Hvad er Elliott Wave?
Elliott Wave refererer til en teori (eller et princip), som investorer og handlende kan anvende i teknisk analyse. Princippet er baseret på idéen om at de finansielle markeder har en tendens til at følge bestemte mønstre, uanset tidsrammen.
Elliott Wave-teorien (EWT) antyder grundlæggende, at markedsbevægelser følger en naturlig rækkefølge af psykologiske cyklusser for en folkemængde. Mønstre oprettes i overensstemmelse med den aktuelle markedsstemning, som skifter mellem bearish og bullish.
Elliott Wave-princippet blev skabt i 30'erne af Ralph Nelson Elliott – en amerikansk revisor og forfatter. Teorien blev dog først populær i 70'erne takket være Robert R. Prechter og A. J. Frost.
Oprindeligt blev EWT kaldt bølgeprincippet, som er en beskrivelse af menneskelig adfærd. Elliotts idé var baseret på hans omfattende studier af markedsdata med fokus på aktiemarkederne. Hans systematiske forskning omfattede mindst 75 års oplysninger.
Som et teknisk analyseværktøj anvendes EWT nu i et forsøg på at identificere markedscyklusser og tendenser, og det kan anvendes på tværs af en række finansielle markeder. Elliott Wave er dog ikke en indikator eller en handelsteknik. I stedet er det en teori, der kan hjælpe med at forudsige markedsadfærd. Som Prechter skriver i sin bog:
[...] bølgeprincippet er ikke primært et prognoseværktøj; det er en detaljeret beskrivelse af, hvordan markederne opfører sig.
– Prechter, R. R. The Elliott Wave Principle (s.19).
Det grundlæggende Elliott Wave-mønster
Typisk kan det grundlæggende Elliott Wave-mønster identificeres ved et mønster med otte bølger, som indeholder fem motivbølger (der bevæger sig til fordel for den overordnede tendens) og tre korrigerende bølger (der bevæger sig i den modsatte retning).
Så en komplet Elliott Wave-cyklus i et bullish marked ville se således ud:
Bemærk, at vi i det første eksempel har fem motivbølger: tre i den opadgående bevægelse (1, 3 og 5) plus to i den nedadgående bevægelse (A og C). Kort sagt kan enhver bevægelse, der er i overensstemmelse med den overordnede tendens, betragtes som en motivbølge. Det betyder, at 2, 4 og B er de tre korrigerende bølger.
Men ifølge Elliott skaber de finansielle markeder mønstre af fraktal karakter. Så hvis vi zoomer ud til længere tidsrammer, kan bevægelsen fra 1 til 5 også betragtes som en enkelt motivbølge (i), mens A-B-C-bevægelsen kan repræsentere en enkelt korrigerende bølge (ii).
Hvis vi zoomer ind på kortere tidsrammer, kan en enkelt motivbølge (såsom 3) også opdeles yderligere i fem mindre bølger, som illustreret i næste afsnit.
I modsætning hertil ville en Elliott Wave-cyklus i et bearish marked se således ud:
Motivbølger
Som defineret af Prechter bevæger motivbølger sig altid i samme retning som den overordnede tendens.
Som vi netop har set, beskrev Elliott to typer af bølgeudvikling: Motivbølger og korrigerende bølger. I det foregående eksempel var der fem motivbølger og tre korrigerende bølger. Men hvis vi zoomer ind på en enkelt motivbølge, vil den bestå af en mindre struktur med fem bølger. Elliott kaldte det for Five-Wave-mønsteret, og han skabte tre regler for at beskrive dets dannelse:
Bølge 2 kan ikke trække mere end 100 % af den foregående bølge 1 tilbage.
Bølge 4 kan ikke trække mere end 100% af den foregående bølge 3 tilbage.
Blandt bølge 1, 3 og 5 kan bølge 3 ikke være den korteste og er ofte den længste. Desuden bevæger bølge 3 sig altid efter slutningen af bølge 1.
Korrigerende bølger
I modsætning til motivbølger består korrigerende bølger typisk af en struktur med tre bølger. De er ofte dannet af en mindre korrigerende bølge, der opstår mellem to større motivbølger. De tre bølger kaldes ofte A, B og C.
Sammenlignet med motivbølger har korrigerende bølger tendens til at være mindre, fordi de bevæger sig mod den større tendens. I nogle tilfælde kan en sådan modtendens også gøre korrigerende bølger meget sværere at identificere, da de kan variere betydeligt i længde og kompleksitet.
Ifølge Prechter er den vigtigste regel, man skal huske på i forbindelse med korrigerende bølger, at de aldrig består af fem bølger.
Virker Elliott Wave?
Der er en løbende debat om effektiviteten af Elliott Wave-teorien. Nogle siger, at Elliott Wave-princippets succesrate i høj grad afhænger af de handlendes evne til præcist at opdele markedsbevægelserne i tendenser og korrektioner.
I praksis kan bølgerne tegnes på flere måder, uden at de nødvendigvis bryder Elliots regler. Det betyder, at det langt fra er nogen enkel opgave at tegne bølgerne korrekt. Ikke kun fordi det kræver øvelse, men også på grund af den store grad af subjektivitet.
Derfor hævder kritikere, at Elliott Wave-teorien ikke er en legitim teori på grund af dens meget subjektive karakter, og at den er baseret på et løst defineret sæt regler. Alligevel er der tusindvis af succesfulde investorer og handlende, som har formået at anvende Elliotts principper på en profitabel måde.
Interessant nok er der et stigende antal handlende, der kombinerer Elliott Wave-teorien med tekniske indikatorer for at øge deres succesrate og reducere risikoen. Indikatorerne Fibonacci Retracement og Fibonacci Extension er måske de mest populære eksempler.
Sammenfatning
Ifølge Prechter har Elliott aldrig rigtig spekuleret i, hvorfor markederne har en tendens til at have en 5-3-bølgestruktur. I stedet analyserede han blot markedsdataene og nåede frem til denne konklusion. Elliott-princippet er simpelthen et resultat af de uundgåelige markedscyklusser, der er skabt af den menneskelige natur og folkemængde-psykologi.
Som nævnt er Elliott Wave dog ikke en indikator til teknisk analyse, men en teori. Som sådan er der ikke nogen rigtig måde at bruge den på, og den er i sagens natur subjektiv. En præcis forudsigelse af markedsbevægelser med EWT kræver øvelse og færdigheder, fordi de handlende skal finde ud af, hvordan bølgetællingerne skal tegnes. Det betyder, at det kan være risikabelt at bruge den – især for nybegyndere.