Hvad er en decentraliseret autonom organisation (DAO)?
Hjem
Artikler
Hvad er en decentraliseret autonom organisation (DAO)?

Hvad er en decentraliseret autonom organisation (DAO)?

Let √łvet
Offentliggjort Apr 6, 2020Opdateret Jun 10, 2024
9m

Vigtigste budskaber

  • Blockchain-teknologi har gjort det muligt at skabe nye typer organisationsstrukturer. Decentraliserede autonome organisationer (DAO'er) er gode eksempler.

  • Som distribuerede netv√¶rk g√łr blockchains det muligt for DAO'er at operere autonomt uden behov for en central myndighed.¬†

  • DAO'er repr√¶senterer en organisationsmodel med fokus p√• f√¶llesskabsdrevet udvikling og ledelse.

Introduktion

Fremkomsten af blockchain-teknologi muliggjorde nye typer organisationsstrukturer. Decentraliserede autonome organisationer (DAO'er) er gode eksempler på innovative organisationer, der kan fungere autonomt og uden en central myndighed. 

I 2016 blev den f√łrste DAO lanceret med en vision om, at alle medlemmer kollektivt skulle fungere som styrende organ. DAO'er kan tjene forskellige form√•l, lige fra at samle medlemmernes midler til ventureinvesteringer til at validere sandheden af off-chain-data.

Hvad er en DAO?

DAO st√•r for Decentralized Autonomous Organization (decentraliseret autonom organisation) Det er et koncept, der er rodf√¶stet i blockchain-teknologi, der g√łr det muligt at skabe organisationer, der styres af kode snarere end af centraliserede myndigheder eller enkeltpersoner.

Med andre ord er en DAO en fællesskabsstyret enhed, der styres af computerkode. Eftersom de regler, der fastslår organisationens adfærd, er indbygget i dens design, har den mulighed for at fungere autonomt uden behov for central ledelse.

I modsætning til traditionelle organisationer tillader DAO'er ikke, at en enkeltperson eller gruppe ensidigt håndhæver beslutninger. I stedet kan alle i fællesskabet foreslå ideer og stemme om dem. Dette sikrer, at beslutninger træffes af hele gruppen, ikke kun nogle få magtfulde mennesker.

Kryptoentusiaster kan lide DAO'er, fordi de g√łr teamwork mere fair. I stedet for et par enkeltpersoner, der foretager alle beslutningerne, f√•r alle indflydelse p√•, hvordan tingene g√łres. Dette er en stor √¶ndring fra almindelige virksomheder, hvor topledere og store aktion√¶rer normalt har al magten.

Hvordan fungerer DAO'er? 

I en DAO er reglerne og retningslinjerne for, hvordan organisationen fungerer, skrevet ind i kode, typisk ved hj√¶lp af smart contracts p√• en blockchain. Disse smart contracts udf√łrer automatisk handlinger baseret p√• foruddefinerede betingelser, hvilket sikrer, at organisationen fungerer i henhold til de aftalte regler uden behov for menneskelig indgriben.

Typisk deltager medlemmer af en DAO i beslutningstagningen ved at eje tokens eller aktier i organisationen. Disse tokens repræsenterer stemmeret, hvor hvert medlems indflydelse i beslutningsprocessen er proportional med antallet af tokens, de har. 

N√•r der skal tr√¶ffes en beslutning, f.eks. godkendelse af et forslag eller tildeling af midler, kan medlemmerne stemme om disse sp√łrgsm√•l ved hj√¶lp af deres tokens. Denne demokratiske proces sikrer, at beslutningerne afspejler f√¶llesskabets kollektive vilje.

DAO'er har ofte hovedkasser eller puljer af midler, der forvaltes kollektivt af medlemmerne. Disse midler kan bruges til at finansiere projekter, investere i nye projekter eller st√łtte f√¶llesskabsinitiativer.¬†

Forslag til, hvordan disse midler skal bruges, indsendes af medlemmerne og stemmes om af f√¶llesskabet. N√•r et forslag er godkendt, udf√łrer smart contracts automatisk de n√łdvendige handlinger, s√•som at overf√łre midler eller pr√¶ge nye tokens.

Gennemsigtighed og ansvarlighed er n√łgleprincipper for DAO'er. Alle transaktioner og beslutninger registreres p√• blockchainen, hvilket g√łr dem offentligt tilg√¶ngelige og verificerbare for alle. Denne gennemsigtighed sikrer, at medlemmerne kan stole p√• organisationens integritet og holde hinanden ansvarlige for deres handlinger.¬†

Eftersom DAO'er opererer p√• et decentraliseret netv√¶rk, er de desuden modstandsdygtige over for censur og manipulation, hvilket yderligere √łger tilliden og p√•lideligheden. P√• nogle m√•der fungerer en DAO p√• samme m√•de som en virksomhed eller en nationalstat, men i mange vigtige henseender fungerer den mere decentraliseret.

