Hvad er inflation?
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Årsager til inflation
Afhjælpning af inflation
Måling af inflation med prisindeks
Fordele og ulemper ved inflation
Sammenfatning
Hvad er inflation?
Hjem
Artikler
Hvad er inflation?

Hvad er inflation?

Begynder
Offentliggjort Nov 28, 2018Opdateret Oct 18, 2022
10m

Forklaring til en femårig (ELI5)

Har du nogensinde hørt din bedstemor tale om, hvordan alting var billigere, da hun var yngre? Det skyldes inflationen. Den forårsages af uregelmæssigheder i udbud og efterspørgsel af varer og tjenester, hvilket medfører stigende priser.

Det har sine fordele, men generelt set er for høj inflation en dårlig ting: hvorfor skulle man spare penge op, hvis de alligevel bliver mindre værd i morgen? For at kunne styre inflationen, hvis den bliver for høj, iværksætter myndigheder politikker, som har til formål at reducere forbruget.


Indhold


Introduktion

Inflation kan defineres som reduceret købekraft for en given valuta. Det er den vedvarende stigning i prisen på varer og tjenester i en økonomi.

Selvom en relativ prisændring normalt betyder, at kun én eller to varer er blevet dyrere, henviser inflation til stigende priser for næsten alt i økonomien. Derudover er inflation et langvarigt fænomen – stigningen i priser skal fastholdes. Det er ikke blot en sporadisk begivenhed.

I de fleste lande bliver inflationsraten målt hvert år. Generelt vil man se inflation udtrykt som en procentvis ændring: inflationens stigning eller fald i forhold til den tidligere periode.

I denne artikel beskrives de forskellige årsager til inflation, metoder til måling af inflation samt effekterne (både positive og negative) af inflation på økonomien.


Årsager til inflation

Helt grundlæggende findes der to almindelige årsager til inflation. For det første kan det skyldes en hurtig stigning i mængden af valuta i omløb (udbud). Da de europæiske erobrere f.eks. undertvang sig den vestlige halvkugle i det 15. århundrede, strømmede der guld og sølv ind i Europa, hvilket medførte inflation (udbuddet var for stort).

For det andet kan der opstå inflation på grund af mangel på en specifik vare, der er stor efterspørgsel på. Det kan så betyde, at prisen stiger for den pågældende vare, hvilket kan spredes som ringe i resten af økonomien. Resultatet kan være en generel prisstigning på næsten alle varer og tjenester.

Men hvis vi graver lidt dybere, kan vi beskrive forskellige typer begivenheder, der kan medføre inflation. Her vil vi skelne mellem efterspørgselsinflation, omkostningsinflation og indbygget inflation. Der findes andre varianter, men dette er de væsentligste i "trekantmodellen", som er blevet udarbejdet af økonom Robert J. Gordon.


Efterspørgselsinflation (demand-pull)

Efterspørgselsinflation er den mest almindelige type inflation, og den udløses af et stigende forbrug. Her vil efterspørgslen overstige udbuddet af varer og tjenester – et fænomen, der får priserne til at stige.

For at illustrere dette kan vi forestille os et marked, hvor en bager sælger sine varer. Han kan fremstille ca. 1.000 brød pr. uge. Det fungerer godt, og han sælger næsten alt brødet hver uge.

Men forestil dig så, at der bliver en massivt større efterspørgsel på brød. Måske har folk fået bedre økonomi, hvilket betyder, at de har flere penge til forbrug. Det vil ofte medføre, at prisen på bagerens brød stiger.

Hvorfor? Jamen fordi, at vores bager ved fuld produktivitet kan bage 1.000 brød om ugen. Hverken hans medarbejdere eller hans ovne kan fysisk klare mere end 1.000 brød. Han kan dog erhverve flere ovne og ansætte flere medarbejdere, men det tager tid.

Og indtil det er sket, er der for mange forbrugere og for lidt brød. Nogen kunder vil være villige til at betale mere for brød, så det er kun naturligt, at bageren sætter prisen op.

Forestil dig nu, udover den øgede efterspørgsel på brød, at de forbedrede økonomiske forhold også medførte en højere efterspørgsel på mælk, olie og flere andre produkter. Det er denne situation, der definerer efterspørgselsinflation (demand-pull inflation). Folk køber flere og flere varer, således at efterspørgslen overhaler udbuddet – hvilket betyder, at priserne stiger.


Omkostningsinflation (cost-push)

Omkostningsinflation (cost-push inflation) finder sted, når prisniveauerne stiger som resultat af stigende råvarepriser eller produktionsomkostninger. Som det engelske term antyder, så 'skubbes' priserne videre til forbrugeren.

