Ichimoku Cloud er en metode til teknisk analyse, der kombinerer flere indikatorer i en enkelt graf. Den bruges på candlestick-grafer som et handelsværktøj, der giver indsigt i potentielle priszoner for støtte og modstand. Den bruges også som et prognoseværktøj, og mange handlende anvender den, når de forsøger at bestemme fremtidige tendensretninger og markedsmomentum.
Ichimoku Cloud blev konceptualiseret i slutningen af 1930'erne af en japansk journalist ved navn Goichi Hosada. Hans innovative handelsstrategi blev dog først offentliggjort i 1969 efter årtiers studier og tekniske forbedringer. Hosada kaldte den Ichimoku Kinko Hyo, som oversat fra japansk betyder "ligevægtsgraf i korte træk".
Hvordan fungerer det?
Ichimoku Cloud-systemet viser data baseret på både førende og forsinkede indikatorer, og grafen består af fem linjer:
Konverteringslinje (Tenkan-sen): Glidende gennemsnit i 9 perioder.
Basislinje (Kijun-sen): Glidende gennemsnit i 26 perioder.
Førende spændvidde A (Senkou Span A): Det glidende gennemsnit af konverterings- og basislinjerne projiceret 26 perioder ud i fremtiden.
Førende spændvidde B (Senkou Span B): Det glidende gennemsnit i 52-perioder projiceret 26 perioder ud i fremtiden.
Haltende spændvidde (Chikou Span): Lukkekursen for den aktuelle periode projiceret 26 perioder tilbage i tiden.
Rummet mellem førende spændvidde A (3) og førende spændvidde B (4) er det, der producerer clouden (Kumo), som sandsynligvis er det mest bemærkelsesværdige element i Ichimoku-systemet. De to linjer projiceres 26 perioder ud i fremtiden for at give prognoseindsigt og betragtes som sådan som ledende indikatorer. Chikou Span (5) er derimod en bagudrettet indikator, der er projiceret 26 perioder tilbage i tiden.
Som standard vises disse clouds i enten grønt eller rødt for at gøre læsningen lettere. Der oprettes en grøn cloud, når den førende spændvidde A (grøn cloudlinje) er højere end haltende spændvidde B (rød cloudlinje). Naturligvis skyldes en rød cloud den modsatte situation.
Det er værd at bemærke, at det glidende gennemsnit, der anvendes af Ichimoku-strategien – i modsætning til andre metoder – ikke er baseret på candlestick-grafens lukkekurser. I stedet beregnes gennemsnittene ud fra de høje og lave punkter, der er registreret inden for en given periode (højt-lavt gennemsnit).
F.eks. er standardligningen for en 9-dages konverteringslinje:
Konverteringslinje = (9d høj + 9d lav) / 2
Ichimoku-indstillinger
Efter over tre årtiers forskning og test konkluderede Goichi Hosada, at indstillingerne (9, 26, 52) havde de bedste resultater. Dengang omfattede den japanske arbejdsuge lørdage, så tallet 9 repræsenterer halvanden uge (6 + 3 dage). Tallene 26 og 52 repræsenterer henholdsvis en og to måneder.
Selvom disse indstillinger stadig foretrækkes i de fleste handelssammenhænge, er chartister altid i stand til at justere dem, så de passer til forskellige strategier. På kryptovalutamarkeder justerer mange handlende f.eks. Ichimoku-indstillingerne for at afspejle 24/7-markederne – ofte skiftende fra (9, 26, 52) til (10, 30, 60). Nogle går endnu længere og justerer indstillingerne til (20, 60, 120) som en måde at reducere falske signaler på.
Alligevel er der en løbende debat om, hvor effektiv ændringer af indstillingerne egentlig er. Mens nogle hævder, at det giver mening at justere dem, hævder andre, at opgivelse af standardindstillingerne kan forstyrre systemets balance og producere masser af ugyldige signaler.
Analyse af grafen
Ichimoku-handelssignaler
På grund af sine mange elementer producerer Ichimoku Cloud forskellige typer signaler. Vi kan opdele dem i momentumsignaler og tendensfølgende signaler.
Momentumsignaler: genereres i henhold til forholdet mellem markedsprisen, basislinjen og konverteringslinjen. Bullish momentumsignaler produceres, når enten konverteringslinjen eller markedsprisen eller begge bevæger sig over basislinjen. Bearish momentumsignaler genereres, når enten konverteringslinjen eller markedsprisen eller begge bevæger sig under basislinjen. Krydsningen mellem konverteringslinjen (Tenkan-sen) og basislinjen (Kijun-sen) omtales ofte som et TK-kryds.