DAO'er og stedfortræder-problemet

DAO'er l√łser et problem inden for √łkonomi, der kaldes stedfortr√¶der-dilemmaet. Det sker, n√•r en person eller enhed ("stedfortr√¶deren") har mulighed for at tr√¶ffe beslutninger og foretage handlinger p√• vegne af en anden person eller enhed ("hovedpersonen"). Hvis agenten er motiveret til at handle i sin egen interesse, kan han eller hun se bort fra hovedpersonens interesser.

Problemet forværres af, at der også kan være informationsasymmetri mellem hovedpersonen og stedfortræderen. Hovedpersonen får måske aldrig vide, at han/hun bliver udnyttet, og har ingen mulighed for at sikre sig, at stedfortræderen handler i hans/hendes interesse.

Almindelige eksempler på dette problem forekommer med valgte embedsmænd, der repræsenterer borgere, mæglere, der repræsenterer investorer, eller ledere, der repræsenterer aktionærer.

Ved at tillade en h√łjere grad af gennemsigtighed, som blockchain-teknologien muligg√łr, kan veludformede incitamentsmodeller bag DAO'er fjerne dele af dette problem. Is√¶r hvis DAO form√•r at undg√• informationsasymmetri og tilpasse incitamenterne i f√¶llesskabet. Eftersom alle transaktioner registreres p√• en blockchain, er DAO'ernes drift fuldst√¶ndig gennemsigtig og mere modstandsdygtig over for svindel.

Fordele ved DAO'er

Decentraliseret

I en traditionel organisation træffes de fleste vigtige beslutninger af en central myndighed. I en DAO træffes beslutninger, der påvirker enheden, i fællesskab af fællesskabet.

Gennemsigtig

Gennemsigtighed kræver ansvarlighed for hvert enkelt medlem af DAO'en. Afstemninger i en DAO foretages via blockchain og kan ses offentligt. Alle kan se i transaktionsregistre. Det motiverer fællesskabets medlemmer til at handle i god tro og modvirker handlinger mod fællesskabet.

Fællesskabsbaseret 

En DAO kan samle folk fra hele verden til at arbejde mod et fælles mål. Alle medlemmer har mulighed for at bidrage til projektet. I modsætning til traditionelle virksomhedsstrukturer kan alle give udtryk for deres idéer og foreslå organisatoriske tiltag via mekanismerne for decentraliseret styring.

DAO-eksempler

  • MakerDAO: MakerDAO er et DeFi-projekt med en krypto-sikkerhedsstillet stablecoin kaldet DAI, som er knyttet til den amerikanske dollar.

  • Aave: Aave er et Ethereum-baseret pengemarked, hvor brugere kan l√•ne og udl√•ne en bred vifte af digitale aktiver, fra stablecoins til altcoins. Aave-protokollen styres af AAVE-indehavere.

  • Uniswap: Uniswap er en DEX-protokol (decentraliseret exchange), der fungerer som en DAO, der giver brugerne mulighed for at swappe forskellige kryptovalutaer uden behov for mellemled.

  • Yearn.Finance: Yearn.Finance (YFI) er en DeFi-platform, der automatiserer strategier for udbyttefarming og andre DeFi-muligheder. Den fungerer som en DAO, hvor f√¶llesskabsmedlemmer styrer protokolopgraderinger og beslutninger.

Er Bitcoin en DAO?

Nogle betragter Bitcoin-netværket som et tidligt eksempel på en DAO. Det fungerer decentralt og koordineres ved hjælp af en konsensusprotokol uden hierarki mellem deltagerne.

Bitcoin-protokollen definerer organisationens regler, mens bitcoin som valuta giver brugerne et incitament til at sikre netv√¶rket. Dette sikrer, at de forskellige deltagere kan arbejde sammen for at holde Bitcoin k√łrende som en decentraliseret autonom organisation. Det f√¶lles m√•l med Bitcoin er at lagre og overf√łre v√¶rdi uden en central enhed, der koordinerer systemet.¬†

Det er dog v√¶rd at bem√¶rke, at der ikke er √©n enkelt m√•de at definere DAO'er p√•. I dag bruges udtrykket ofte til at beskrive organisationer, der k√łrer oven p√• en eksisterende blockchain og styres af deres f√¶llesskab gennem smart contracts. En s√•dan definition g√łr dem forskellige fra Bitcoin.

Men hvad kan DAO'er ellers bruges til?

Mere komplekse DAO'er kan anvendes til forskellige use cases, f.eks. decentraliserede venturefonde eller sociale medieplatforme. DAO'er kan også koordinere driften af enheder, der er forbundet til Internet of Things (IoT).

Der er opst√•et en undergruppe af DAO'er, som kaldes decentraliserede autonome selskaber (DAC'er). Et DAC kan levere lignende tjenester som en traditionel virksomhed, f.eks. en samk√łrselstjeneste. Forskellen er, at det fungerer uden den struktur for virksomhedsledelse, der findes i traditionelle virksomheder.

