi give realistiske og mere effektive alternativer til rimessebranchen. I denne artikel introduceres nogle af mulighederne og eksisterende løsninger samt eksempler på virksomheder, der arbejder inden for feltet.
Er blockchain løsningen?
Det primære formål for virksomheder med blockchain-rimesser er at forenkle hele processen og overflødiggøre unødvendige mellemled. Idéen er at tilbyde gnidningsfrie og næsten øjeblikkelige betalingsløsninger. I modsætning til traditionelle tjenester er et blockchain-netværk ikke afhængigt af den langsomme proces med godkendelse af transaktioner. Normalt skal denne proces gå gennem flere forskellige mellemled og kræver meget manuelt arbejde.
Et blockchain-system kan i stedet udføre finansielle transaktioner på verdensplan baseret på et distribueret netværk af computere. Det vil sige, at flere forskellige computere deltager i verificering og validering af transaktioner – og alt dette kan gennemføres på en decentraliseret og sikker måde. Hvis man sammenligner med det traditionelle banksystem, kan blockchain-teknologi giver hurtigere og mere sikre betalingsløsninger til en langt lavere pris.
Med andre ord kan blockchain-teknologi løse nogen af de store problemer, som rimessebranchen står over for i dag, f.eks. de høje gebyrer og den lange transaktionstid. Driftsomkostningerne kan reduceres betydeligt blot ved at reducere antallet af mellemled.
Use cases
Mobilapplikation
Coins.ph er et eksempel på en mobiltegnebogsapp, der indeholder flere forskellige funktioner. Brugere kan foretage internationale rimesser, betale regninger, købe spilkredit eller handle med Bitcoin og andre kryptovalutaer. Desuden er der visse finansielle tjenester, der ikke kræver en bankkonto.
Digitale platforme
Nogle virksomheder bruger en infrastruktur, der interagerer direkte med det traditionelle finansielle system. Et eksempel er BitPesa, der er en online platform, som anvender blockchain-teknologi i Afrika. Virksomheden blev grundlagt i 2013 og leverer betalingsløsninger og valutaveksling til lave priser og forøget hastighed.
Stellar-protokollen er et andet eksempel på blockchain-teknologi, der bruges i rimessebranchen. Stellar blev grundlagt i 2014 med formålet at promovere finansiel adgang og forbinde mennesker og finansielle institutioner over hele verden.
Stellar-netværket kører med distributed ledger, som har sin egen valuta kaldet Stellar lumens (XLM). Netværkets egen token kan bruges som mellemvaluta og på denne måde muliggøre globale handler mellem fiat- og kryptovaluta-aktiver. Lige som med BitPesa kan brugere og finansielle institutioner bruge Stellar-platformen til at sende og modtage penge med reducerede transaktionsudgifter.
Hæveautomater
Sammen med mobilapplikationer og online platforme kan brugen af hæveautomater udgøre en interessant løsning, når man skal sende og modtage penge på globalt plan. En sådan tilgang kan være særlig nyttig i underudviklede områder, hvor der stadig ikke er en god internetforbindelse eller et velfungerende banksystem.
Virksomheder som Bit2Me og MoneyFi er i gang med at udvikle nye rimessesystemer, der kombinerer blockchain-teknologi og hæveautomater. Deres mål er at udstede forudbetalte kort, der understøtter flere funktionaliteter.
Den kombinerede brug af blockchain-konti og hæveautomater har potentiale til at kunne reducere behovet for mellemled i væsentlig grad. Brugere behøver ikke have en bankkonto, og hæveautomatvirksomhederne vil kun kræve et mindre gebyr i processen.
Nuværende udfordringer og begrænsninger
Selvom det er helt tydeligt, at blockchain-teknologi kan være til stor gavn for rimessebranchen, er der stadig lang vej igen. Følgende ses nogle af de potentielle forhindringer og større begrænsninger samt mulige løsninger.
- Konvertering mellem krypto- og fiatvaluta. Verdensøkonomien er stadig baseret på fiatvalutaer, og konvertering mellem kryptovaluta og fiatvaluta er ikke altid en nem opgave. Det kræver ofte en bankkonto. Peer-to-peer (P2P)-transaktioner kan fjerne behovet for en bank, men brugere vil formentlig stadig skulle konvertere fra fiatvaluta til kryptovaluta for at kunne bruge pengene.
Afhængighed af mobil og internet. Millioner er mennesker i tredjeverdenslande har stadig ikke adgang til internet, og mange har ikke en smartphone. Som nævnt kan blockchain-kompatible hæveautomater være en del af løsningen.
Lovgivning. Lovgivning vedr. kryptovalutaer er stadig i startfasen. Den er enten uklar eller ikke-eksisterende i flere lande, særligt i de lande, der er afhængige af overførsler i fremmed valuta. Men en yderligere anvendelse af blockchain-teknologi vil bestemte sætte gang i udarbejdelsen af lovgivningen.
- Kompleksitet. Brug af kryptovalutaer og blockchain-teknologi kræver en vis grad af teknisk viden. De fleste brugere er stadig afhængige af tredjepartsudbydere, fordi det ikke er nemt selvstændigt at administrere og bruge blockchain. Derudover mangler mange kryptotegnebøger og børser stadig vejledninger og intuitive grænseflader.
Volatilitet. Kryptovalutamarkeder er stadig umodne og meget ustabile. Derfor er de ikke altid egnede til hverdagsbrug, da markedsværdien meget hurtigt kan ændre sig. Derudover er meget ustabile valutaer ikke velegnede til personer, der blot ønsker at overføre penge fra ét sted til et andet. Problemet er dog ikke så bekymrende, og stablecoins kan være en relevant løsning.
Sammenfatning
Der er dog stadig megen ineffektivitet og mange begrænsninger, når det kommer til rimesser. Som en konsekvens af dette bruger mange virksomheder blockchain-teknologi til at finde mere effektive alternativer, og vi vil formentlig se en stor anvendelse af disse hos immigrantarbejdere i den nærmeste fremtid.