Introduktion
Du tænker måske på staking som et mindre ressourceintensivt alternativ til mining. Det indebærer at holde midler i en kryptovalutategnebog for at understøtte sikkerheden og driften af et blockchain-netværk. Kort sagt handler staking om at låse kryptovalutaer for at modtage belønninger.
I de fleste tilfælde vil du kunne stake dine mønter direkte fra din kryptotegnebog såsom Trust Wallet. På den anden side tilbyder mange børser stakingtjenester til deres brugere. Binance Staking giver dig mulighed for at optjene belønninger på en helt enkel måde – alt hvad du skal gøre er at holde dine mønter på børsen. Mere om dette senere.
For at få en bedre forståelse af, hvad staking er, skal du først forstå, hvordan Proof of Stake (PoS) fungerer. PoS er en konsensusmekanisme, der gør det muligt for blockchains at fungere mere energieffektivt, samtidig med at der opretholdes en anstændig grad af decentralisering (i det mindste i teorien). Lad os dykke ned i, hvad PoS er, og hvordan staking fungerer.
Hvad er Proof of Stake (PoS)?
Hvis du ved, hvordan Bitcoin fungerer, er du sandsynligvis bekendt med Proof-of-Work (PoW). Det er den mekanisme, der gør det muligt at samle transaktioner i blokke. Derefter knyttes disse blokke sammen for at oprette blockchainen. Mere specifikt konkurrerer minere om at løse et komplekst matematisk puslespil, og den, der løser det først, får ret til at føje den næste blok til blockchainen.
Proof of Work har vist sig at være en meget robust mekanisme til at lette konsensus på en decentral måde. Problemet er, at det involverer en masse vilkårlig beregning. Puslespillet, som minere konkurrerer om at løse, tjener intet andet formål end at holde netværket sikkert. Man kan argumentere for, at dette i sig selv gør dette overskud af beregning berettiget. På dette tidspunkt undrer du dig måske: Er der andre måder at opretholde decentral konsensus uden de høje beregningsomkostninger?
Tag et kig på Proof of Stake. Hovedideen er, at deltagerne kan låse mønter (deres "stake"), og med bestemte intervaller tildeler protokollen tilfældigt retten til én af dem til at validere den næste blok. Typisk er sandsynligheden for at blive valgt proportional med mængden af mønter – jo flere mønter der er låst, jo større er chancerne.
På denne måde er det, der bestemmer, hvilke deltagere der opretter en blok, ikke baseret på deres evne til at løse hashudfordringer, som det er med Proof of Work. I stedet bestemmes det af, hvor mange stakingmønter de har.
Nogle vil måske hævde, at produktionen af blokke gennem staking muliggør en højere grad af skalerbarhed for blockchains. Dette er én af grundene til, at Ethereum-netværket er planlagt til at migrere fra PoW til PoS i en række tekniske opgraderinger, der samlet kaldes ETH 2.0.
Hvem skabte Proof of Stake?
Én af de tidlige forekomster af Proof of Stake kan tilskrives Sunny King og Scott Nadal i deres 2012-papir for Peercoin. De beskriver det som et "peer to peer-kryptovalutadesign afledt af Satoshi Nakamotos Bitcoin."
Peercoin-netværket blev lanceret med en hybrid PoW-/PoS-mekanisme, hvor PoW hovedsageligt blev brugt til at præge den oprindelige beholdning. Det var dog ikke nødvendigt for netværkets langsigtede bæredygtighed, og dets betydning blev gradvist reduceret. Faktisk var det meste af netværkets sikkerhed afhængig af PoS.
Hvad er Delegated Proof of Stake (DPoS)?
En alternativ version af denne mekanisme blev udviklet i 2014 af Daniel Larimer kaldet Delegated Proof of Stake (DPoS). Det blev først brugt som en del af BitShares blockchain, men kort efter vedtog andre netværk modellen. Disse omfatter Steem og EOS, som også blev oprettet af Larimer.
DPoS giver brugerne mulighed for at forpligte deres møntbalancer som stemmer, hvor stemmekraften er proportional med antallet af mønter, der holdes. Disse stemmer bruges derefter til at vælge et antal delegerede, der administrerer blockchainen på vegne af deres vælgere, hvilket bidrager med sikkerhed og konsensus. Typisk fordeles stakingbelønningerne til disse valgte delegerede, som derefter fordeler en del af belønningerne til deres vælgere proportionalt med deres individuelle bidrag.
DPoS-modellen gør det muligt at opnå konsensus med et lavere antal validerende noder. Som sådan har det en tendens til at forbedre netværkets ydeevne. På den anden side kan det også resultere i en lavere grad af decentralisering, eftersom netværket er afhængigt af en lille, udvalgt gruppe af validerende noder. Disse validerende noder håndterer driften og den overordnede styring af blockchainen. De deltager i processerne med at opnå konsensus og definere centrale styringsparametre.
Kort sagt giver DPoS mulighed for at brugerne kan signalere deres indflydelse gennem andre deltagere i netværket.
Hvordan fungerer staking?