F.eks. kan en bil, der ejer sig selv og tilbyder samk√łrselstjenester som en del af et DAC, operere autonomt og udf√łre transaktioner med mennesker og andre intelligente enheder. Ved hj√¶lp af blockchain-oracles kan den endda udl√łse smart contracts og udf√łre visse opgaver p√• egen h√•nd.

Ethereum og "The DAO"

√Čt af de tidligste eksempler p√• en DAO var den passende navngivne "The DAO". Den bestod af komplekse smart contracts, der k√łrte oven p√• Ethereum-blockchainen, som skulle fungere som en selvst√¶ndig venturefond.

I maj 2016 blev DAO-tokens solgt i et indledende coin-udbud (ICO) og gav en ejerandel og stemmerettigheder i denne decentraliserede fond. Kort efter lanceringen blev ca. en tredjedel af midlerne imidlertid dr√¶net fra The DAO i √©t af de st√łrste hacks i kryptovalutaernes historie.

Resultatet af denne h√¶ndelse var, at Ethereum blev delt op i to k√¶der efter en hard fork. I √©n af dem blev de svigagtige transaktioner reelt annulleret, som om hacket aldrig havde fundet sted. Denne k√¶de er det, der nu kaldes Ethereum-blockchainen. Den anden k√¶de, der er tro mod princippet "kode er lov", lod de svigagtige transaktioner forblive uber√łrte. Denne blockchain hedder nu Ethereum Classic.¬†

Begrænsninger ved DAO'er

Juridisk

Det lovgivningsm√¶ssige milj√ł omkring DAO'er er stadig meget usikkert, da de fleste jurisdiktioner endnu ikke har defineret deres tilgang til denne nye type enhed. En fortsat usikker retlig status kan blive en v√¶sentlig hindring for indf√łrelsen af DAO'er.

Koordinerede angreb

De √łnskelige egenskaber ved DAO'er (decentralisering, uforanderlighed, tillidsl√łshed) indeb√¶rer i sagens natur visse risici for ydeevne og sikkerhed. Eksemplet med DAO viste, at denne nye organisationsform kan medf√łre betydelige risici, hvis den ikke udformes korrekt.

Centraliseringspunkter

Man kan argumentere for, at decentralisering ikke er en tilstand, men snarere et område, hvor hvert niveau er egnet til forskellige typer af use cases. I nogle tilfælde er fuld autonomi eller decentralisering måske ikke engang muligt eller fornuftigt.

DAO'er kan give mulighed for, at en bredere vifte af deltagere kan samarbejde end nogensinde f√łr, men afh√¶ngigt af hvordan DAO er udformet, kan styringsreglerne i protokollen blive et centraliseringspunkt.

Sammenfatning 

Samlet set repræsenterer DAO'er en ny tilgang til organisatorisk styring, der udnytter blockchain-teknologi til at skabe inkluderende, demokratiske og gennemsigtige fællesskaber. 

DAO'er giver organisationer mulighed for at frig√łre sig fra afh√¶ngigheden af traditionelle hierarkier og strukturer. I stedet for en central enhed, der koordinerer deltagernes handlinger, er styringsreglerne automatiserede og styrer medlemmerne i retning af det mest fordelagtige resultat for netv√¶rket.

N√łglen til at designe gode DAO'er er at opstille et effektivt s√¶t konsensusregler, der l√łser komplekse koordinationsproblemer for deltagerne. Den virkelige udfordring, som gennemf√łrelsen af DAO'er st√•r over for, er m√•ske ikke mere social end teknologisk.

Yderligere læsning

Ansvarsfraskrivelse: Dette indhold pr√¶senteres for dig, "som det er", udelukkende til generel information og uddannelsesm√¶ssige form√•l, uden nogen form for erkl√¶ring eller garanti. Det skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel r√•dgivning, og det er heller ikke hensigten at anbefale k√łb af et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste. Du b√łr s√łge din egen r√•dgivning hos relevante professionelle r√•dgivere. Hvis artiklen er skrevet af en tredjepart, skal du v√¶re opm√¶rksom p√•, at de synspunkter, der kommer til udtryk, tilh√łrer den p√•g√¶ldende tredjepart og ikke n√łdvendigvis afspejler Binance Academy. L√¶s vores fulde ansvarsfraskrivelse her for yderligere oplysninger. Priserne p√• digitale aktiver kan v√¶re ustabile. V√¶rdien af din investering kan falde eller stige, og det er ikke sikkert, at du f√•r det investerede bel√łb tilbage. Du er eneansvarlig for dine investeringsbeslutninger, og Binance Academy er ikke ansvarlig for eventuelle tab, du m√•tte lide. Dette materiale skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel r√•dgivning. For yderligere oplysninger kan du l√¶se vores vilk√•r for anvendelse og risikoadvarsel.