Lad os vende tilbage til eksemplet med bageren. Han har fået bygget sine nye ovne og ansat flere medarbejere, så de kan fremstille 4.000 brød om ugen. I øjeblikket imødekommer udbuddet efterspørglen, og alle er glade.

Men en dag får bageren kedelige nyheder. Hvedehøsten har været utrolig dårlig i denne sæson, hvilket betyder, at der ikke er nok hvede til alle bagerier i regionen. Bageren skal betale mere for den hvede, han skal bruge til at fremstille brød. Med denne ekstraudgift er han nødt til at hæve priserne på sine brød, selvom efterspørgslen fra kunderne ikke er steget.

En anden mulighed er, at myndighederne hæver mindstelønnen. Det øger bagerens produktionsomkostninger, så han endnu engang er nødt til at hæve priserne på brød.

I det store billede udløses omkostningsinflation ofte af ressourcemangel (f.eks. hvede eller olie), stigende beskatning på varer eller faldende renter (hvilket medfører, at import bliver dyrere).


Indbygget inflation

Indbygget inflation (eller tømmermænds-inflation) er en inflationstype, der er resultatet af tidligere økonomisk aktivitet. Den kan udløses af de førnævnte to former for inflation, hvis de varer ved. Indbygget inflation er nært forbundet med begreberne inflationsforventninger og løn- og prisspiral. 

Den første beskriver idéen om, at – efter perioder med inflation – så vil privatpersoner og virksomheder forvente, at inflationen fortsætter i fremtiden. Hvis der var inflation i de forgangne år, vil medarbejdere være mere tilbøjelige til at forhandler højere løn, hvilket betyder, at virksomheder tager mere for deres produkter og tjenester.

Løn- or prisspiralen er et begreb, der illustrerer den indbyggede inflations tendens til at øge inflationen yderligere. Det kan forekomme, når arbejdsgivere og arbejdstagere ikke kan nå frem til en lønaftale. Mens arbejdstagerne kræver højere løn for at beskytte deres formuer mod uventet inflation, tvinges arbejdsgivere til at øge prisen på deres produkter. Det kan resultere i en selvforstærkende cyklus, hvor arbejdstagere kræver endnu højerer løn som reakton på de stigende priser på varer og tjenester – og cyklussen vil bare fortsætte.


Afhjælpning af inflation

er bitcoin løsningen på inflation


Ukontrolleret inflation kan være skadelig for økonomien, så det siger sig selv, at myndigheder altid proaktivt bør forsøge at begrænse konsekvenserne af inflation. Det kan de gøre ved at justere pengebeholdningen og foretage ændringer i pengepolitik og skattepolitik.

Centralbanker (f.eks. United States Federal Reserve) har mulighed for at ændre mængden af fiatpenge ved at øge eller reducere beholdningen i omløb. Et mere almindeligt eksempel på dette er kvantitativ lempelse (QE), hvor centralbanker køber aktiver for at give økonomien en indsprøjtning med nye penge. Dette kan faktisk forværre inflation, så denne metode benyttes ikke ved høj inflation.

Det modsatte af QE er kvantitative stramninger (QT), der er en pengepolitik, som kan reducere inflationen ved at reducere pengebeholdningen. Der er dog kun lidt evidens for, at kvantitative stramninger er velegnede til afhjælpning af inflation. I praksis kontrollerer de fleste centralbanker inflationen ved at hæve renterne.


Højere renter

Højere renter gør det dyrere at låne penge. Det medfører, at kredit bliver mindre attraktivt for forbrugere og virksomheder. På forbrugerniveau vil stigende renter få forbruget til at falde, hvilket medfører faldende efterspørgsel på varer og tjenester.

I disse perioder bliver det attraktivt at spare op, og det er endnu bedre for dem, der låner penge for at tjene renter. Den økonomiske vækst kan dog blive begrænset, da virksomheder og privatpersoner er mere forsigtige i forhold til investeringer og forbrug.


Ændring af skattepolitik

Selvom de fleste lande bruger pengepolitik til at styre inflationen, kan det også være en mulighed at ændre på finanspolitikken. Finanspolitik hentyder til myndighedernes brug af og tilpasning af skatter i forhold til at påvirke økonomien. 

Hvis myndighederne f.eks. hæver indkomstskatten, vil borgerne igen have en mindre disponibel indtægt. Til gengæld er der mindre efterspørgsel på markedet, hvilket i teorien burde reducere inflationen. Det er dog et risikabelt indgreb, da offentligheden kan reagere meget negativt på skattestigninger.


Måling af inflation med prisindeks

Vi har angivet midler til afhjælpning af inflation, men hvordan kan vi vide, at det overhovedet er nødvendigt at afhjælpe inflationen? Første skridt er at måle den. Det gøres normalt ved at spore et indeks over en given tid. I mange lande bruger man et forbrugerprisindeks.

