Hvad er inflation?
Hjem
Artikler
Hvad er inflation?

Hvad er inflation?

Begynder
Offentliggjort Nov 28, 2018Opdateret Apr 20, 2023
10m

Forklaring til en femĂĽrig (ELI5)

Har du nogensinde hørt din bedstemor tale om, hvordan alting var billigere, da hun var yngre? Det skyldes inflationen. Den forürsages af uregelmÌssigheder i udbud og efterspørgsel af varer og tjenester, hvilket medfører stigende priser.

Det har sine fordele, men generelt set er for høj inflation en dürlig ting: hvorfor skulle man spare penge op, hvis de alligevel bliver mindre vÌrd i morgen? For at kunne styre inflationen, hvis den bliver for høj, ivÌrksÌtter myndigheder politikker, som har til formül at reducere forbruget.


Indhold


Introduktion

Inflation kan defineres som reduceret købekraft for en given valuta. Det er den vedvarende stigning i prisen pü varer og tjenester i en økonomi.

Selvom en relativ prisændring normalt betyder, at kun én eller to varer er blevet dyrere, henviser inflation til stigende priser for næsten alt i økonomien. Derudover er inflation et langvarigt fænomen – stigningen i priser skal fastholdes. Det er ikke blot en sporadisk begivenhed.

I de fleste lande bliver inflationsraten mĂĽlt hvert ĂĽr. Generelt vil man se inflation udtrykt som en procentvis ĂŚndring: inflationens stigning eller fald i forhold til den tidligere periode.

I denne artikel beskrives de forskellige ürsager til inflation, metoder til müling af inflation samt effekterne (büde positive og negative) af inflation pü økonomien.


Årsager til inflation

Helt grundlÌggende findes der to almindelige ürsager til inflation. For det første kan det skyldes en hurtig stigning i mÌngden af valuta i omløb (udbud). Da de europÌiske erobrere f.eks. undertvang sig den vestlige halvkugle i det 15. ürhundrede, strømmede der guld og sølv ind i Europa, hvilket medførte inflation (udbuddet var for stort).

For det andet kan der opstü inflation pü grund af mangel pü en specifik vare, der er stor efterspørgsel pü. Det kan sü betyde, at prisen stiger for den pügÌldende vare, hvilket kan spredes som ringe i resten af økonomien. Resultatet kan vÌre en generel prisstigning pü nÌsten alle varer og tjenester.

Men hvis vi graver lidt dybere, kan vi beskrive forskellige typer begivenheder, der kan medføre inflation. Her vil vi skelne mellem efterspørgselsinflation, omkostningsinflation og indbygget inflation. Der findes andre varianter, men dette er de vÌsentligste i "trekantmodellen", som er blevet udarbejdet af økonom Robert J. Gordon.


Efterspørgselsinflation (demand-pull)

Efterspørgselsinflation er den mest almindelige type inflation, og den udløses af et stigende forbrug. Her vil efterspørgslen overstige udbuddet af varer og tjenester – et fænomen, der får priserne til at stige.

For at illustrere dette kan vi forestille os et marked, hvor en bager sÌlger sine varer. Han kan fremstille ca. 1.000 brød pr. uge. Det fungerer godt, og han sÌlger nÌsten alt brødet hver uge.

Men forestil dig sü, at der bliver en massivt større efterspørgsel pü brød. Müske har folk füet bedre økonomi, hvilket betyder, at de har flere penge til forbrug. Det vil ofte medføre, at prisen pü bagerens brød stiger.

Hvorfor? Jamen fordi, at vores bager ved fuld produktivitet kan bage 1.000 brød om ugen. Hverken hans medarbejdere eller hans ovne kan fysisk klare mere end 1.000 brød. Han kan dog erhverve flere ovne og ansÌtte flere medarbejdere, men det tager tid.

Og indtil det er sket, er der for mange forbrugere og for lidt brød. Nogen kunder vil vÌre villige til at betale mere for brød, sü det er kun naturligt, at bageren sÌtter prisen op.

Forestil dig nu, udover den øgede efterspørgsel på brød, at de forbedrede økonomiske forhold også medførte en højere efterspørgsel på mælk, olie og flere andre produkter. Det er denne situation, der definerer efterspørgselsinflation (demand-pull inflation). Folk køber flere og flere varer, således at efterspørgslen overhaler udbuddet – hvilket betyder, at priserne stiger.


Omkostningsinflation (cost-push)

Omkostningsinflation (cost-push inflation) finder sted, nĂĽr prisniveauerne stiger som resultat af stigende rĂĽvarepriser eller produktionsomkostninger. Som det engelske term antyder, sĂĽ 'skubbes' priserne videre til forbrugeren.

Lad os vende tilbage til eksemplet med bageren. Han har füet bygget sine nye ovne og ansat flere medarbejere, sü de kan fremstille 4.000 brød om ugen. I øjeblikket imødekommer udbuddet efterspørglen, og alle er glade.

