Hvad er en afkastkurve og hvordan bruger man den?
Hjem
Artikler
Hvad er en afkastkurve og hvordan bruger man den?

Hvad er en afkastkurve og hvordan bruger man den?

Let øvet
Opdateret Nov 1, 2024
7m

Vigtigste budskaber

  • En afkastkurve er et diagram, der viser renten (renten) på obligationer med forskellige løbetidsdatoer.

  • De fire hovedtyper af afkastkurver omfatter normale, inverterede, flade og stejle kurver, der hver især signalerer forskellige økonomiske forventninger.

  • Stejlere afkastkurve sker, når forskellen (spredningen) mellem korte og lange obligationsrenter vokser over tid.

  • Afkastkurven kan påvirke både krypto- og aktiemarkederne, men er især relevant for rentefølsomme sektorer som bank, fast ejendom og forsyningsselskaber.

afkastkurve academy cta banner

Hvad er en afkastkurve?

En afkastkurve er et diagram, der viser renten (eller afkastene) på obligationer med forskellige løbetidsdatoer. Vi kan tænke på afkastkurven som en linje, der sammenligner korte renter med langfristede, typisk for amerikanske statsobligationer.

Obligationsrenter varierer efter løbetid, fordi investorer kræver forskellige afkast afhængigt af obligationens varighed, ofte på grund af inflationsforventninger, kreditrisici og generelle økonomiske forhold.

Som sådan fortæller formen på afkastkurven os meget om, hvad investorerne forventer af økonomien, og tilbyder en slags finansiel vejrudsigt. Det amerikanske finansministeriums afkastkurve er det mest berømte og fungerer ofte som et barometer for økonomisk sundhed og påvirker beslutninger på tværs af forskellige markeder.

Typer af afkastkurver

Der er fire hovedtyper af afkastkurver baseret på deres former. Hver afkastkurvetype kan fortælle investorer om forskellige økonomiske forhold, hvilket gør dem til nyttige indikatorer for, hvad der kan være på vej.

Eksemplerne nedenfor er kun til illustrative formål, så du skal ikke bekymre dig for meget om værdierne. Fokuser på de forskellige kurveformer og deres typiske fortolkning.

Normal afkastkurve

Denne kurve skråner opad, hvilket betyder, at lange obligationer har højere afkast end kortsigtede. Det tyder på, at investorerne forventer stabil økonomisk vækst. Når kurven er normal, kan lange obligationer give gode afkast, og de stabile udsigter er gunstige for aktier, kryptovalutaer og andre vækstfokuserede investeringer.

normal afkastkurve

Omvendt afkastkurve

Den omvendte rentekurve skråner nedad, med korte afkast højere end lange afkast. Historisk set har dette været et advarselssignal for recession. Denne form kan være et advarselstegn for aktieinvestorer, som måske overvejer at afbalancere porteføljer mod sikrere aktiver som obligationer.

omvendt afkastkurve

Flad afkastkurve

Den flade afkastkurve har ringe eller ingen hældning, hvor kortsigtede og langsigtede afkast er meget ens. Det kan betyde økonomisk usikkerhed eller en overgangsfase. En flad kurve tyder på usikkerhed, hvilket får investorer til at være forsigtige med diversificerede investeringer på tværs af aktiver.

flad afkastkurve

Stejl afkastkurve

Den stejle afkastkurve dannes, når de lange afkast stiger kraftigt over de kortsigtede, hvilket ofte peger på forventet økonomisk vækst og stigende inflation. Når afkastkurven er stejl, er det ofte et grønt lys for at investere i mere risikable aktiver som krypto og aktier, da en stejl kurve generelt signalerer positive vækstudsigter.

stejl afkastkurve

Stejlere afkastkurve

Stejlere afkastkurve sker, når forskellen (eller spredningen) mellem korte og lange obligationsrenter vokser. Den beskriver de forskydninger, der sker i afkastkurven over tid (f.eks. når man sammenligner afkastkurverne for to forskellige år).

Typer af stejlere afkastkurver

Der er forskellige typer af stejlere afkastkurver, men de to hovedtyper er kendt som bull-stejlere og bear-stejlere.

  1. bull-stejlere: Når de korte obligationsafkast falder mere end de lange afkast. Det kan ske, når centralbankerne sænker de korte renter for at stimulere økonomien, men de lange renter forbliver stabile, hvilket afspejler vækstforventningerne. Den grønne stiplede linje repræsenterer afkastkurven efter ændringerne.

bull-stejlere afkastkurve

  1. Bear-stejlere: I dette tilfælde stiger de lange afkast hurtigere end de kortsigtede, ofte fordi investorerne forventer stærkere økonomisk vækst eller højere inflation i fremtiden. Den røde stiplede linje repræsenterer afkastkurven efter ændringerne.

bear-stejlere afkastkurve

Sådan bruger du afkastkurve på de finansielle markeder

Afkastkurven kan være et nyttigt værktøj til at forudsige ændringer i renten, som kan påvirke en lang række aktiver. For eksempel, når kurven inverterer, kan den amerikanske centralbank og andre centralbanker sænke renten for at forhindre en økonomisk afmatning, hvilket ofte giver markederne et kortsigtet løft. Handlende og investorer kan bruge disse renteskift som muligheder for at komme ind eller ud af visse markeder og justere obligationsbeholdninger.