Et forbrugerprisindeks tager højde for priserne på en bred vifte af forbrugerprodukter, og anvender et vægtet gennemsnit til at værdisætte en række varer og tjenester, der købes i husholdninger. Dette gøres ofte, og man kan så sammenligne resultaterne med tidligere resultater. Organisationer såsom det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) indsamler disse data fra butikker over hele landet for at sikre, at beregningerne er så nøjagtige som muligt. 

Du kan have et forbrugerprisindeks på 100 i basisåret i din beregning, og en værdi på 110 to år senere. Dermed kan man konkludere, at priserne er steget med 10 % i løbet af to år.

En lille inflation er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det er naturligt i fiatpenge-systemerne i dag, og det er gavnligt, da det tilskynder til forbrug og låntagning. Det er dog vigtigt at holde godt øje med inflationen for at sikre, at den ikke får negative konsekvenser for økonomien.


Fordele og ulemper ved inflation

Ved første øjekast kan det virke som om, man helst skal undgå inflation helt. Men det udgør en del af moderne økonomier, så det er i virkeligheden meget mere nuanceret. Lad os se nærmere på fordele og ulemper.


Fordele ved inflation

Øget forbrug, øgede investeringer og flere lån.

Som vi har nævnt tidligere, kan en lav inflationsrate være til gavn for økonomien, fordi den stimulerer forbrug, invsteringer og lån. Det giver mere mening at erhverve varer og tjenester med det samme, da inflationen betyder, at den samme mængde penge vil give mindre købekraft i fremtiden.


Højere profit

Inflation foranlediger virksomheder til at sælge deres varer og tjenester til højere priser for at beskytte dem mod inflationens konsekvenser. De kan retfærdiggøre disse stigninger, men de kan også hæve priserne lidt mere end nødvendigt for at sikre sig ekstra profit.


Det er bedre end deflation.

Som du måske kan gætte ud fra navnet, er deflation det modsatte af inflation og markeres med faldende priser over tid. Da priserne falder, vil forbrugerne ofte vente med at købe, da de forventer at få endnu billigere priser i den nære fremtid. Dette kan have en negativ indflydelse på økonomien, da efterspørgslen på varer og tjenester vil falde. 

Historisk set har perioder med deflation medført højere ledighedsprocenter og øget opsparing i stedet for øget forbrug. Selvom det ikke nødvendigvis er dårligt for den enkelte borger, vil en deflation ofte forhindre økonomisk vækst.


Ulemper ved inflation

Devaluering af valuta og hyperinflation

Det er svært at finde den rette inflationsrate, og manglende kontrol kan få katastrofale konsekvenser. I sidste ende vil inflation udhule den enkelte borgers opsparing: hvis du har 100.000 USD under madrassen i dag, vil disse penge ikke have samme købekraft om 10 år.

Høj inflation kan medføre hyperinflation, som forekommer, når priserne stiger med mere end 50 % på én måned. Det er foruroligende at skulle betale 15 USD for en nødvendighed, der kun kostede 10 USD et par uger før, men det stopper sjældent her. I perioder med hyperinflation vil priserne ofte stige med langt mere end 50 %, hvilket i bund og grund ødelægger valutaen og økonomien.


Usikkerhed

Høje inflationsrater kan medføre stor usikkerhed. Enkeltpersoner og virksomheder bliver usikre på, hvor økonomien er på vej hen, så de bliver mere forsigtige med deres penge – hvilket betyder færre investeringer og mindre økonomisk vækst.


Indgreb fra myndighederne

Visse personer er imod idéen om, at myndighederne forsøger at kontrollere inflation og dermed går imod principperne for det frie marked. De argumenterer for, at myndighedernes evne til at "trykke nye penge" (eller Brrrrr, som det kaldes i kryptovaluta-cirkler) underminerer de naturlige økonomiske principper.


Sammenfatning

Konsekvenserne af inflation er, at vi kan se til, mens priserne stiger over tid, så vores leveomkostninger stiger. Det er et fænomen, som vi må acceptere – og hvis den kontrolleres rigtigt, kan den være til gavn for økonomien.

I verden i dag ser det ud til, at det bedste våben er en fleksibel skatte- og pengepolitik, der giver myndigheder mulighed for at tilpasse sig for at styre stigende priser. Disse politikker skal dog implementeres med forsigtighed, for ellers kan de medføre mere skade på økonomien.


Har du flere spørgsmål til inflation? Se vores platform med ofte stillede spørgsmål, Spørg Academy, hvor Binance-fællesskabet vil besvare dine spørgsmål.