Vigtigste budskaber
Blockchain-teknologi har gjort det muligt at skabe nye typer organisationsstrukturer. Decentraliserede autonome organisationer (DAO'er) er gode eksempler.
Som distribuerede netværk gør blockchains det muligt for DAO'er at operere autonomt uden behov for en central myndighed.
DAO'er repræsenterer en organisationsmodel med fokus på fællesskabsdrevet udvikling og ledelse.
Introduktion
Fremkomsten af blockchain-teknologi muliggjorde nye typer organisationsstrukturer. Decentraliserede autonome organisationer (DAO'er) er gode eksempler på innovative organisationer, der kan fungere autonomt og uden en central myndighed.
I 2016 blev den første DAO lanceret med en vision om, at alle medlemmer kollektivt skulle fungere som styrende organ. DAO'er kan tjene forskellige formål, lige fra at samle medlemmernes midler til ventureinvesteringer til at validere sandheden af off-chain-data.
Hvad er en DAO?
DAO står for Decentralized Autonomous Organization (decentraliseret autonom organisation) Det er et koncept, der er rodfæstet i blockchain-teknologi, der gør det muligt at skabe organisationer, der styres af kode snarere end af centraliserede myndigheder eller enkeltpersoner.
Med andre ord er en DAO en fællesskabsstyret enhed, der styres af computerkode. Eftersom de regler, der fastslår organisationens adfærd, er indbygget i dens design, har den mulighed for at fungere autonomt uden behov for central ledelse.
I modsætning til traditionelle organisationer tillader DAO'er ikke, at en enkeltperson eller gruppe ensidigt håndhæver beslutninger. I stedet kan alle i fællesskabet foreslå ideer og stemme om dem. Dette sikrer, at beslutninger træffes af hele gruppen, ikke kun nogle få magtfulde mennesker.
Kryptoentusiaster kan lide DAO'er, fordi de gør teamwork mere fair. I stedet for et par enkeltpersoner, der foretager alle beslutningerne, får alle indflydelse på, hvordan tingene gøres. Dette er en stor ændring fra almindelige virksomheder, hvor topledere og store aktionærer normalt har al magten.
Hvordan fungerer DAO'er?
I en DAO er reglerne og retningslinjerne for, hvordan organisationen fungerer, skrevet ind i kode, typisk ved hjælp af smart contracts på en blockchain. Disse smart contracts udfører automatisk handlinger baseret på foruddefinerede betingelser, hvilket sikrer, at organisationen fungerer i henhold til de aftalte regler uden behov for menneskelig indgriben.
Typisk deltager medlemmer af en DAO i beslutningstagningen ved at eje tokens eller aktier i organisationen. Disse tokens repræsenterer stemmeret, hvor hvert medlems indflydelse i beslutningsprocessen er proportional med antallet af tokens, de har.
Når der skal træffes en beslutning, f.eks. godkendelse af et forslag eller tildeling af midler, kan medlemmerne stemme om disse spørgsmål ved hjælp af deres tokens. Denne demokratiske proces sikrer, at beslutningerne afspejler fællesskabets kollektive vilje.
DAO'er har ofte hovedkasser eller puljer af midler, der forvaltes kollektivt af medlemmerne. Disse midler kan bruges til at finansiere projekter, investere i nye projekter eller støtte fællesskabsinitiativer.
Forslag til, hvordan disse midler skal bruges, indsendes af medlemmerne og stemmes om af fællesskabet. Når et forslag er godkendt, udfører smart contracts automatisk de nødvendige handlinger, såsom at overføre midler eller præge nye tokens.
Gennemsigtighed og ansvarlighed er nøgleprincipper for DAO'er. Alle transaktioner og beslutninger registreres på blockchainen, hvilket gør dem offentligt tilgængelige og verificerbare for alle. Denne gennemsigtighed sikrer, at medlemmerne kan stole på organisationens integritet og holde hinanden ansvarlige for deres handlinger.
Eftersom DAO'er opererer på et decentraliseret netværk, er de desuden modstandsdygtige over for censur og manipulation, hvilket yderligere øger tilliden og pålideligheden. På nogle måder fungerer en DAO på samme måde som en virksomhed eller en nationalstat, men i mange vigtige henseender fungerer den mere decentraliseret.
