Hvad er niveauer for stop-loss og take-profit (gevinster), og hvordan beregner man dem?
Hjem
Artikler
Hvad er niveauer for stop-loss og take-profit (gevinster), og hvordan beregner man dem?

Hvad er niveauer for stop-loss og take-profit (gevinster), og hvordan beregner man dem?

Let øvet
Offentliggjort Aug 12, 2022Opdateret Nov 16, 2023
5m

TL;DR

Niveauer for stop-loss og take-profit er to grundlæggende begreber, som mange handlende er afhængige af for at bestemme deres handels-exitstrategier, afhængigt af hvor meget risiko de er villige til at tage. Disse tærskler bruges på både traditionelle markeder og kryptomarkeder og er især populære blandt handlende, hvis foretrukne tilgang er teknisk analyse.

Introduktion

Timing af markedet er en strategi, hvor investorer og handlende forsøger at forudsige fremtidige markedspriser og finde et optimalt prisniveau for at købe eller sælge aktiver. Under denne tilgang er det vigtigt at finde ud af, hvornår man skal forlade markedet. Det er her, niveauer for stop-loss og take-profit kommer i spil. 

Niveauer for stop-loss og take-profit er prismål, som handlende sætter for sig selv på forhånd. Disse forudbestemte niveauer, der ofte anvendes som en del af en disciplineret handlendes exitstrategi, er designet til at holde følelsesmæssig handel på et minimum og er afgørende for risikostyring.

Niveauer for stop-loss og take-profit

Et SL-niveau (stop-loss) er den forudbestemte pris på et aktiv, der er sat under den aktuelle pris, hvor positionen bliver lukket, for at begrænse en investors tab på denne position. Omvendt er et TP-niveau (take-profit) en forudindstillet pris, hvor handlende lukker en rentabel position.

I stedet for at bruge markedsordrer i realtid kan handlende indstille disse niveauer til at udløse automatisk salg uden at skulle overvåge markederne i døgndrift hele ugen. Binance Futures har f.eks. en stopordre-funktion, der kombinerer ordrer for stop-loss og take-profit. Systemet beslutter, om en ordre er stop-loss eller take-profit baseret på triggerprisniveauer og seneste pris eller referencepris, når ordren er afgivet. 

Hvorfor bruge niveauer for stop-loss og take-profit?

Udøve risikostyring

SL- og TP-niveauer afspejler markedets nuværende dynamik, og de, der ved, hvordan man korrekt identificerer deres optimale værdier, identificerer i bund og grund gunstige handelsmuligheder og acceptable risikoniveauer. Evaluering af risiko ved hjælp af SL- og TP-niveauer kan spille en afgørende rolle i at bevare og udvide din portefølje. Du beskytter ikke blot systematisk dine beholdninger ved at prioritere mindre risikable handler, men du forhindrer også din portefølje i at blive udslettet fuldstændigt. Derfor bruger mange handlende SL- og TP-niveauer i deres risikostyringsstrategier.

Forebyg følelsesmæssig handel

De følelsesmæssige tilstand man kan have på et givet tidspunkt kan i høj grad påvirke beslutningstagningen, og det er derfor, nogle handlende er afhængige af en forudindstillet strategi for at undgå handel under stress, frygt, grådighed eller andre stærke følelser. At lære at identificere, hvornår du skal lukke en position, kan hjælpe dig med at undgå handel på impuls, så du kan styre dine handler strategisk snarere end lunefuldt.  

Beregn forholdet mellem risiko og belønning

Stop-loss- og take-profit-niveauer bruges til at beregne forholdet mellem en handels risiko og belønning.

Forholdet mellem risiko og belønning er målingen af risiko taget i bytte for potentielle belønninger. Generelt er det bedre at gå ind i handler, der har et forhold, der er lavere mellem risiko og belønning, da det betyder, at dit potentielle overskud opvejer potentielle risici. 

Du kan beregne forholdet mellem risiko og belønning med denne formel:

Forholdet mellem risiko og belønning = (indgangspris – stop-loss-pris) / (take-profit-pris – indgangspris)

Sådan beregnes stop-loss- og take-profit-niveauer

Der er forskellige metoder, som handlende kan bruge til at bestemme optimale niveauer for stop-loss og take-profit. Disse tilgange kan bruges uafhængigt eller i kombination med andre metoder, men slutmålet er stadig det samme: at bruge eksisterende data til at træffe mere informerede beslutninger om, hvornår man skal lukke en position.

Støtte- og modstandsniveauer

Støtte og modstand er kernekoncepter, der er velkendte for enhver teknisk handlende på både traditionelle markeder og kryptomarkeder. 

Støtte- og modstandsniveauer er områder på et prisdiagram, der er mere tilbøjelige til at opleve øget handelsaktivitet – det være sig køb eller salg. På støtteniveau forventes de nedadgående tendenser at sætte ind på grund af øget købsaktivitet. På modstandsniveauer forventes opadgående tendenser at stoppe på grund af øget salgsaktivitet.

Handlende, der bruger denne metode, sætter typisk deres take-profit-niveau lige over støtteniveauet og stop-loss-niveauet lige under det modstandsniveau, de har identificeret.

Her er en detaljeret forklaring af det grundlæggende ved støtte og modstand.

Glidende gennemsnit

Denne tekniske indikator filtrerer markedsstøj og udjævner prisudviklingsdata for at præsentere retningen for en tendens. 

Glidende gennemsnit (MA) kan beregnes over en kortere eller længere periode afhængigt af de enkelte handlendes præferencer. Handlende overvåger glidende gennemsnit nøje og holder øje med muligheder for at sælge eller købe ved krydsningssignaler, hvor to forskellige MA'er krydser hinanden på et diagram. Du kan læse om detaljerne i glidende gennemsnit.

Typisk identificerer handlende, der bruger MA, stop-loss-niveauer under et langsigtet glidende gennemsnit. 

Procentmetode

I stedet for et forudspecificeret niveau beregnet ved hjælp af tekniske indikatorer bruger nogle handlende en fast procentdel til at bestemme SL- og TP-niveauer. De kan f.eks. vælge at lukke deres position, når et aktivs pris er 5 % over eller under den pris, de indtastede. Dette er en ligetil tilgang, der fungerer godt for handlende, der ikke er meget fortrolige med tekniske indikatorer.

Andre indikatorer

Vi har nævnt et par almindelige TA-værktøjer, der bruges til at etablere SL- og TP-niveauer, men handlende bruger mange andre indikatorer. Dette omfatter det relative styrkeindeks (RSI), som er en momentumindikator, der signalerer, om et aktiv er overkøbt eller oversolgt, Bollinger Bands (BB), der måler markedsvolatilitet, og konvergens og divergens for glidende gennemsnit (MACD), der bruger eksponentielle glidende gennemsnit som datapunkter.

Sammenfatning

Mange handlende og investorer bruger én eller en kombination af ovenstående metoder til at beregne stop-loss- og take-profit-niveauer. Disse niveauer tjener som tekniske motivationer for dem til at forlade en handel, det være sig at opgive en tabende position eller realisere potentielle overskud. Bemærk, at disse niveauer er unikke for hver handlende og garanterer ikke en vellykket præstation. I stedet styrer de beslutningstagningen og gør den mere systematisk og robust. Således er evaluering af risiko ved at identificere stop-loss- og take-profit-niveauer eller ved hjælp af andre risikostyringsstrategier en god handelsvane.