Forklaring af allokering og spredning af aktiver
Hjem
Artikler
Forklaring af allokering og spredning af aktiver

Forklaring af allokering og spredning af aktiver

Begynder
Offentliggjort Jan 27, 2020Opdateret Dec 11, 2023
6m

Introduktion

N√•r det kommer til penge, er der altid en risiko. Enhver investering kan medf√łre et tab, mens en kontantposition kun vil se v√¶rdien langsomt blive eroderet gennem inflationen. Selvom risikoen ikke kan elimineres, kan den justeres for at v√¶re i overensstemmelse med en persons s√¶rlige investeringsm√•l.

Allokering og spredning af aktiver er begreber, der spiller en central rolle i bestemmelsen af disse risikoparametre. Selvom du er ny til at investere, er du sikkert bekendt med principperne bag dem, da de har eksisteret i tusinder af år. 

Denne artikel giver dig et overblik over, hvad de er, og hvordan de vedr√łrer moderne pengeforvaltningsstrategier.¬†

Hvis du gerne vil læse mere om et lignende emne, kan du se Forklaring af finansiel risiko. 


Hvad er allokering og spredning af aktiver?

Begreberne allokering og spredning af aktiver bruges ofte udskifteligt. De kan dog henvise til lidt forskellige aspekter af risikostyring. 

Allokering af aktiver kan bruges til at beskrive en pengeforvaltningsstrategi, der skitserer, hvordan kapital skal fordeles mellem aktivklasser i en investeringsportef√łlje. Spredning kan derimod beskrive allokeringen af kapital inden for disse aktivklasser.¬†

Hovedform√•let med disse strategier er at maksimere det forventede afkast og samtidig minimere den potentielle risiko. Dette indeb√¶rer typisk bestemmelse af investorens investeringstidshorisont, risikotolerance og undertiden overvejelse af de bredere √łkonomiske forhold.¬†

Kort sagt koges hovedideen bag allokering og spredning ned til¬†ikke at l√¶gge alle dine √¶g i √©n kurv. En kombination af aktivklasser og aktiver, der ikke er korreleret, er den mest effektive m√•de at opbygge en afbalanceret portef√łlje p√•.

Det, der g√łr disse to strategier st√¶rke i kombinationen, er, at risikoen ikke kun fordeles mellem forskellige aktivklasser, men ogs√• inden for disse aktivklasser.¬†

Nogle finansielle eksperter mener endda, at fastlæggelse af aktivallokeringsstrategien kan være vigtigere end valget af individuelle investeringer selv. 


Moderne portef√łljeteori

Moderne portef√łljeteori (MPT) er en ramme, der formaliserer disse principper gennem en matematisk model. Den blev introduceret i en afhandling udgivet af Harry Markowitz i 1952, for hvilken han senere modtog Nobelprisen i √łkonomi.

Store aktivkategorier har tendens til at bevæge sig forskelligt. Markedsforhold, der får en bestemt aktivklasse til at fungere godt, kan få en anden aktivklasse til at klare sig dårligt. Hovedantagelsen er, at hvis en aktivklasse underpræsterer, kan tabene opvejes af en anden aktivklasse, der klarer sig godt.  

MPT antager, at portef√łljens volatilitet kan reduceres ved at kombinere aktiver fra ikke-korrelerede aktivklasser. Dette b√łr ogs√• √łge den risikojusterede pr√¶station, hvilket betyder, at en portef√łlje med samme risikom√¶ngde vil give et bedre afkast. Det antages ogs√•, at hvis to portef√łljer giver det samme afkast, vil enhver rationel investor foretr√¶kke portef√łljen med mindre risiko.¬†

Kort sagt siger MPT, at det mest effektive er at kombinere aktiver i en portef√łlje, der ikke er korreleret.


Typer af aktivklasser og allokeringsstrategier

Inden for en typisk ramme for allokering af aktiver kan aktivklasser kategoriseres p√• f√łlgende m√•de:¬†

  • Traditionelle aktiver ‚Äď aktier, obligationer og kontanter.¬†

  • Alternative aktiver ‚Äď ejendom, r√•varer, derivater, forsikringsprodukter, kapitalfond og selvf√łlgelig kryptoaktiver.

Generelt er der to hovedtyper af aktivallokeringsstrategier, som begge bruger de antagelser, der er skitseret i MPT: Strategisk aktivallokering og taktisk aktivallokering. 

Strategisk aktivallokering anses for at v√¶re en traditionel tilgang, der er mere egnet til en passiv investeringsstil. Portef√łljer baseret p√• denne strategi vil kun have tendens til at blive afbalanceret, hvis de √łnskede allokeringer skifter baseret p√• en √¶ndring i investorens tidshorisont eller risikoprofil.¬†

Taktisk aktivallokering passer bedre til mere aktive investeringsstile. Den giver investorer mulighed for at koncentrere deres portef√łlje om aktiver, der klarer sig bedre end markedet. Den antager, at hvis en sektor klarer sig bedre end markedet, kan den forts√¶tte med at klare sig bedre end det i en l√¶ngere periode. Da det ligeledes er baseret p√• de principper, der er skitseret i MPT, giver det ogs√• mulighed for en vis grad af spredning.

