TL;DR
Med en markedsordre kan du øjeblikkeligt købe eller sælge et finansielt aktiv til den bedste pris, der er tilgængelig på dette tidspunkt. Markedsordrer tager priser fra limitordrer fra ordrebogen. Det betyder, at du ikke kan være 100 % sikker på den pris, du vil få. Der kan forekomme glidning, når du får en anden pris end den, du havde forventet.
Limitordrer afviger fra markedsordrer i og med, at du kan afgive dem på forhånd med en fastsat pris. Børsen vil kun fylde din ordre til den angivne pris eller bedre. Du kan nemt afgive markedsordrer på Binance i børsvisningen. Du kan finde dem ved at klikke på [Marked] under fanen [Spot].
De vigtigste fordele ved markedsordrer er deres enkelhed, aktualitet, effektivitet og, i de fleste tilfælde, at de fyldes komplet. Markedsordrer er dog en ulempe på grund af risikoen for glidning og det faktum, at du skal være til stede, når du udfører ordren.
Introduktion
Der er mere kompleksitet ved handel end blot at beslutte sig for at købe eller sælge. Når du køber eller sælger et finansielt aktiv såsom kryptovalutaer, aktier eller forex, støder du på forskellige typer ordrer. Markedsordrer, der er en af de enkleste typer fra alt eller intet-ordrer (Fill or Kill) til stoplimits, anvendes ofte af begyndere. Lad os se, hvad markedsordrer er, og hvordan de fungerer.
Definition af markedsordre
En markedsordre er en ordre om at købe eller sælge til den bedst tilgængelige pris. Den har brug for likviditet for at blive fyldt, hvilket betyder, at den udføres baseret på de limitordrer, der allerede er afgivet på ordrebogen. Hvis du vil købe eller sælge med det samme til den aktuelle markedspris, er den bedste mulighed at oprette en markedsordre. Prisen på BNB kan f.eks. være i hurtig stigning, så du gerne vil købe den med det samme. Du er villig til at acceptere markedsprisen, så længe du kan købe BNB med det samme. I dette tilfælder afgiver du en markedsordre på din valgte børs.
Sådan fungerer markedsordrer
I modsætning til limitordrer, som afgives på ordrebogen, så udføres markedsordrer med det samme til den aktuelle markedspris. Der er altid to sider af en handel: maker og taker. Når du afgiver en markedsordre, tager du prisen, som en anden har fastsat. F.eks. vil en børs matche et køb af en markedsordre til den laveste salgspris i ordrebogen. I modsætning hertil vil en markedsordre om salg blive matchet med den højeste købskurs i ordrebogen.
Som nævnt kræver markedsordrer, at en børs har likviditet på ordrebogen for at fylde den øjeblikkelige efterspørgsel. Eftersom en markedsordre fjerner likviditet fra børsen, betaler du højere gebyrer som en markedstaker, når du afgiver en ordre. Binances gebyrplan viser tydeligt forskellen mellem gebyrer for henholdsvis maker og taker.
Eksempel på en markedsordre
Det er meget nemmere at se forholdet mellem en market-maker og -taker med tallene, så lad os se på et eksempel. Forestil dig, at du vil købe 1 BNB, og den aktuelle markedspris er omkring 370 USD. Du går til Binance og åbner BNB/BUSD-parret. For at oprette din markedsordre for køb skal du indtaste 1 i beløbsfeltet og klikke på [Køb BNB].
Når du har afgivet din ordre, kigger børsen på ordrebogen. Denne hovedbog indeholder limitordrer med en bestemt mængde og specificeret pris for at købe eller sælge et aktiv. I dette tilfælde vil din markedsordre om at købe 1 BNB til markedsprisen (også kendt som spotprisen) blive matchet med den laveste limitordre for salg i ordrebogen.
Som du kan se, ligger den laveste limitordre for salg i bogen på 371,40 (BUSD) for 1.286 BNB. Med din markedsordre vil du købe 1 BNP fra de 1,286 BNB, som tilbydes, hvilket giver dig en spotpris på 371,40 USD.
Men lad os sige, at du vil købe 500 BNB til den aktuelle markedspris. Den billigste limitordre for salg, der er tilgængelig, har ikke volumen til at fylde hele din markedskøbsordre. Den resterende volumen for dine markedsordrer matches automatisk med de næstbedste limitordrer for salg, der vil blive forøget i ordrebogen, indtil den er helt fyldt. Denne proces kaldes glidning, og det er derfor, at du betaler højere priser og gebyrer (eller får en lavere pris) som en taker på markedet.
Markedsordrer vs. limitordrer
Her følger en hurtig sammenfatning: limitordrer er ordrer om at købe eller sælge en mængde af et finansielt aktiv til en fast pris eller bedre. Du kan også vælge, om børsen delvist må fylde din limitordre, eller om den skal fyldes helt. Hvis børsen i det sidste tilfælde ikke kan fylde din ordre helt, bliver den slet ikke udført.
Markedsordrer kan kun fyldes med eksisterende limitordrer. Det er ikke alle, der vil acceptere den pris, der er på markedet, når de handler eller investerer, og i så fald er en limitordre et godt alternativ. Du kan bruge limitordrer for at planlægge dine handler på forhånd uden at skulle sidde foran skærmen.