Men en dag für bageren kedelige nyheder. Hvedehøsten har vÌret utrolig dürlig i denne sÌson, hvilket betyder, at der ikke er nok hvede til alle bagerier i regionen. Bageren skal betale mere for den hvede, han skal bruge til at fremstille brød. Med denne ekstraudgift er han nødt til at hÌve priserne pü sine brød, selvom efterspørgslen fra kunderne ikke er steget.

En anden mulighed er, at myndighederne hÌver mindstelønnen. Det øger bagerens produktionsomkostninger, sü han endnu engang er nødt til at hÌve priserne pü brød.

I det store billede udløses omkostningsinflation ofte af ressourcemangel (f.eks. hvede eller olie), stigende beskatning pü varer eller faldende renter (hvilket medfører, at import bliver dyrere).


Indbygget inflation

Indbygget inflation (eller tømmermÌnds-inflation) er en inflationstype, der er resultatet af tidligere økonomisk aktivitet. Den kan udløses af de førnÌvnte to former for inflation, hvis de varer ved. Indbygget inflation er nÌrt forbundet med begreberne inflationsforventninger og løn- og prisspiral. 

Den første beskriver idéen om, at – efter perioder med inflation – så vil privatpersoner og virksomheder forvente, at inflationen fortsætter i fremtiden. Hvis der var inflation i de forgangne år, vil medarbejdere være mere tilbøjelige til at forhandler højere løn, hvilket betyder, at virksomheder tager mere for deres produkter og tjenester.

Løn- or prisspiralen er et begreb, der illustrerer den indbyggede inflations tendens til at øge inflationen yderligere. Det kan forekomme, når arbejdsgivere og arbejdstagere ikke kan nå frem til en lønaftale. Mens arbejdstagerne kræver højere løn for at beskytte deres formuer mod uventet inflation, tvinges arbejdsgivere til at øge prisen på deres produkter. Det kan resultere i en selvforstærkende cyklus, hvor arbejdstagere kræver endnu højerer løn som reakton på de stigende priser på varer og tjenester – og cyklussen vil bare fortsætte.


AfhjĂŚlpning af inflation

er bitcoin løsningen pü inflation


Ukontrolleret inflation kan vÌre skadelig for økonomien, sü det siger sig selv, at myndigheder altid proaktivt bør forsøge at begrÌnse konsekvenserne af inflation. Det kan de gøre ved at justere pengebeholdningen og foretage Ìndringer i pengepolitik og skattepolitik.

Centralbanker (f.eks. United States Federal Reserve) har mulighed for at Ìndre mÌngden af fiatpenge ved at øge eller reducere beholdningen i omløb. Et mere almindeligt eksempel pü dette er kvantitativ lempelse (QE), hvor centralbanker køber aktiver for at give økonomien en indsprøjtning med nye penge. Dette kan faktisk forvÌrre inflation, sü denne metode benyttes ikke ved høj inflation.

Det modsatte af QE er kvantitative stramninger (QT), der er en pengepolitik, som kan reducere inflationen ved at reducere pengebeholdningen. Der er dog kun lidt evidens for, at kvantitative stramninger er velegnede til afhjĂŚlpning af inflation. I praksis kontrollerer de fleste centralbanker inflationen ved at hĂŚve renterne.


Højere renter

Højere renter gør det dyrere at lüne penge. Det medfører, at kredit bliver mindre attraktivt for forbrugere og virksomheder. Pü forbrugerniveau vil stigende renter fü forbruget til at falde, hvilket medfører faldende efterspørgsel pü varer og tjenester.

I disse perioder bliver det attraktivt at spare op, og det er endnu bedre for dem, der lüner penge for at tjene renter. Den økonomiske vÌkst kan dog blive begrÌnset, da virksomheder og privatpersoner er mere forsigtige i forhold til investeringer og forbrug.


Ændring af skattepolitik

Selvom de fleste lande bruger pengepolitik til at styre inflationen, kan det ogsü vÌre en mulighed at Ìndre pü finanspolitikken. Finanspolitik hentyder til myndighedernes brug af og tilpasning af skatter i forhold til at püvirke økonomien. 

Hvis myndighederne f.eks. hÌver indkomstskatten, vil borgerne igen have en mindre disponibel indtÌgt. Til gengÌld er der mindre efterspørgsel pü markedet, hvilket i teorien burde reducere inflationen. Det er dog et risikabelt indgreb, da offentligheden kan reagere meget negativt pü skattestigninger.


MĂĽling af inflation med prisindeks

Vi har angivet midler til afhjÌlpning af inflation, men hvordan kan vi vide, at det overhovedet er nødvendigt at afhjÌlpe inflationen? Første skridt er at müle den. Det gøres normalt ved at spore et indeks over en given tid. I mange lande bruger man et forbrugerprisindeks.