Som vi har beskrevet før, er Proof of Work-blockchains afhængige af mining for at føje nye blokke til blockchainen. I modsætning hertil producerer og validerer Proof of Stake-kæder nye blokke gennem stakingprocessen. Staking involverer validatorer, der låser deres mønter op, så de kan vælges tilfældigt af protokollen med bestemte intervaller for at oprette en blok. Normalt har deltagere, der staker større beløb, en større chance for at blive valgt som den næste blok-validator.
Dette gør det muligt at producere blokke uden at være afhængig af specialiseret mining-hardware såsom ASIC'er. Mens ASIC-mining kræver en betydelig investering i hardware, kræver staking en direkte investering i selve kryptovalutaen. Så i stedet for at konkurrere om den næste blok med beregningsarbejde vælges PoS-validatorer ud fra det antal af mønter, de staker. "Staken" (møntbeholdningen) er det, der tilskynder validatorer til at opretholde netværkssikkerheden. Hvis de fejler i dette, kan hele deres stake være i fare
Mens hver Proof of Stake-blockchain har sin særlige staking-valuta, vedtager nogle netværk et to-token-system, hvor belønningerne betales i et andet token.
Groft sagt betyder staking blot at midler holdes i en passende tegnebog. Dette gør det muligt for stort set alle at udføre forskellige netværksfunktioner til gengæld for at stake belønninger. Det kan også omfatte at føje midler til en stakingpulje, som vi vil komme ind på snart.
Hvordan beregnes afkastet?
Der er ikke noget kort svar her. Hvert blockchain-netværk kan bruge forskellige måder til at beregne indsatsbelønninger.
Nogle justeres blok for blok under hensyntagen til mange forskellige faktorer. Disse kan omfatte:
hvor mange mønter validatoren staker
hvor længe validatoren har staket aktivt
hvor mange mønter, der stakes på netværket i alt
inflationsraten
andre faktorer
For nogle andre netværk fastsættes stakingbelønninger som en fast procentdel. Disse belønninger fordeles til validatorer som en slags kompensation for inflation. Inflation opfordrer brugerne til at bruge deres mønter i stedet for at holde dem, hvilket kan øge deres brug som kryptovaluta. Men med denne model kan validatorer beregne præcis, hvilken stakingbelønning de kan forvente.
En forudsigelig belønningsplan snarere end en sandsynlig chance for at modtage en blokbelønning kan se gunstig ud for nogle. Og da dette er offentligt tilgængelige oplysninger, kan det tilskynde flere deltagere til at blive involveret i staking.
Hvad er en stakingpulje?
En stakingpulje er en gruppe møntindehavere, der fusionerer deres ressourcer for at øge deres chancer for at validere blokke og modtage belønninger. De kombinerer deres indsatskraft og deler belønningerne proportionalt med deres bidrag til puljen.
Opsætning og vedligeholdelse af en stakingpulje kræver ofte meget tid og ekspertise. Stakingpuljer har tendens til at være de mest effektive på netværk, hvor adgangsbarrieren (teknisk eller finansiel) er relativt høj. Som sådan opkræver mange puljeudbydere et gebyr fra de stakingbelønninger, der distribueres til deltagerne.
Bortset fra det kan puljer give yderligere fleksibilitet for individuelle stakere. Staken skal typisk låses i en fast periode og har normalt en tid for hævning eller frigørelses-tid, der er fastsat i protokollen. Derudover er der næsten helt sikkert en betydelig minimumsbalance, der kræves for at stake for at afskrække ondsindet adfærd.
De fleste stakingpuljer kræver en lav minimumssaldo og tilføjer ingen yderligere hævningstider. Som sådan kan det være ideelt for nye brugere at deltage i en stakingpulje i stedet for at satse alene.
Hvad er cold staking?
Cold staking refererer til processen med at stake på en tegnebog, der ikke er tilsluttet internettet. Dette kan gøres ved hjælp af en hardware-tegnebog, men det er også muligt med en isoleret software-tegnebog.
Netværk, der understøtter cold staking, giver brugerne mulighed for at stake, mens de holder deres midler sikkert offline. Det er værd at bemærke, at hvis interessenten flytter sine mønter ud af offline-lageret, vil vedkommende ikke længere modtage belønninger.
Cold staking er især nyttigt for store interessenter, der ønsker at sikre maksimal beskyttelse af deres midler, samtidig med at de støtter netværket.
Sådan staker du på Binance
Du kan sådan set tænke på det at holde dine mønter på Binance Earn - Locked Staking som at føje dem til en stakingpulje. Der er dog ingen gebyrer, og du har over 100 forskellige kryptovalutaer at vælge imellem!
Sammenfatning
Proof of Stake og staking åbner op for flere muligheder for alle, der ønsker at deltage i konsensus og styring af blockchains. Derudover er det en ganske nem måde at tjene passiv indkomst på ved blot at holde mønter. Eftersom det bliver stadig lettere at stake, bliver adgangsbarriererne til blockchain-økosystemet lavere.
Det er dog værd at huske på, at staking ikke er helt uden risiko. Låsning af midler i en intelligent kontrakt er tilbøjelig til fejl, så det er altid vigtigt, at foretage din egen undersøgelse og bruge tegnebøger af høj kvalitet såsom Trust Wallet.
Sørg for, at se vores staking-side for at se, hvilke mønter der understøttes til staking, og kom i gang med at optjene belønninger i dag!