Hvad er tendenslinjer?
På de finansielle markeder er tendenslinjer diagonale linjer tegnet på grafer. De forbinder specifikke datapunkter, hvilket gør det lettere for chartister og handlende at visualisere prisbevægelser og identificere markedstendenser.
Tendenslinjer betragtes som ét af de mest grundlæggende værktøjer inden for teknisk analyse (TA). De bruges i vid udstrækning på markedet for aktier, fiatvaluta, derivater og kryptovalutaer.
Tendenslinjer fungerer i bund og grund som støtte- og modstandsniveauer, men er lavet af diagonale linjer i stedet for vandrette linjer. Som sådan kan de have enten en positiv eller negativ hældning. Generelt gælder det, at jo større linjens hældning er, desto stærkere er tendensen.
Vi kan opdele tendenslinjer i to grundlæggende kategorier: stigende (opadgående tendens) og faldende (nedadgående tendens). Som navnet antyder, trækkes en opadgående linje fra en lavere til en højere grafposition. Den forbinder to eller flere lave punkter, som illustreret på billedet nedenfor.
I modsætning hertil trækkes en nedadgående tendenslinje fra en højere til en lavere position i grafen. Den forbinder to eller flere høje punkter.
Så forskellen mellem de to typer linjer er udvælgelsen af de punkter, der bruges til at tegne dem. I en opadgående tendens tegnes linjerne ved hjælp af de laveste punkter i grafen (dvs. candlestick-grafens bunde, der danner højere nedadgående niveauer). På den anden side tegnes nedadgående linjer ved hjælp af de højeste værdier (dvs. candlestick-grafens toppe, der danner lavere højder).
Sådan bruges tendenslinjer
Baseret på op- og nedadgående niveauer i en graf angiver tendenslinjer, hvor prisen kortvarigt har udfordret den fremherskende tendens, testet den og derefter er vendt tilbage til sin fordel. Linjen kan derefter udvides for at forsøge at forudsige vigtige niveauer i fremtiden. Tendenslinjen kan testes flere gange, men så længe den ikke er brudt, betragtes den som gyldig.
Mens tendenslinjer kan bruges i alle slags datagrafer, anvendes de normalt på finansielle grafer (baseret på markedspriser). De giver indblik i markedets udbud og efterspørgsel. Naturligvis indikerer opadgående tendenslinjer en stigende købekraft (efterspørgslen er højere end udbuddet). Nedadgående tendenslinjer er forbundet med konsekvente prisfald, hvilket tyder på det modsatte (udbuddet er højere end efterspørgslen).
Handelsvolumen bør dog også tages i betragtning i sådanne analyser. Hvis f.eks. prisen stiger, men mængden er faldende eller er relativt lav, kan det give et falsk indtryk af øget efterspørgsel.
Som nævnt bruges tendenslinjer til at identificere støtte- og modstandsniveauer, som er to grundlæggende, men meget vigtige begreber i teknisk analyse. En opadgående linje viser støtteniveauer, under hvilke prisen sandsynligvis ikke vil falde. I modsætning hertil fremhæver den nedadgående tendenslinje modstandsniveauer, over hvilke prisen sandsynligvis ikke vil stige.
Med andre ord kan markedstendensen betragtes som ugyldig, når støtte- og modstandsniveauerne brydes, enten nedad (for en opadgående tendenslinje) eller opad (for en nedadgående tendenslinje). I mange tilfælde, når disse nøgleniveauer ikke holder tendensen, har markedet en tendens til at ændre retning.
Alligevel er teknisk analyse et subjektivt felt, og hver person kan præsentere en helt anden metode til tegning af tendenslinjer. Det kan således være værd at kombinere flere TA-teknikker samt grundlæggende analyse for at reducere risici.
Tegning af gyldige tendenslinjer
Teknisk set kan tendenslinjer forbinde to punkter i en graf. Men de fleste chartister er enige om, at brug af tre punkter eller mere er det, der gør en tendenslinje gyldig. I nogle tilfælde kan de to første punkter bruges til at definere potentialet for en tendens, og det tredje punkt (udvidet i fremtiden) kan bruges til at teste dets gyldighed.
Så når prisen berører tendenslinjen tre eller flere gange uden at bryde den, kan tendensen betragtes som gyldig. Ved at teste tendenslinjen flere gange, indikerer det at tendensen måske ikke er en ren tilfældighed forårsaget af prisudsving.
Skalaindstillinger
Ud over at vælge nok punkter til at oprette en gyldig tendenslinje, er det vigtigt at overveje korrekte indstillinger, når du tegner dem. Blandt de vigtigste grafindstillinger er skalaindstillingerne.
I finansielle grafer vedrører skalaen den måde, hvorpå prisændringen vises. De to mest populære skalaer er aritmetiske og semi-logaritmiske (semi-log). På en aritmetisk graf udtrykkes ændringen jævnt, når prisen bevæger sig op eller ned ad Y-aksen. I modsætning hertil udtrykker semi-loggrafer variationer i procent.
F.eks. vil en prisændring fra 5 til 10 USD dække den samme afstand på en aritmetisk graf som en fra 120 til 125 USD. På en semi-loggraf derimod vil gevinsten på 100 % (5 til 10 USD) optage en meget større del af grafen i modsætning til stigningen på 4 % af bevægelsen fra 120 til 125 USD.
Det er vigtigt at overveje skalaindstillingerne, når du tegner tendenslinjer. Hver type graf kan resultere i forskellige høje og lave niveauer og dermed lidt forskellige tendenslinjer.
Sammenfatning
Selvom de er nyttige værktøjer til teknisk analyse, er tendenslinjer langt fra idiotsikre. Valget af punkter, der bruges til at tegne tendenslinjer, vil påvirke, i hvilken grad de nøjagtigt repræsenterer markedscyklusser og reelle tendenser, hvilket gør dem forholdsvist subjektive.
F.eks. tegner nogle chartister tendenslinjer baseret på candlestick-grafens krop og ser bort fra vægerne. Andre foretrækker at tegne linjer i henhold til vægernes høje og lave niveauer.
Derfor er det vigtigt at bruge tendenslinjer sammen med andre grafværktøjer og indikatorer. Bemærkelsesværdige eksempler på andre TA-indikatorer inkluderer Ichimoku Clouds, Bollinger Bands (BB), MACD, Stokaistisk RSI, RSI og glidende gennemsnit.