Det er v√¶rd at bem√¶rke, at aktiver ikke beh√łver at v√¶re fuldst√¶ndigt ukorrelerede eller omvendt korrelerede for, at spredning har en gavnlig effekt. Det kr√¶ver kun, at de ikke er fuldst√¶ndigt korrelerede.¬†


Anvendelse af aktivallokering og spredning p√• en portef√łlje

Lad os overveje disse principper gennem en eksempelportef√łlje. En aktivallokeringsstrategi kan bestemme, at portef√łljen skal have f√łlgende allokeringer mellem forskellige aktivklasser:

  • 40 % investeret i aktier

  • 30 % i obligationer

  • 20 % i kryptoaktiver

  • 10 % kontant¬†

En spredningsstrategi kan diktere, at blandt de 20 %, der investeres i kryptoaktiver: 

  • Skal 70 % tildeles bitcoin

  • 15 % til large-caps

  • 10 % til mid-caps

  • 5 % til small-caps

N√•r allokeringerne er fastlagt, kan portef√łljens resultater overv√•ges og revideres regelm√¶ssigt. Hvis allokeringerne skifter, kan det v√¶re tid til at afbalancere, hvilket betyder at k√łbe og s√¶lge aktiver for at justere portef√łljen tilbage til de √łnskede proportioner. Dette indeb√¶rer generelt at s√¶lge de aktiver, der pr√¶sterer bedst, og k√łbe dem, der underpr√¶sterer. Udv√¶lgelsen af aktiver er naturligvis helt afh√¶ngig af strategien og de enkelte investeringsm√•l.¬†

Kryptoaktiver er blandt de mest risikable aktivklasser. Denne portef√łlje kan betragtes som meget risikabel, da den har en betydelig del allokeret til kryptoaktiver. En mere risikovillig investor √łnsker m√•ske at allokere mere af portef√łljen til f.eks. obligationer ‚Äď en langt mindre risikabel aktivklasse.¬†

Hvis du gerne vil l√¶se en dybdeg√•ende forskningsrapport om fordelene ved bitcoin i en diversificeret portef√łlje med flere aktiver, kan du se denne rapport fra Binance Research: Portfolio Management Series #1 - Exploring the diversification benefits with Bitcoin.


Spredning inden for en kryptoaktivportef√łlje

Mens principperne bag disse metoder i teorien b√łr g√¶lde for en kryptoaktivportef√łlje, b√łr de tages med et gran salt. Kryptovalutamarkedet er st√¶rkt korreleret med bitcoins prisbev√¶gelser. Dette g√łr spredning til en urimelig opgave ‚Äď hvordan kan man oprette en kurv med ukorrelerede aktiver fra en kurv med st√¶rkt korrelerede aktiver?

Til tider kan specifikke altcoins vise en nedsat korrelation med bitcoin, og opmærksomme handlende kan drage fordel af det. Disse varer dog typisk ikke på en måde, der er så konsekvent anvendelig som lignende strategier på traditionelle markeder.  

Det kan imidlertid antages, at n√•r markedet modnes, kan en mere systematisk tilgang til spredning blive mulig inden for en kryptoaktivportef√łlje. Markedet har utvivlsomt en lang vej at g√• indtil da.


Problemer med allokering af aktiver

Selvom det er en ubestrideligt kraftfuld teknik, er nogle aktivallokeringsstrategier muligvis ikke egnede til visse investorer og portef√łljer.¬†

At l√¶gge en plan kan v√¶re relativt ligetil, men n√łglen til en god aktivallokeringsstrategi er implementering. Hvis investoren ikke er i stand til at l√¶gge sine fordomme til side, kan portef√łljens effektivitet blive undermineret.¬†

Et andet potentielt problem kommer fra vanskeligheden ved at estimere en investors risikotolerance på forhånd. Når resultaterne begynder at komme ind efter en given periode, kan investoren indse, at han eller hun helst ville have mindre (eller endnu mere) risiko. 


Sammenfatning

Allokering og spredning af aktiver er grundl√¶ggende begreber inden for risikostyring, der har eksisteret i tusinder af √•r. De er ogs√• √©t af kernekoncepterne bag moderne portef√łljeforvaltningsstrategier.¬†

Hovedform√•let med at udt√¶nke en aktivallokeringsstrategi er at maksimere det forventede afkast og samtidig minimere risikoen. Fordeling af risiko mellem aktivklasser kan √łge portef√łljens effektivitet.

Eftersom markederne er st√¶rkt korrelerede med bitcoin, b√łr aktivallokeringsstrategier anvendes p√• kryptoaktivportef√łljer med forsigtighed.