Arbitrage er praksissen med at købe og sælge aktiver over to eller flere markeder som en måde til at drage fordel af forskellige priser. En handlende kan f.eks. købe et bestemt aktiv på ét marked og hurtigt sælge det samme aktiv på et andet marked til en højere pris.
Årsagen til, at arbitrage eksisterer, skyldes ineffektivitet på markederne. Det betyder, at et bestemt aktiv kan præsentere forskellige handelspriser forskellige steder, selvom begge markeder tilbyder nøjagtig det samme aktiv (eller meget ens).
I forbindelse med de finansielle markeder betragtes arbitrage ofte som en grundlæggende kraft, fordi den forhindrer forskellige markeder i at skabe betydelige prisforskelle mellem lignende eller identiske aktiver. Arbitragepraksis er derfor baseret på små prisforskelle og har derfor tendens til at forårsage priskonvergens. Den hastighed, hvormed denne konvergens finder sted, kan anvendes som mål for markedets samlede effektivitet. Et perfekt effektivt marked vil ikke give nogen arbitragemuligheder overhovedet, da hvert handelsaktiv vil have nøjagtig den samme pris på tværs af alle børser.
Når arbitrage udføres korrekt, kan det betragtes som en risikofri måde til at udnytte midlertidige prisforskelle. Alligevel skal man huske på, at handelsbots kører på alle slags markeder, og mange af dem er specielt designet til at udnytte arbitragemuligheder. Derfor kan arbitragehandel indebære nogle risici afhængigt af strategien og udførelsen.
Selv om vi har mindst ti forskellige typer arbitragestrategier, henviser handlende ofte til den, vi lige har beskrevet, som er den mere traditionelle form og er kendt som ren arbitrage. Eftersom denne strategi er baseret på opdagelsen af ineffektivitet på markedet og prisforskelle snarere end spekulation, betragtes den ofte som en tilgang med lav risiko.
En anden mindre populær metode kaldes fusionsarbitrage (eller risikoarbitrage), og som navnet antyder, er det en meget spekulativ tilgang, der er afhængig af en handlendes forventning om, at en fremtidig begivenhed påvirker prisen på et aktiv. Dette kan f.eks. omfatte virksomhedsopkøb, fusioner eller konkursbegæringer.
En sekvens af entydige instruktioner, der bruges til at løse et problem.