Et forbrugerprisindeks tager højde for priserne pü en bred vifte af forbrugerprodukter, og anvender et vÌgtet gennemsnit til at vÌrdisÌtte en rÌkke varer og tjenester, der købes i husholdninger. Dette gøres ofte, og man kan sü sammenligne resultaterne med tidligere resultater. Organisationer süsom det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) indsamler disse data fra butikker over hele landet for at sikre, at beregningerne er sü nøjagtige som muligt. 

Du kan have et forbrugerprisindeks pü 100 i basisüret i din beregning, og en vÌrdi pü 110 to ür senere. Dermed kan man konkludere, at priserne er steget med 10 % i løbet af to ür.

En lille inflation er ikke nødvendigvis en dürlig ting. Det er naturligt i fiatpenge-systemerne i dag, og det er gavnligt, da det tilskynder til forbrug og lüntagning. Det er dog vigtigt at holde godt øje med inflationen for at sikre, at den ikke für negative konsekvenser for økonomien.


Fordele og ulemper ved inflation

Ved første øjekast kan det virke som om, man helst skal undgü inflation helt. Men det udgør en del af moderne økonomier, sü det er i virkeligheden meget mere nuanceret. Lad os se nÌrmere pü fordele og ulemper.


Fordele ved inflation

Øget forbrug, øgede investeringer og flere lün.

Som vi har nÌvnt tidligere, kan en lav inflationsrate vÌre til gavn for økonomien, fordi den stimulerer forbrug, invsteringer og lün. Det giver mere mening at erhverve varer og tjenester med det samme, da inflationen betyder, at den samme mÌngde penge vil give mindre købekraft i fremtiden.


Højere profit

Inflation foranlediger virksomheder til at sÌlge deres varer og tjenester til højere priser for at beskytte dem mod inflationens konsekvenser. De kan retfÌrdiggøre disse stigninger, men de kan ogsü hÌve priserne lidt mere end nødvendigt for at sikre sig ekstra profit.


Det er bedre end deflation.

Som du müske kan gÌtte ud fra navnet, er deflation det modsatte af inflation og markeres med faldende priser over tid. Da priserne falder, vil forbrugerne ofte vente med at købe, da de forventer at fü endnu billigere priser i den nÌre fremtid. Dette kan have en negativ indflydelse pü økonomien, da efterspørgslen pü varer og tjenester vil falde. 

Historisk set har perioder med deflation medført højere ledighedsprocenter og øget opsparing i stedet for øget forbrug. Selvom det ikke nødvendigvis er dürligt for den enkelte borger, vil en deflation ofte forhindre økonomisk vÌkst.


Ulemper ved inflation

Devaluering af valuta og hyperinflation

Det er svÌrt at finde den rette inflationsrate, og manglende kontrol kan fü katastrofale konsekvenser. I sidste ende vil inflation udhule den enkelte borgers opsparing: hvis du har 100.000 USD under madrassen i dag, vil disse penge ikke have samme købekraft om 10 ür.

Høj inflation kan medføre hyperinflation, som forekommer, nür priserne stiger med mere end 50 % pü Ên müned. Det er foruroligende at skulle betale 15 USD for en nødvendighed, der kun kostede 10 USD et par uger før, men det stopper sjÌldent her. I perioder med hyperinflation vil priserne ofte stige med langt mere end 50 %, hvilket i bund og grund ødelÌgger valutaen og økonomien.


Usikkerhed

Høje inflationsrater kan medføre stor usikkerhed. Enkeltpersoner og virksomheder bliver usikre på, hvor økonomien er på vej hen, så de bliver mere forsigtige med deres penge – hvilket betyder færre investeringer og mindre økonomisk vækst.


Indgreb fra myndighederne

Visse personer er imod idÊen om, at myndighederne forsøger at kontrollere inflation og dermed gür imod principperne for det frie marked. De argumenterer for, at myndighedernes evne til at "trykke nye penge" (eller Brrrrr, som det kaldes i kryptovaluta-cirkler) underminerer de naturlige økonomiske principper.


Sammenfatning

Konsekvenserne af inflation er, at vi kan se til, mens priserne stiger over tid, så vores leveomkostninger stiger. Det er et fænomen, som vi må acceptere – og hvis den kontrolleres rigtigt, kan den være til gavn for økonomien.

I verden i dag ser det ud til, at det bedste vüben er en fleksibel skatte- og pengepolitik, der giver myndigheder mulighed for at tilpasse sig for at styre stigende priser. Disse politikker skal dog implementeres med forsigtighed, for ellers kan de medføre mere skade pü økonomien.


Har du flere spørgsmül til inflation? Se vores platform med ofte stillede spørgsmül, Spørg Academy, hvor Binance-fÌllesskabet vil besvare dine spørgsmül.