Udover disse grundlæggende forskelle er markedsordrer og limitordrer egnede til forskellige handelsaktiviteter og -mål. Normalt anvendes limitordrer bedst:
1. Når prisen for et aktiv har høj volatilitet. Det at afgive en ordre på et meget volatilt marked kan give uventede resultater. Prisen kan ændres mellem det øjeblik, du opretter ordren, og når den gennemføres. Disse små forskelle kan være forskellen mellem profit og tab for dem, der foretager arbitrage. En limitordre sikrer, at du får den pris, du vil have eller bedre.
2. Når et aktiv har lav likviditet. I dette tilfælde kan brugen af en markedsordre forårsage glidning. Dette sker, når der er få makers på markedet i ordrebogen, og din ordre ikke kan fyldes nemt omkring den aktuelle markedspris. Du får da en lavere gennemsnitlig salgspris eller en højere gennemsnitlig købspris, end du først havde forestillet dig. En limitordre vil på den anden side ikke fyldes helt, hvis glidningen er uden for den pris, du har fastsat.
3. Hvis du allerede har en strategi. Limitordrer kræver ingen interaktion fra dig til at begynde at fylde og kan afgives i forvejen. Det betyder, at dine strategier stadig kan udføres, selv når du ikke handler aktivt. Du kan ikke gøre det samme med markedsordrer.
Hvornår skal du anvende en markedsordre?
Som vi har set, er markedsordrer praktiske, når det er vigtigere at få din ordre fyldt end at få en specifik pris. Det betyder, at du kun bør anvende markedsordrer, hvis du er villig til at betale en højere omkostning, som skyldes glidningen. Med andre ord er markedsordrer nyttige, hvis du har travlt.
Sommetider kan du være i en situation, hvor du havde en stoplimitordre, der er passeret, hvilket gør, at du skal købe/sælge så hurtigt som muligt. Så hvis du har behov for at indgå i en handel med det samme eller undgå problemer, så er markedsordrer nyttige.
Hvis du derimod ikke er nybegynder med krypto og vil købe nogle altcoins med dine bitcoins, skal du undgå at anvende en markedsordre, eftersom du kan komme til at betale mere end nødvendigt. I dette tilfælde er en limitordre formentlig bedre.
Når du handler med meget likvide aktiver med et snævert bid-ask spread, giver en markedsordre dig en pris i nærheden af eller til den forventede spotpris. Aktiver med højere spredning har en meget større chance for at forårsage glidning.
Sådan afgiver du en markedsordre på Binance
Lad os sige, at du vil oprette en markedsordre for at købe 2 BNB. Når du har logget på din Binance-konto, skal du gå til børsvisningen. Vælg det BNB-marked, du ønsker (f.eks. BNB/BUSD), find fanen [Spot], og vælg [Marked]. Herefter skal du angive købsbeløbet til 2 BNB og klikke på knappen [Køb BNB].
Herefter ser du en bekræftelsesbesked på skærmen, og din markedsordre vil blive udført.
Fordele ved at anvende en markedsordre
Alt efter situationen er der tre hovedfordele ved at anvende en markedsordre:
1. Markedsordrer er nemme at anvende. Hvis du overvejer at handle en meget likvid mønt som bitcoin eller ETH med en stor markedsværdi, er en markedsordre et relativt sikkert alternativ at anvende.
2. Du kan købe eller sælge hele den mængde, du ønsker, af et aktiv. Hvis du skal lukke alle dine positioner eller åbne en så hurtigt som muligt, kan en markedsordre næsten altid garantere, at du kan gøre dette.
3. Du kan handle med det samme. Du er muligvis under tidspres for at gennemføre en handel, f.eks. hvis det er lige før lukketid. Din markedsordre vil næsten altid være den hurtigste måde at gøre dette på.
Ulemper ved at anvende en markedsordre
Selv om markedsordrens primære styrke er dens hastighed, så er ulempen, at den giver mindre kontrol. De primære ulemper er:
1. Du kan opleve høj glidning med aktiver med lav volumen. Det kan være, at du betaler mere, end du har planlagt, eller modtager meget mindre. Uden tilstrækkelig volumen i ordrebogen vil du opleve fluktuationer på de ordrer, der er afgivet.
2. Du kan ikke planlægge dine handler på forhånd. Det er ikke altid muligt at sidde klar ved skærmen for at handle. Hvis markedet går imod din handelsstrategi, mens du sover eller ikke er tilgængelig, kan du ikke afgive en markedsordre. I sådanne tilfælde kan du bedre anvende limitordrer eller stoplimitordrer for at kunne planlægge i forvejen.
For yderligere oplysninger om limitordrer, se: Hvad er en limitordre?
For yderligere oplysninger om stoplimitordrer, se: Hvad er en stoplimitordre?
Sammenfatning
En markedsordre er én af de mest grundlæggende metoder til køb og salg af finansielle aktiver. Det er den bedste måde at komme ind på eller forlade et marked med det samme. Men du har ikke samme kontrol som med andre ordretyper. Det bedste er at overveje den specifikke situation, du befinder dig i, og udvikle en forståelse for, hvornår det er bedst at anvende en markedsordre eller et andet alternativ.