Forklaring af tendenslinjer
Hjem
Artikler
Forklaring af tendenslinjer

Forklaring af tendenslinjer

Begynder
Offentliggjort Sep 9, 2019Opdateret Dec 28, 2022
5m

Hvad er tendenslinjer?

P√• de finansielle markeder er tendenslinjer diagonale linjer tegnet p√• grafer. De forbinder specifikke datapunkter, hvilket g√łr det lettere for chartister og handlende at visualisere prisbev√¶gelser og identificere markedstendenser.¬†

Tendenslinjer betragtes som √©t af de mest grundl√¶ggende v√¶rkt√łjer inden for teknisk analyse (TA). De bruges i vid udstr√¶kning p√• markedet for aktier, fiatvaluta, derivater og kryptovalutaer.¬†

Tendenslinjer fungerer i bund og grund som st√łtte- og modstandsniveauer, men er lavet af diagonale linjer i stedet for vandrette linjer. Som s√•dan kan de have enten en positiv eller negativ h√¶ldning. Generelt g√¶lder det, at jo st√łrre linjens h√¶ldning er, desto st√¶rkere er tendensen.

Vi kan opdele tendenslinjer i to grundl√¶ggende kategorier: stigende (opadg√•ende tendens) og faldende (nedadg√•ende tendens). Som navnet antyder, tr√¶kkes en opadg√•ende linje fra en lavere til en h√łjere grafposition. Den forbinder to eller flere lave punkter, som illustreret p√• billedet nedenfor.

Forklaring af tendenslinjer


I mods√¶tning hertil tr√¶kkes en nedadg√•ende tendenslinje fra en h√łjere til en lavere position i grafen. Den forbinder to eller flere h√łje punkter.

Forklaring af tendenslinjer


S√• forskellen mellem de to typer linjer er udv√¶lgelsen af de punkter, der bruges til at tegne dem. I en opadg√•ende tendens tegnes linjerne ved hj√¶lp af de laveste punkter i grafen (dvs. candlestick-grafens bunde, der danner h√łjere nedadg√•ende niveauer). P√• den anden side tegnes nedadg√•ende linjer ved hj√¶lp af de h√łjeste v√¶rdier (dvs. candlestick-grafens toppe, der danner lavere h√łjder).


Sådan bruges tendenslinjer

Baseret p√• op- og nedadg√•ende niveauer i en graf angiver tendenslinjer, hvor prisen kortvarigt har udfordret den fremherskende tendens, testet den og derefter er vendt tilbage til sin fordel. Linjen kan derefter udvides for at fors√łge at forudsige vigtige niveauer i fremtiden. Tendenslinjen kan testes flere gange, men s√• l√¶nge den ikke er brudt, betragtes den som gyldig.

Mens tendenslinjer kan bruges i alle slags datagrafer, anvendes de normalt p√• finansielle grafer (baseret p√• markedspriser). De giver indblik i markedets udbud og eftersp√łrgsel. Naturligvis indikerer opadg√•ende tendenslinjer en stigende k√łbekraft (eftersp√łrgslen er h√łjere end udbuddet). Nedadg√•ende tendenslinjer er forbundet med konsekvente prisfald, hvilket tyder p√• det modsatte (udbuddet er h√łjere end eftersp√łrgslen).

Handelsvolumen b√łr dog ogs√• tages i betragtning i s√•danne analyser. Hvis f.eks. prisen stiger, men m√¶ngden er faldende eller er relativt lav, kan det give et falsk indtryk af √łget eftersp√łrgsel.

Som n√¶vnt bruges tendenslinjer til at identificere st√łtte- og modstandsniveauer, som er to grundl√¶ggende, men meget vigtige begreber i teknisk analyse. En opadg√•ende linje viser st√łtteniveauer, under hvilke prisen sandsynligvis ikke vil falde. I mods√¶tning hertil fremh√¶ver den nedadg√•ende tendenslinje modstandsniveauer, over hvilke prisen sandsynligvis ikke vil stige.

Med andre ord kan markedstendensen betragtes som ugyldig, n√•r st√łtte- og modstandsniveauerne brydes, enten nedad (for en opadg√•ende tendenslinje) eller opad (for en nedadg√•ende tendenslinje). I mange tilf√¶lde, n√•r disse n√łgleniveauer ikke holder tendensen, har markedet en tendens til at √¶ndre retning.

Alligevel er teknisk analyse et subjektivt felt, og hver person kan præsentere en helt anden metode til tegning af tendenslinjer. Det kan således være værd at kombinere flere TA-teknikker samt grundlæggende analyse for at reducere risici.


Tegning af gyldige tendenslinjer

Teknisk set kan tendenslinjer forbinde to punkter i en graf. Men de fleste chartister er enige om, at brug af tre punkter eller mere er det, der g√łr en tendenslinje gyldig. I nogle tilf√¶lde kan de to f√łrste punkter bruges til at definere potentialet for en tendens, og det tredje punkt (udvidet i fremtiden) kan bruges til at teste dets gyldighed.

S√• n√•r prisen ber√łrer tendenslinjen tre eller flere gange uden at bryde den, kan tendensen betragtes som gyldig. Ved at teste tendenslinjen flere gange, indikerer det at tendensen m√•ske ikke er en ren tilf√¶ldighed for√•rsaget af prisudsving.


Skalaindstillinger

Ud over at vælge nok punkter til at oprette en gyldig tendenslinje, er det vigtigt at overveje korrekte indstillinger, når du tegner dem. Blandt de vigtigste grafindstillinger er skalaindstillingerne.

I finansielle grafer vedr√łrer skalaen den m√•de, hvorp√• pris√¶ndringen vises. De to mest popul√¶re skalaer er aritmetiske og semi-logaritmiske (semi-log). P√• en aritmetisk graf udtrykkes √¶ndringen j√¶vnt, n√•r prisen bev√¶ger sig op eller ned ad Y-aksen. I mods√¶tning hertil udtrykker semi-loggrafer variationer i procent.¬†

F.eks. vil en pris√¶ndring fra 5 til 10 USD d√¶kke den samme afstand p√• en aritmetisk graf som en fra 120 til 125 USD. P√• en semi-loggraf derimod vil gevinsten p√• 100 % (5 til 10 USD) optage en meget st√łrre del af grafen i mods√¶tning til stigningen p√• 4 % af¬†bev√¶gelsen fra 120 til 125 USD.

Det er vigtigt at overveje skalaindstillingerne, n√•r du tegner tendenslinjer. Hver type graf kan resultere i forskellige h√łje og lave niveauer og dermed lidt forskellige tendenslinjer.


Sammenfatning

Selvom de er nyttige v√¶rkt√łjer til teknisk analyse, er tendenslinjer langt fra idiotsikre. Valget af punkter, der bruges til at tegne tendenslinjer, vil p√•virke, i hvilken grad de n√łjagtigt repr√¶senterer markedscyklusser og reelle tendenser, hvilket g√łr dem forholdsvist subjektive.¬†

F.eks. tegner nogle chartister tendenslinjer baseret p√• candlestick-grafens krop og ser bort fra v√¶gerne. Andre foretr√¶kker at tegne linjer i henhold til v√¶gernes h√łje og lave niveauer.¬†

Derfor er det vigtigt at bruge tendenslinjer sammen med andre grafv√¶rkt√łjer og indikatorer. Bem√¶rkelsesv√¶rdige eksempler p√• andre TA-indikatorer inkluderer Ichimoku Clouds, Bollinger Bands (BB), MACD, Stokaistisk RSI, RSI og glidende gennemsnit.