NAV beregnes ved at trække fondens passiver fra dens aktiver og derefter dividere resultatet med det samlede antal aktier. Formlen ser sådan ud:
NAV = (Samlede aktiver - samlede passiver) / antal udestående aktier
For investeringsforeninger og ETF'er opdateres NAV hver handelsdag. I slutningen af dagen fortæller NAV dig, hvad hver aktie er værd, så du ved, hvor meget det koster at købe eller sælge aktier.
Forestil dig en investeringsforening, der har aktiver til en værdi af 500 millioner USD, men har 50 millioner USD i udgifter. Hvis der er 20 millioner udestående aktier, vil nettoaktivværdien være:
NAV = (500 M - 50 M) / 20 M = 22,50
Det betyder, at hver aktie er værd 22,50 USD. Så når du køber eller sælger aktier, er de prissat omkring dette tal (plus eventuelle gebyrer).
Lukkede fonde fungerer lidt anderledes end investeringsforeninger og ETF'er. Mens investeringsforeninger og ETF'er kan udstede eller indløse aktier baseret på efterspørgsel, har lukkede fonde et fast antal aktier fra starten. Når disse aktier er udstedt under en børsintroduktion (IPO), handles de på aktiemarkedet på samme måde som individuelle aktier.
Derfor bestemmes prisen på en lukket fonds aktier af udbud og efterspørgsel på markedet, ikke af nettoaktivværdien. Det betyder, at aktier i en lukket fond kan handles til enten en præmie (over NAV) eller en rabat (under NAV), afhængigt af hvor meget investorerne er villige til at betale.
Hvis en lukket fond f.eks. har en NAV på 20 USD, men stor efterspørgsel medfører, at dens aktier handles til 22 USD, handles aktierne til en overkurs. Omvendt, hvis NAV er 20 USD, men aktierne kun handles til 18 USD på grund af lav efterspørgsel, handles aktierne med rabat.
Sådanne prisforskelle kan skabe muligheder for investorer til at købe med rabat eller sælge til overkurs. Det introducerer dog også et lag af kompleksitet, da aktiekursen ikke altid afspejler den faktiske værdi af fondens beholdninger.
Både investeringsforeninger og ETF'er har NAV'er, men de bruges forskelligt:
Naturligvis spiller markedsbevægelser en stor rolle i NAV-beregninger. Værdien af de aktiver, som fonden besidder, vil få nettoaktivværdien til at stige eller falde afhængigt af, hvordan disse aktiver klarer sig. Indtægter fra udbytte eller renter kan også øge nettoaktivværdien og øge fondens værdi.
På den anden side trækkes udgifter som f.eks. administrationsgebyrer og driftsomkostninger fra fondens aktiver, hvilket reducerer NAV-værdien. Eftersom både markedsresultater og interne omkostninger påvirker nettoaktivværdien, ændrer dens værdi sig konstant, hvilket giver investorerne realtidsindsigt i, hvordan fonden klarer sig.
Forståelse af NAV er afgørende for investorer, da det giver et klart billede af en fonds værdi og resultater. Ved at vide, hvordan nettoaktivværdi beregnes, og hvilke faktorer der påvirker den, kan investorer træffe mere informerede beslutninger om deres investeringer i investeringsforeninger og ETF'er. Uanset om du køber eller sælger aktier, sporer resultater eller sammenligner fonde, er NAV et grundlæggende koncept, der spiller en afgørende rolle i verden af puljeinvesteringsfonde.
Krypto-ETF'er giver investorer mulighed for at eksponere sig mod kursbevægelser i kryptovalutaer uden at ej...
Lær, hvad ETF'er er, og udforsk deres rolle på kryptovalutamarkedet: fordele, konsekvenser og udfordringer ...
AUM (aktiver under forvaltning) er markedsværdien af finansielle aktiver, der forvaltes af en entitet på ve...