Introduktion
I verden i dag er din kryptovaluta et utroligt værdifuldt aktiv for kriminelle. Det er et likvid, der er meget bærbart og, når transaktionen er fuldført, nærmest umulig at tilbageføre. Det har medført, at den digitale verden er blevet oversvømmet af en bølge af svindel (både gamle klassikere og særlige svindelnumre, målrettet kryptovaluta).
I denne artikel vil vi se nærmere på de mest almindelige typer svindel med kryptovaluta.
1. Svindel med giveaways på sociale medier
Det er fantastisk, hvordan alle er så utroligt generøse på Twitter og Facebook. Hvis du tjekker svarene på et tweet med høj interaktion, vil du uden tvivl se, at en af dine foretrukne kryptovirksomheder eller influencere byder på en giveaway. Hvis du blot sender dem 1 BNB/BTC/ETH, så lover de, at du får 10 gange så meget tilbage! Det er for godt til at være sandt, ikke? Det er faktisk lige hvad det er. Og det er en meget god tommelfingerregel i de fleste af disse svindelnumre.
Det er højst usandsynligt, at en person, der afholder en lovlig giveaway, kræver, at du først skal sende dine penge. På sociale medier skal du være meget opmærksom på denne type meddelelser. De kan komme fra konti, der ligner dem, du kender og elsker, men de er en del af et svindelnummer. Hvad angår de mange svar, der takker denne konto for at være så generøs – det er falske konti eller bots, der bruges som en del af svindelnummeret.
Du skal bare ignorere dem. Hvis du er helt overbevist om, at det er legitimt, kan du se nærmere på profilerne, hvorefter du vil kunne se forskellene. Du vil kunne se, at Twitter-håndtag eller Facebook-profilen er falsk.
Og selvom Binance eller en anden enhed vil afholde en giveaway, vil du aldrig blive bedt om først at sende penge.
2. Pyramide- og Ponzi-systemer
Pyramidespil og Ponzi-systemer er ikke helt det samme, men de er i den samme kategori på grund af lighederne. I begge tilfælde går svindlen ud på, at en deltager inviterer nye medlemmer med, hvorpå vedkommende stilles utrolige afkast i udsigt.
Ponzi-systemer
I et Ponzi-system vil du f.eks. høre om en investeringsmulighed med garanteret profit (hvilket bør være det første røde flag!). Ofte vil det være skjult som en tjeneste til porteføljestyring. I virkeligheden er der ingen magisk formel – afkastet er blot andre investorers penge.
Organisatoren tager en investors penge og føjer dem til en pulje. Den eneste kapitalindstrømning kommer fra nye deltagere. Ældre investorer betales fri med penge fra nye investorer, og cirklen kører, så længe der kommer nye til. Svindlen afdækkes, hvis der ikke tilføres flere penge – så kan de ældre investorer ikke betales og systemet kollapser.
Forestil dig f.eks. en tjeneste, der lover dig 10 % profit på en måned. Du bidrager med 100 USD. Organisatoren haler så en ny kunde ind, som også investerer 100 USD. Med de nyerhvervede penge kan han udbetale 110 USD til dig ved månedens udgang. Herefter har han brug for endnu en ny kunde, så den forrige kunde kan få sine penge. Og sådan fortsætter det, indtil det uundgåelige sker, at systemet kollapser.
Pyramidespil
I et pyramidespil kræves der lidt mere af de involverede. Organisatoren sidder øverst i pyramiden. Vedkommende rekrutterer en række personer til at arbejde på niveauet under, og hver enkelt af disse pesoner rekrutterer sine egne personer osv. Resultatet er en massiv struktur, der vokser eksponentielt og forgrener sig, efterhånden som der oprettes nye niveauer (deraf termen pyramide).
Indtil videre har vi kun beskrevet, hvad der kunne være udgangspunktet for en meget stor (og lovlig) virksomhed. Men et pyramidespil er helt unikt, fordi det lover indtægt for rekruttering af nye medlemmer. Lad os tage et eksempel, hvor organisatoren giver Alice og Bob lov til at rekruttere nye medlemmer for 100 USD hver, og derefter tager 50 % af deres deraf følgende indtægt. Alice og Bob kan tilbyde det samme til dem, de rekrutterer (de skal hver bruge to nye kandidater for at dække deres første investering).
Hvis Alice f.eks. sælger medlemskaber til både Carol og Dan (til 100 USD hver), har hun 100 USD tilbage, fordi halvdelen af indtægten skal overdrages til niveauet over hende. Hvis Carol sælger medlemskaber, vil belønningerne stige opad – Alice får halvdelen af Carols indtægt, og organisatoren får halvdelen af Alices halvdel.
Efterhånden som pyramidespillet vokser, vil de ældre medlemmer tjene stadigt mere, når distributionsomkostningerne sendes opad i systemet. Men på grund af den eksponentielle vækst, er modellen ikke holdbar i det lange løb.
Af og til betaler deltagere for retten til at sælge et produkt eller en tjeneste. Du har muligvis hørt om MLM-virksomheder (multilevel-marketing), der bliver beskyldt for at lade pyramidespil køre på denne måde.
I forbindelse med blockchain og kryptovalutaer har der været sager om kontroversielle projekter såsom OneCoin, Bitconnect og PlusToken, og brugere er gået rettens vej mod dem for påståede pyramidespil.
Se også: Pyramide- og Ponzi-systemer.