DAO'er og stedfortræder-problemet
DAO'er løser et problem inden for økonomi, der kaldes stedfortræder-dilemmaet. Det sker, når en person eller enhed ("stedfortræderen") har mulighed for at træffe beslutninger og foretage handlinger på vegne af en anden person eller enhed ("hovedpersonen"). Hvis agenten er motiveret til at handle i sin egen interesse, kan han eller hun se bort fra hovedpersonens interesser.
Problemet forværres af, at der også kan være informationsasymmetri mellem hovedpersonen og stedfortræderen. Hovedpersonen får måske aldrig vide, at han/hun bliver udnyttet, og har ingen mulighed for at sikre sig, at stedfortræderen handler i hans/hendes interesse.
Almindelige eksempler på dette problem forekommer med valgte embedsmænd, der repræsenterer borgere, mæglere, der repræsenterer investorer, eller ledere, der repræsenterer aktionærer.
Ved at tillade en højere grad af gennemsigtighed, som blockchain-teknologien muliggør, kan veludformede incitamentsmodeller bag DAO'er fjerne dele af dette problem. Især hvis DAO formår at undgå informationsasymmetri og tilpasse incitamenterne i fællesskabet. Eftersom alle transaktioner registreres på en blockchain, er DAO'ernes drift fuldstændig gennemsigtig og mere modstandsdygtig over for svindel.
Fordele ved DAO'er
Decentraliseret
I en traditionel organisation træffes de fleste vigtige beslutninger af en central myndighed. I en DAO træffes beslutninger, der påvirker enheden, i fællesskab af fællesskabet.
Gennemsigtig
Gennemsigtighed kræver ansvarlighed for hvert enkelt medlem af DAO'en. Afstemninger i en DAO foretages via blockchain og kan ses offentligt. Alle kan se i transaktionsregistre. Det motiverer fællesskabets medlemmer til at handle i god tro og modvirker handlinger mod fællesskabet.
Fællesskabsbaseret
En DAO kan samle folk fra hele verden til at arbejde mod et fælles mål. Alle medlemmer har mulighed for at bidrage til projektet. I modsætning til traditionelle virksomhedsstrukturer kan alle give udtryk for deres idéer og foreslå organisatoriske tiltag via mekanismerne for decentraliseret styring.
DAO-eksempler
MakerDAO: MakerDAO er et DeFi-projekt med en krypto-sikkerhedsstillet stablecoin kaldet DAI, som er knyttet til den amerikanske dollar.
Aave: Aave er et Ethereum-baseret pengemarked, hvor brugere kan låne og udlåne en bred vifte af digitale aktiver, fra stablecoins til altcoins. Aave-protokollen styres af AAVE-indehavere.
Uniswap: Uniswap er en DEX-protokol (decentraliseret exchange), der fungerer som en DAO, der giver brugerne mulighed for at swappe forskellige kryptovalutaer uden behov for mellemled.
Yearn.Finance: Yearn.Finance (YFI) er en DeFi-platform, der automatiserer strategier for udbyttefarming og andre DeFi-muligheder. Den fungerer som en DAO, hvor fællesskabsmedlemmer styrer protokolopgraderinger og beslutninger.
Er Bitcoin en DAO?
Nogle betragter Bitcoin-netværket som et tidligt eksempel på en DAO. Det fungerer decentralt og koordineres ved hjælp af en konsensusprotokol uden hierarki mellem deltagerne.
Bitcoin-protokollen definerer organisationens regler, mens bitcoin som valuta giver brugerne et incitament til at sikre netværket. Dette sikrer, at de forskellige deltagere kan arbejde sammen for at holde Bitcoin kørende som en decentraliseret autonom organisation. Det fælles mål med Bitcoin er at lagre og overføre værdi uden en central enhed, der koordinerer systemet.
Det er dog værd at bemærke, at der ikke er én enkelt måde at definere DAO'er på. I dag bruges udtrykket ofte til at beskrive organisationer, der kører oven på en eksisterende blockchain og styres af deres fællesskab gennem smart contracts. En sådan definition gør dem forskellige fra Bitcoin.
Men hvad kan DAO'er ellers bruges til?
Mere komplekse DAO'er kan anvendes til forskellige use cases, f.eks. decentraliserede venturefonde eller sociale medieplatforme. DAO'er kan også koordinere driften af enheder, der er forbundet til Internet of Things (IoT).
Der er opstået en undergruppe af DAO'er, som kaldes decentraliserede autonome selskaber (DAC'er). Et DAC kan levere lignende tjenester som en traditionel virksomhed, f.eks. en samkørselstjeneste. Forskellen er, at det fungerer uden den struktur for virksomhedsledelse, der findes i traditionelle virksomheder.