Obligationsmarkedet

Da afkastkurven direkte involverer obligationsafkast, kan eventuelle ændringer få obligationskurserne til at svinge. Stigende renter (ofte knyttet til en opadgående afkastkurve) får generelt eksisterende obligationer til at miste værdi, da nye obligationer vil have højere afkast. Omvendt, hvis renten falder, bliver ældre obligationer med højere renter mere værdifulde.

Aktiemarkedet

Afkastkurven kan påvirke alle slags aktier, især i rentefølsomme sektorer som bank, fast ejendom og forsyningsselskaber. For eksempel, hvis afkastkurven inverterer, hvilket indikerer en mulig økonomisk afmatning, kan investorer trække sig tilbage fra aktier og søge sikrere investeringer. Alternativt kan en stejl afkastkurve signalere stærk økonomisk vækst, hvilket kan øge tilliden til aktiemarkedet.

Renter

Variationen i afkast bruges ofte som benchmark for realkreditrenter, bankudlånsrenter og andre typer gæld. Når afkastkurven inverterer, fungerer det normalt som en opfordring til Centralbanken om at sænke renten for at stimulere økonomien, hvilket kan påvirke låneomkostningerne for forbrugere og virksomheder.

Afkastkurve og kryptovalutamarkeder

Mens afkastkurven hovedsageligt er forbundet med traditionelle markeder, begynder den at krydse krypto på nogle interessante måder, især efterhånden som kryptoaktiver bliver mere integreret med institutionelle investeringer.

Der er et stigende antal investorer og pengeforvaltere, der nu inkluderer bitcoin og andre kryptokurver som en del af deres porteføljer. 

Selvom det er rigtigt, at den øgede anvendelse fik kryptomarkederne til at opføre sig noget, der lignede aktiemarkederne, ser nogle investorer bitcoin som en form for digitalt guld – især når traditionelle markeder står over for usikkerhed. For eksempel, hvis afkastkurven inverterer, og recessionsfrygten stiger, kan nogle investorer vælge at øge deres eksponering for aktiver som guld og bitcoin, som historisk set har været store "værdiopbevaringsaktiver".

Desuden øger centralbankernes beslutninger om at sænke renten som reaktion på afkastkurven ofte likviditeten i det finansielle system, som kan strømme til kryptomarkederne. Denne ekstra likviditet kan øge efterspørgslen efter kryptovalutaer og potentielt presse priserne højere op.

Mens afkastkurven kan give kryptoinvestorer indsigt, fungerer den ikke helt på samme måde som med traditionelle aktiver. Kryptovalutaer er stadig meget spekulative og kan påvirkes af mange andre faktorer, herunder lovgivningsmæssige nyheder og teknologisk udvikling. Så selvom afkastkurven kan tilbyde kontekst, er erfarne kryptoinvestorer ofte afhængige af et bredere sæt indikatorer.

Sammenfatning

Uanset om du er til traditionelle investeringer eller bare udforsker kryptovaluta, er afkastkurven et kraftfuldt værktøj at have på din radar. Det giver ikke kun hints om økonomiens retning, men det hjælper også investorer med at planlægge deres strategier på tværs af aktivklasser.

Yderligere læsning

Ansvarsfraskrivelse Dette indhold præsenteres for dig "som det er" udelukkende til generel information og uddannelsesmæssige formål, uden nogen form for erklæring eller garanti. Det skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel rådgivning, og det er heller ikke hensigten at anbefale køb af et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste. Du bør søge din egen rådgivning hos relevante professionelle rådgivere. Hvis artiklen er skrevet af en tredjepart, skal du være opmærksom på, at de synspunkter, der kommer til udtryk, tilhører den pågældende tredjepart og ikke nødvendigvis afspejler Binance Academy. Læs vores fulde ansvarsfraskrivelse her her for yderligere oplysninger. Priserne på digitale aktiver kan være ustabile. Værdien af din investering kan falde eller stige, og det er ikke sikkert, at du får det investerede beløb tilbage. Du er eneansvarlig for dine investeringsbeslutninger, og Binance Academy er ikke ansvarlig for eventuelle tab, du måtte pådrage dig. Dette materiale skal ikke opfattes som finansiel, juridisk eller anden professionel rådgivning. For yderligere oplysninger kan du læse vores vilkår for anvendelse og risikoadvarsel.