Hvad er kryptoøkonomi?
Kort sagt giver kryptoøkonomi en måde til at koordinere netværksdeltagernes adfærd ved at kombinere kryptografi med økonomi.
Mere specifikt er kryptoøkonomi et område inden for datalogi, hvor man forsøger at løse deltagernes koordinationsproblemer i digitale økosystemer ved hjælp af kryptografi og økonomiske incitamenter.
Det er vigtigt at overveje kryptoøkonomi, når man opbygger decentraliserede netværk, fordi det er den mekanisme, der giver mulighed for at tilpasse deltagernes incitamenter uden brug af betroede tredjeparter.
I stedet for at være et undersæt af traditionel økonomi er kryptoøkonomi en blanding af spilteori, mekanismedesign, matematik og andre metoder fra det økonomiske område. Hovedformålet er at forstå, hvordan man finansierer, designer, udvikler og letter driften af decentraliserede netværk.
Denne artikel vil dykke ned i oprindelsen af kryptoøkonomi og dens rolle i designet af bitcoin og andre decentraliserede netværk.
Hvilket problem løser kryptoøkonomi?
Før bitcoin blev lanceret, troede man almindeligvis, at det var umuligt at skabe et peer-to-peer-netværk, hvor der opnås konsensus uden betydelige sårbarheder over for angreb og fejl.
Dette problem kaldes ofte for den byzantinske generals problem. Det er et logisk dilemma, der viser, hvordan det i distribuerede systemer er afgørende for de forskellige aktører at nå til enighed. Problemet antager, at der aldrig kan indgås aftaler, da nogle af aktørerne kan være upålidelige, og at netværket ikke kan fungere efter hensigten.
Med oprettelsen af bitcoin introducerede Satoshi Nakamoto økonomiske incitamenter til et peer-to-peer-netværk og løste dette problem.
Siden da har decentraliserede netværk fortsat været afhængige af kryptografi for at opnå konsensus om netværkets tilstand og historie. De fleste netværk har også indarbejdet økonomiske incitamenter, der tilskynder netværksdeltagerne til at opføre sig på bestemte måder.
Denne synergi mellem kryptografiske protokoller og økonomiske incitamenter muliggør et helt nyt økosystem af decentraliserede netværk, der er modstandsdygtige og sikre.
Rollen, som kryptoøkonomi spiller i bitcoin-mining
Målet med bitcoin er at skabe et netværk til værdioverførsel, der på nøjagtig vis verificerer værdioverførsler, og som er uforanderligt og censurresistent.
Dette opnås gennem processen mining, hvor minere, der har held til at validere en blok af transaktioner, bliver belønnet i bitcoin. Et sådant økonomisk incitament tilskynder minere til at handle ærligt, hvilket gør netværket mere pålideligt og sikkert.
Processen med mining indebærer, at man løser et vanskeligt matematisk problem baseret på en kryptografisk hash-algoritme. I denne sammenhæng bruges hashes til at knytte hver blok til den næste blok, hvilket i bund og grund skaber en tidsstemplet registrering af godkendte transaktioner kaldet blockchain.
Hashes anvendes også i de beregningsmæssige gåder, som minere konkurrerer om at løse. Desuden er én af de konsensusregler, som transaktioner skal følge, at en bitcoin kun kan bruges, hvis en gyldig digital signatur er genereret fra en private key.
Disse teknologiske regler for mining er i overensstemmelse med bitcoin-netværkets sikkerhedskrav, herunder at forhindre ondsindede aktører i at overtage kontrollen.
Hvordan forbedrer kryptoøkonomi bitcoins sikkerhed?
Bitcoins sikkerhedsmodel er bygget op omkring princippet om flertalsreglen. Det betyder, at ondsindede aktører potentielt kan overtage kontrollen med blockchainen ved at tage kontrol over størstedelen af netværkets computerkraft i et angreb, der almindeligvis kaldes 51 %-angrebet.
I et sådant scenarie vil angriberne kunne forhindre nye transaktioner i at blive bekræftet eller endda helt omgøre transaktionerne. Det ville imidlertid være enormt dyrt at få kontrol over denne mængde hashingkraft, da det ville kræve omfattende hardware og betydelige mængder elektricitet.