F.eks. kan en bil, der ejer sig selv og tilbyder samkørselstjenester som en del af et DAC, operere autonomt og udføre transaktioner med mennesker og andre intelligente enheder. Ved hjælp af blockchain-oracles kan den endda udløse smart contracts og udføre visse opgaver på egen hånd.
Ethereum og "The DAO"
Ét af de tidligste eksempler på en DAO var den passende navngivne "The DAO". Den bestod af komplekse smart contracts, der kørte oven på Ethereum-blockchainen, som skulle fungere som en selvstændig venturefond.
I maj 2016 blev DAO-tokens solgt i et indledende coin-udbud (ICO) og gav en ejerandel og stemmerettigheder i denne decentraliserede fond. Kort efter lanceringen blev ca. en tredjedel af midlerne imidlertid drænet fra The DAO i ét af de største hacks i kryptovalutaernes historie.
Resultatet af denne hændelse var, at Ethereum blev delt op i to kæder efter en hard fork. I én af dem blev de svigagtige transaktioner reelt annulleret, som om hacket aldrig havde fundet sted. Denne kæde er det, der nu kaldes Ethereum-blockchainen. Den anden kæde, der er tro mod princippet "kode er lov", lod de svigagtige transaktioner forblive uberørte. Denne blockchain hedder nu Ethereum Classic.
Begrænsninger ved DAO'er
Juridisk
Det lovgivningsmæssige miljø omkring DAO'er er stadig meget usikkert, da de fleste jurisdiktioner endnu ikke har defineret deres tilgang til denne nye type enhed. En fortsat usikker retlig status kan blive en væsentlig hindring for indførelsen af DAO'er.
Koordinerede angreb
De ønskelige egenskaber ved DAO'er (decentralisering, uforanderlighed, tillidsløshed) indebærer i sagens natur visse risici for ydeevne og sikkerhed. Eksemplet med DAO viste, at denne nye organisationsform kan medføre betydelige risici, hvis den ikke udformes korrekt.
Centraliseringspunkter
Man kan argumentere for, at decentralisering ikke er en tilstand, men snarere et område, hvor hvert niveau er egnet til forskellige typer af use cases. I nogle tilfælde er fuld autonomi eller decentralisering måske ikke engang muligt eller fornuftigt.
DAO'er kan give mulighed for, at en bredere vifte af deltagere kan samarbejde end nogensinde før, men afhængigt af hvordan DAO er udformet, kan styringsreglerne i protokollen blive et centraliseringspunkt.
Sammenfatning
Samlet set repræsenterer DAO'er en ny tilgang til organisatorisk styring, der udnytter blockchain-teknologi til at skabe inkluderende, demokratiske og gennemsigtige fællesskaber.
DAO'er giver organisationer mulighed for at frigøre sig fra afhængigheden af traditionelle hierarkier og strukturer. I stedet for en central enhed, der koordinerer deltagernes handlinger, er styringsreglerne automatiserede og styrer medlemmerne i retning af det mest fordelagtige resultat for netværket.
Nøglen til at designe gode DAO'er er at opstille et effektivt sæt konsensusregler, der løser komplekse koordinationsproblemer for deltagerne. Den virkelige udfordring, som gennemførelsen af DAO'er står over for, er måske ikke mere social end teknologisk.
Yderligere læsning
Ansvarsfraskrivelse: Dette indhold præsenteres for dig, "som det er", udelukkende til generel information og uddannelsesmæssige formål, uden nogen form for erklæring eller garanti. Det skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel rådgivning, og det er heller ikke hensigten at anbefale køb af et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste. Du bør søge din egen rådgivning hos relevante professionelle rådgivere. Hvis artiklen er skrevet af en tredjepart, skal du være opmærksom på, at de synspunkter, der kommer til udtryk, tilhører den pågældende tredjepart og ikke nødvendigvis afspejler Binance Academy. Læs vores fulde ansvarsfraskrivelse her for yderligere oplysninger. Priserne på digitale aktiver kan være ustabile. Værdien af din investering kan falde eller stige, og det er ikke sikkert, at du får det investerede beløb tilbage. Du er eneansvarlig for dine investeringsbeslutninger, og Binance Academy er ikke ansvarlig for eventuelle tab, du måtte lide. Dette materiale skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel rådgivning. For yderligere oplysninger kan du læse vores vilkår for anvendelse og risikoadvarsel.