Tendensfølgende signaler: genereres i henhold til en clouds farve og markedsprisens position i forhold til denne cloude. Som nævnt afspejler cloudfarven forskellen mellem de førende spændvidder A og B.
Kort sagt, når priserne konsekvent er over diss clouds, er der større sandsynlighed for, at aktivet er i en opadgående tendens. I modsætning hertil kan priser, der bevæger sig under diise clouds, fortolkes som et bearish tegn, der indikerer en nedadgående tendens. Bortset fra nogle få undtagelser kan tendensen betragtes som flad eller neutral, når priserne bevæger sig sidelæns inde i en cloud.
Den haltende spændvidde (Chikou Span) er et andet element, der kan hjælpe handlende med at få øje på og bekræfte potentielle tendensvendinger. Den giver indsigt i styrken af prisudvikling, hvilket muligvis bekræfter en bullish tendens, når den bevæger sig over markedspriserne, eller en bearish tendens, når den er under. Normalt bruges den haltende spændvidde sammen med de andre komponenter i Ichimoku Cloud, og ikke alene.
Opsummering:
Momentumsignaler
Markedsprisen bevæger sig over (bullish) eller under (bearish) basislinjen.
TK-kryds: Konverteringslinje, der bevæger sig over (bullish) eller under (bearish) basislinjen.
Tendensfølgende signaler
Markedsprisen bevæger sig over (bullish) eller under (bearish) clouden.
Cloudfarve ændres fra rød til grøn (bullish) eller fra grøn til rød (bearish).
Haltende spændvidde over (bullish) eller under (bearish) markedspriser.
Støtte- og modstandsniveauer
Ichimoku-grafen kan også bruges til at identificere støtte- og modstandszoner. Typisk fungerer førende spændvidde A (grøn cloudlinje) som en støttelinje under opadgående tendenser og som en modstandslinje under nedadgående tendenser. I begge tilfælde har candlestick-graferne en tendens til at bevæge sig tættere på førende spændvidde A, men hvis prisen bevæger sig ind i clouden, kan førende spændvidde B også fungere som en støtte-/modstandslinje. Hvad mere er, så giver det faktum, at begge førende spændvidder forventes 26 perioder i fremtiden, handlende mulighed for at forudse potentielle kommende støtte- og modstandszoner.
Signalstyrke
Styrken af de signaler, der genereres af Ichimoku Cloud, afhænger i høj grad af, om de falder på linje med den bredere tendens. Et signal, der er en del af en større, klart defineret tendens, vil altid være stærkere end et, der kortvarigt dukker op i modsætning til den fremherskende tendens.
Med andre ord kan et bullish signal være vildledende, hvis det ikke ledsages af en bullish tendens. Så når der genereres et signal, er det vigtigt at anerkende cloudens farve og position. Handelsvolumen er også noget, der skal overvejes.
Husk, at brug af Ichimoku med kortere tidsrammer (intradag-grafer) har tendens til at generere en masse støj og falske signaler. Generelt vil længere tidsrammer (daglige, ugentlige, månedlige grafer) give mere pålidelige momentumsignaler og tendensfølgende signaler.
Sammenfatning
Goichi Hosada dedikerede mere end 30 år af sit liv til at skabe og forfine Ichimoku-systemet, som nu anvendes af millioner af handlende over hele verden. Som en alsidig kortlægningsmetode bruges Ichimoku Clouds til at identificere både markedstendenser og momentum. De førende spændvidder gør det også lettere for chartister at forudse potentielle niveauer af støtte og modstand, der endnu ikke er testet.
Selvom graferne kan se for travle og ret komplekse ud i starten, er de ikke afhængige af subjektivt menneskeligt input som andre metoder til teknisk analyse (f.eks. tegning af tendenslinjer). Og på trods af den kontinuerlige debat om Ichimoku-indstillinger er strategien relativt let at bruge.
Som med enhver indikator skal den dog bruges sammen med andre teknikker til at bekræfte tendenser og minimere handelsrisici. Den store mængde information, som denne graf viser, kan også være overvældende for begyndere. For disse handlende er det normalt en god ide at blive fortrolig med mere grundlæggende indikatorer, før du tackler Ichimoku Cloud.