Kryptoøkonomi er én af grundene til, at bitcoin har været en succes. Satoshi Nakamoto implementerede forudsætninger for at fremme visse incitamenter for de forskellige deltagerklasser i netværket. Systemets sikkerhedsgarantier afhænger i høj grad af effektiviteten af disse antagelser om, hvordan netværksdeltagerne reagerer på visse økonomiske incitamenter.
Uden den kryptografiske protokols hårdhed ville der ikke være nogen sikker kontoenhed, som minere kunne belønnes med. Uden minere ville der ikke være nogen tillid til gyldigheden af transaktionshistorikken i distributed ledger, medmindre den blev verificeret af en betroet tredjepart, hvilket ville ophæve én af de vigtigste fordele ved bitcoin.
Baseret på kryptoøkonomiske antagelser giver det symbiotiske forhold mellem minere og bitcoin-netværket tillid. Dette er dog ikke en garanti for, at systemet vil bestå i fremtiden.
Den kryptoøkonomiske cirkel
Den kryptoøkonomiske cirkel er en holistisk model for kryptoøkonomi. Den blev offentliggjort af Joel Monegro og illustrerer abstrakte værdistrømme gennem forskellige deltagerklasser i en sådan peer-to-peer-økonomi.
Modellen repræsenterer et tresidet marked mellem minere (udbudssiden), brugere (efterspørgselssiden) og investorer (kapitalsiden). Hver gruppe udveksler værdi mellem hinanden ved hjælp af en knap kryptoøkonomisk ressource (et token).
I forholdet mellem miner og bruger i cirklen kompenseres minere for deres arbejde gennem tokens, der bruges af brugerne. Netværkets konsensusprotokol standardiserer denne proces, mens den kryptoøkonomiske model styrer, hvornår og hvordan minere bliver betalt.
Det er ønskeligt at skabe en netværksarkitektur, der understøttes af en distribueret udbudsside (minere), så længe fordelene opvejer ulemperne. Fordelene omfatter ofte modstandsdygtighed over for censur, grænseløse transaktioner og større pålidelighed. Men decentraliserede systemer har tendens til at have lavere ydeevne sammenlignet med centraliserede modeller.
Investorens rolle i denne model er todelt: at levere likviditet for minere til at sælge deres tokens, og at kapitalisere netværket ved at støtte tokenpriser, der ligger over omkostningerne til mining.
Modellen illustrerer disse to roller ved at opdele investorerne i to grupper: handlende (kortsigtede investorer) og hodlers (langsigtede investorer).
Handlende skaber likviditet for tokenet, så minere kan sælge deres minede tokens og dække driftsomkostningerne, mens indehavere kapitaliserer netværket til vækst ved at støtte tokenpriserne. Forholdet mellem miner og handlende fungerer med en direkte værditilførsel, mens forholdet mellem miner og indehaver fungerer med en indirekte værditilførsel.
Det betyder ganske enkelt, at alle deltagerne i en sådan økonomi er afhængige af hinanden for at nå deres økonomiske mål. Et sådant design skaber et robust og sikkert netværk. Overholdelse af det motiverede regelsæt er mere fordelagtigt for den enkelte deltager end ondsindet aktivitet – hvilket igen gør netværket mere modstandsdygtigt.
Sammenfatning
Selv om det er et relativt nyt koncept, der opstod med bitcoin, er kryptoøkonomi en vigtig byggesten, der skal tages i betragtning, når man designer decentraliserede netværk.
Ved at isolere de forskellige roller i kryptoøkonomiske modeller kan man analysere omkostninger, incitamenter og værdistrømme for hver enkelt deltagergruppe. Det kan også hjælpe med at tænke på den relative magt og identificere potentielle centraliseringspunkter, hvilket er vigtigt for at designe mere afbalancerede styrings- og tokendistributionsmodeller.
Kryptoøkonomi og brugen af kryptoøkonomiske modeller kan være til stor gavn for udviklingen af fremtidige netværk. Ved at studere kryptoøkonomiske modeller, der allerede er afprøvet i live miljøer, kan fremtidige netværk designes til at være mere effektive og bæredygtige, hvilket resulterer i et mere robust økosystem af decentrale økonomier.