Hvad er maksimal ekstraherbar værdi (MEV)?
Hjem
Artikler
Hvad er maksimal ekstraherbar værdi (MEV)?

Hvad er maksimal ekstraherbar værdi (MEV)?

Let øvet
Offentliggjort Jan 27, 2023Opdateret Jun 19, 2023
7m

TL;DR

Maksimal ekstraherbar værdi (Maximal Extractable Value – MEV) – tidligere kendt som Miner Extractable Value – henviser til en strategi til at inkludere, udelade eller omarrangere transaktioner, når der laves en ny blok. MEV's mål er at opnå så meget ekstra gevinst som muligt. Blokproducenter er bedst placeret til at gøre dette, da de har mulighed for at udvælge og bestille transaktioner.

Andre netværksdeltagere (kendt som søgere (searchers)) kan dog også betale gebyrer for at afgive transaktioner, hvis de ser en MEV-mulighed, f.eks. arbitrage, front-running eller likvidation. MEV findes oftest i smart contract-aktiverede netværk, hvor blockchain-transaktioner indeholder mere komplekse oplysninger.

Introduktion

MEV er en kryptoterm, der bruges til at beskrive den bevidste omlægning, inkludering eller udelukkelse af transaktioner, når der produceres en ny blok (som skal føjes til en blockchain) for at udvinde så megen gevinst som muligt. Tænk på det som den ekstra værdi, der presses ud af en blok ud over standardbelønningen og gasgebyrerne ved at vælge, hvilke transaktioner der skal medtages og i hvilken rækkefølge.

MEV er oftest blevet forbundet med Ethereum-netværket på grund af dens betydelige DeFi-økosystem (Decentralized Finance). Jo mere komplekse de transaktioner, der er involveret i en blok, er – f.eks. smart contracts, der er forbundet med udlån, lån eller handel – jo flere muligheder vil der være for blokproducenterne for at opnå ekstra gevinst (udvinde maksimal værdi) ved at beslutte at inkludere, udelade eller omlægge visse transaktioner. 

Hvad er MEV?

Da dette koncept blev introduceret første gang, blev det mest forbundet med Ethereum-netværket, som dengang brugte en PoW-konsensusmekanisme (Proof-of-Work). Som sådan var det minere, der havde beføjelse til at omarrangere, inkludere eller udelukke transaktioner, når de producerede blokke, og de kunne træffe disse valg for at presse ekstra værdi ud. 

Dette førte til introduktionen af udtrykket Miner Extractable Value for at forklare fænomenet med at udvinde så megen ekstra gevinst som muligt. I september 2022 færdiggjorde Ethereum imidlertid The Merge, som er en teknisk opgradering, der ændrede netværkets konsensusmekanisme fra PoW til PoS (Proof-of-stake). 

Nye blokke på Ethereum-netværket oprettes derfor ikke længere af minere, men af validatorer. PoS-systemer er dog ikke immune over for MEV. Blokkene oprettes stadig, så den, der vælger, hvilke transaktioner der skal inkluderes og i hvilken rækkefølge, kan træffe beslutninger, der hjælper dem med at få så mange penge ud af en blok som muligt. Mens det gamle MEV-koncept stadig eksisterer, står det nu for maksimal ekstraherbar værdi, da det ikke længere er forbeholdt minere. 

Hvordan fungerer MEV?

For at forstå, hvordan MEV fungerer, er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse af blokproducenternes rolle (hvad enten de er minere eller validatorer). De spiller en afgørende rolle i sikringen og vedligeholdelsen af blockchain-netværk og er ansvarlige for at verificere transaktioner og føje dem til netværket i form af blokke. Afhængigt af den specifikke kæde kaldes denne proces enten for mining eller validering. 

Kort sagt garanterer blokproducenter integriteten af transaktioner på netværket og sikrer, at det fortsat fungerer. Uden dem kan der ikke føjes nye data til kæden. Det er blokproducenterne, der indsamler brugernes transaktionsdata og organiserer dem til blokke, som skal føjes til netværkskæden. 

Det er vigtigt at bemærke, at det er op til blokproducenterne at vælge, hvilke transaktioner de vil medtage i deres blokke. Logisk set vælges transaktionerne ud fra deres rentabilitet, hvilket betyder, at de transaktioner, der er forbundet med de højeste gebyrer, vælges først. Det er derfor, at brugerne betaler højere gasgebyrer (eller transaktionsgebyrer) i travle perioder – for at sikre, at deres transaktioner bliver valgt først. Hvis en blokproducent udvælger de transaktioner med de højeste gebyrer, vil denne få en større gevinst. Derfor skal transaktioner med lavere gebyrer vente længere tid på at blive inkluderet i en blok.

Der er dog ingen regel, der foreskriver, at transaktioner skal vælges eller ordnes på grundlag af gebyrer. Når transaktioner indeholder mere komplekse oplysninger (som de gør i smart contract-aktiverede blockchains), kan blokproducenterne inkludere, udelukke eller omarrangere transaktioner for at opnå ekstra gevinst ud over de almindelige block rewards og gebyrer.