3. Falske mobilapps
Hvis man ikke er forsigtig, kan man nemt overse faresignalerne ved falske apps. Typisk vil denne type svindel bede brugerne om at downloade skadelige applikationer – hvoraf nogle vil ligne populære apps.
Når brugeren har installeret en skadelig app, ser det hele ud til at fungere som det skal. Men disse apps er udviklet til at stjæle dine kryptovalutaer. Der har været mange sager, hvor brugere har downloadet skadelige apps, og hvor udviklerne bag har været maskeret som store kryptovirksomheder.
I en sådan situation sker der det, at når brugeren får en adresse, hvortil han/hun skal sende tegnebogen eller modtage betalinger, så sender de rent faktisk penge til en adresse, der ejes af en svindler. Og når pengene først er overført, kan man ikke fortryde.
En anden ting, der gør denne type svindel særdeles effektiv, er rangeringspositionen. Selvom det er skadelige apps, kan visse af dem rangere højt i Apple Store eller Google Play Butik, og dermed ser de legitime ud. For at undgå at falde i kløerne på disse svindlere bør du kun downloade fra det officielle website eller fra et link fra en kilde, du har tillid til. Du kan også kontrollere udgiverens legitimationsoplysninger ved brug af Apple Store eller Google Play Butik.
Se også: Udbredt svindel på mobilenheder.
4. Phishing
Selv nybegyndere vil formentlig have hørt om phishing. Det betyder normalt, at svindleren udgiver sig for at være en person eller en virksomhed, og formålet er at få lokket personoplysninger fra ofrene. Det kan forekomme på mange medier – telefon, e-mail, falske websites eller i besked-apps. Svindel i besked-apps er særligt udbredt i kryptovalutamiljøet.
Der findes ikke en endegyldig drejebog, som svindlere benytter til at franarre folk deres personoplysninger. Du modtager måske en e-mail om, at der er et problem med din børskonto, hvilket kræver, at du følger et link for at løse problemet. Dette link fører så til et falskt website, der ligner det originale website, hvor du bliver bedt om at logge ind. På denne måde kan svindleren stjæle dine personoplysninger og muligvis også dine kryptovalutaer.
I forbindelse med telegramsvindel er svindlere ofte på udkig i officielle grupper efter kryptotegnebøger og -børser. Når en bruger rapporterer et problem i gruppen, vil svindleren kontakte brugeren privat og give sig ud for at være fra kundesupport eller en kollega. Vedkommende vil bede brugeren om at dele sine personoplysninger og seed words.
Hvis en anden får kendskab til dine seed words, vil vedkommende have adgang til dine midler. Du må under ingen omstændigheder afsløre dem til andre, heller ikke legitime virksomheder. Fejlfinding af problemer med din tegnebog kræver ikke dit seed, så hvis du bliver bedt om at oplyse det, er det helt sikkert svindel.
I forbindelse med børskonti vil Binance heller aldrig bede dig om at oplyse din adgangskode. Det samme gør sig gældende for de fleste andre tjenester. Det mest fornuftige at gøre, hvis du modtager uønsket kommunikation, er at ignorere det, og så kontakte virksomheden via kontaktoplysningerne på virksomhedens officielle website.
Andre sikkerhedstips:
Tjek webadressen for de websites, du besøger. En almidenlig fremgangsmåde er, at svindleren registrerer et domæne, der ligner et fra en rigtig virksomhed (f.eks. binnance.com).
Markér dine ofte besøgte domæner med et bogmærke. Søgemaskiner kan ved en fejl komme til at vise skadelige domæner.
Hvis du er i tvivl om en meddelelse, du har modtaget, skal du ignorere den og kontakte virksomheden eller personen via officielle kanaler.
Ingen skal have kendskab til dine private nøgler eller din seed phrase.
5. Egeninteresse
Akronymet DYOR – Do Your Own Research – bliver ofte gentaget inden for kryptovaluta, og det er der god grund til.
Når det drejer sig om investering skal du aldrig stole blindt på, hvilke kryptovalutaer eller tokens andre siger, at du skal købe. Du kender ikke deres sande motiver. De kan have interesse i at promovere en særlig ICO eller selv have en stor investering. Det drejer sig både om vilkårlige fremmede samt populære influencere og kendte personer. Der er ingen garantier for at projekter lykkes. Faktisk vil mange mislykkes.
For at kunne vurdere et projekt helt objektivt, bør du undersøge en række forskellige faktorer. Alle har deres egen måde at undersøge mulige investeringer på. Her er generelle spørgsmål, du kan bruge til at komme i gang:
Hvordan er coins/tokens distribueret?
Er størstedelen af beholdningen koncentreret på få enheder?
Hvad er det unikke salgsargument for netop dette projekt?
Hvilke andre projekter gør det samme, og hvorfor er dette bedre?
Hvem arbejder på projektet? Har teamet et godt omdømme?
Hvordan er fællesskabet? Hvad udvikles der?
Har verden overhovedet brug for denne coin/dette token?
Sammenfatning
Ondsindede aktører har masser af teknikker til at kanalisere midler fra uvidende kryptovalutabrugere. For at undgå de mest almindelige typer svindel skal du hele tiden være på vagt og opmærksom på de systemer, der bruges rundt omkring. Du skal altid kontrollere, at du bruger officielle websites/applikationer, og husk: hvis en investering lyder for godt til at være sand, så er den det formentlig også.