Blockchain
Kort sagt er en
blockchain en digital, stadigt voksende liste over dataposter. En sådan liste består af mange datablokke, som er organiseret i kronologisk rækkefølge og er forbundet og sikret ved hjælp af kryptografiske beviser.
Den
tidligste model af en blockchain blev skabt i begyndelsen af 1990'erne, da computerforsker Stuart Haber og fysiker W. Scott Stornetta brugte kryptografiske teknikker i en kæde af blokke som en måde til at sikre digitale dokumenter mod datamanipulation. Habers og Stornettas arbejde inspirerede bestemt arbejdet hos mange andre dataloger og kryptografientusiaster, som førte til skabelsen af
bitcoin, som det første decentraliserede elektroniske kontantsystem (eller blot den første
kryptovaluta). Bitcoins
whitepaper blev udgivet i 2008 under pseudonymet
Satoshi Nakamoto.
Selvom blockchain-teknologien er ældre end bitcoin, er den en underliggende kernekomponent i de fleste kryptovalutanetværk, der fungerer som en decentraliseret, distribueret og offentlig digital ledger, der er ansvarlig for at føre en permanent registrering (kæde af blokke) over alle tidligere bekræftede transaktioner.
Blockchain-transaktioner finder sted inden for et P2P-netværk af globalt distribuerede computere (
noder). Hver node bevarer en kopi af blockchainen og bidrager til netværkets funktion og sikkerhed. Det er det, der gør bitcoin til en decentraliseret digital valuta, der er grænseløs, censurresistent, og som ikke kræver tredjepartsformidling.
Som distributed ledger-teknologi (DLT) er blockchainen bevidst designet til at være meget modstandsdygtig over for ændringer og svig (såsom dobbeltforbrug). Dette er sandt, fordi bitcoin-blockchainen, som en database med optegnelser, ikke kan ændres, og den kan heller ikke manipuleres uden en upraktisk mængde elektricitet og beregningskraft, hvilket betyder, at netværket kan håndhæve begrebet "originale" digitale dokumenter, hvilket gør hver bitcoin til en meget unik og form for digital valuta, der ikke kan kopieres..
Den såkaldte
Proof of Work-konsensusalgoritme er det, der gjorde det muligt for bitcoin at blive bygget som et
byzantinsk fejltolerancesystem (BFT), hvilket betyder, at dets blockchain er i stand til at fungere kontinuerligt som et distribueret netværk, selvom nogle af deltagerne (noder) præsenterer uærlig adfærd eller ineffektiv funktionalitet. Proof of Work-konsensusalgoritmen er et væsentligt element i
bitcoin-miningprocessen.
Blockchain-teknologien kan også tilpasses og implementeres i andre aktiviteter, såsom
sundhedspleje, forsikring,
forsyningskæde, IoT osv. Selvom den er designet til at fungere som en distributed ledger (på decentraliserede systemer), kan den også implementeres på centraliserede systemer som en måde til at sikre
dataintegritet eller reducere driftsomkostningerne.