F.eks. kan det at vælge visse transaktioner frem for andre og bestille dem på en bestemt måde give mulighed for yderligere gevinst på grund af de deraf følgende arbitragemuligheder eller likvidation på kæden. Dette er essensen af MEV: processen med at udvælge og bestille transaktioner med henblik på yderligere økonomisk gevinst.

MEV-søgere

Selv om det ser ud til, at MEV er en strategi, der udelukkende er til gavn for blokproducenterne, er en betydelig mængde MEV sikret af andre deltagere, kendt som "søgere" (seachers). Disse deltagere anvender MEV-specifikke operationer, der analyserer netværksdata på jagt efter rentable MEV-muligheder. 

Søgere betaler typisk ekstremt høje gasgebyrer til blokproducenter for at sikre, at deres rentable MEV-transaktioner og -strategier bliver gennemført. Afhængigt af konkurrencen om en MEV-mulighed kan en blokproducent rationelt set modtage gasgebyrer på op til 99,99 % af en søgers potentielle gevinst.

Tag f.eks. arbitrage på en decentralized exchange (DEX), hvor man ved, at søgere betaler mere end 90 % af deres MEV-indtægter i gasgebyrer. Det gør de, fordi det er den eneste måde at sikre, at en rentabel arbitragehandel udføres før lignende handler.

Almindelige eksempler på MEV

Arbitrage, front-running og likvidation byder hver især på muligheder for søgere og blokproducenter, der ønsker at opnå gevinst gennem MEV. Nedenfor ser vi nærmere på disse eksempler for at give en mere detaljeret forståelse af, hvad MEV er, og hvordan den fungerer. 

Arbitrage

Når prisen på et aktiv ikke er ensartet på tværs af børserne, er der straks en arbitragemulighed. Inden for kryptoområdet kan det samme token have forskellige priser på to forskellige DEX'er. Når nogen (en arbitragør) opdager dette, vil vedkommende foretage en handel for at drage fordel af forskellen. MEV finder sted, når en søgers bot identificerer den afventende transaktion og indsætter sin egen transaktion før den for at udnytte den værdi, som denne arbitragemulighed byder på.

Front-running

Søgere og blokproducenter kan udnytte deres evne til at bestille transaktioner i en blok til at foregribe en betydelig købsordre, der stadig er uafsluttet i transaktions-poolen. MEV opstår, når en lignende købsordre indsættes før denne handel for at sikre en mere favorabel pris, før den store købsordre går igennem, hvilket vil øge prisen på det pågældende digitale aktiv.

En lignende MEV-strategi er "sandwiching", som indebærer, at man afgiver en købsordre før og en salgsordre efter en bestemt prisbevægelse og dermed udnytter prispresset fra begge sider.

Likvidationer

DeFi giver brugerne mulighed for at optage lån mod indsatte digitale aktiver som sikkerhedsstillelse. Hvis markedet bevæger sig, og værdien af sikkerhedsstillelsen falder under en bestemt pris, bliver den pågældende position likvideret. De involverede smart contracts udbetaler ofte en belønning eller et gebyr til den transaktion, der udløser likvidationen.

Her er der en MEV-mulighed for enhver søger eller blokproducent, der kører bots, som kan opdage denne form for transaktion, og som derefter er i stand til at indsætte sin egen likvidationstransaktion i blokken før alle andre og derved få udbytte af belønningsværdien.

Afsluttende overvejelser: Fordele og ulemper ved MEV

MEV er en rationel strategi, eftersom de, der deltager i den, primært forsøger at maksimere deres gevinst. Nogle vil hævde, at den er til gavn for økosystemet som helhed ved at sikre, at ineffektivitet korrigeres så hurtigt som muligt.

F.eks. resulterer MEV-søgere, der kæmper om at være de første til at udnytte værdien af arbitragemuligheder, i hurtige priskorrektioner på tværs af DEX'er. På samme måde vil udlånsprotokoller ikke, at risikable lån bliver ukontrollerede, hvis niveauerne for sikkerhedsstillelse bliver ubalancerede, så MEV-likvidationen fører til, at långivere tilbagebetales så hurtigt som muligt. 

MEV giver imidlertid også en række problemer, som man ikke må ignorere. Nogle implementeringer, såsom front-running og sandwiching, giver dårlige resultater for andre brugere, som er tvunget til at betale for meget for deres handler, lide under større slippage eller miste værdi i det, der i bund og grund er et nulsumsspil. 

Desuden kan MEV-søgernes aktivitet føre til højere gaspriser og overbelastning af nettet, da de konkurrerer om at indsætte deres transaktioner i blokke for at få del i den deraf følgende værdi. 

På et grundlæggende niveau, hvis værdien af at omarrangere transaktioner i en tidligere blok er større end belønningerne og gebyrerne i den næste blok, kan MEV gøre det økonomisk rationelt for en blokproducent at forpligte sig til at omorganisere blockchainen. Dette ville så true netværkets konsensus og integritet.

I takt med at økosystemet fortsat udvikler sig hurtigt, er det at finde løsninger på disse MEV-relaterede problemer nu et centralt undersøgelses- og udviklingsområde inden for området.

Yderligere læsning