Kort sagt er en algoritme en serie trin, der definerer en rækkefølge af handlinger. Den kan også beskrives som en serie kommandoer, der er designet til at opnå et specifikt mål eller løse et bestemt problem. Algoritmer bruges og studeres hovedsageligt inden for matematik og datalogi, men de kan også benyttes i andre sammenhænge, såsom biologiske neurale netværk og elektroniske enheder.
I datalogi består en algoritme af en sekvens af entydige instruktioner, der får computerprogrammer til at udføre en række forskellige opgaver. De kan være designet til at udføre en simpel handling såsom at trække to tal fra hinanden eller mere komplekse handlinger såsom at finde den bedste rute mellem to eller flere geografiske steder. Som sådan er computeralgoritmer ekstremt nyttige til at udføre alle mulige opgaver, fra beregninger til databehandling og endda beslutningstagning.
Hver algoritme består af et fast start- og slutpunkt, der producerer output i henhold til input og de foruddefinerede trin. Flere algoritmer kan kombineres til at udføre mere avancerede opgaver, men højere kompleksitet kræver også flere beregningsressourcer.
Algoritmer kan måles på deres korrekthed og effektivitet. Korrekthed refererer til algoritmens nøjagtighed, og om den kan løse et bestemt problem eller ej. Effektivitet er relateret til mængden af ressourcer og den tid, en algoritme har brug for til at udføre en bestemt opgave. Mange dataloger bruger en matematisk analyseteknik kendt som asymptotik til at sammenligne forskellige algoritmer, uanset hvilket programmeringssprog eller hvilken hardware de kører på.