Fordele og ulemper ved blockchain
De fleste blockchains er designet som en decentraliseret database, der fungerer som en distribueret digital ledger. Disse blockchain-ledgers registrerer og gemmer data i blokke, som er organiseret i en kronologisk rækkefølge og er forbundet via kryptografiske beviser. Oprettelsen af blockchain-teknologien gav mange fordele i en række forskellige brancher, idet den giver øget sikkerhed i trustless miljøer. Dens decentraliserede karakter medfører dog også nogle ulemper. Sammenlignet med traditionelle centraliserede databaser er blockchains f.eks. mindre effektive og kræver større lagerkapacitet.
Fordele
Distribueret
Eftersom blockchain-data ofte er gemt i tusindvis af enheder på et distribueret netværk af noder, er systemet og dataene meget modstandsdygtige over for tekniske fejl og ondsindede angreb. Hver netværksnode er i stand til at replikere og gemme en kopi af databasen, og derfor er der ikke nogen enkeltvise fejlpunkter: Hvis en enkelt node går offline, påvirker det ikke netværkets tilgængelighed eller sikkerhed.
I modsætning hertil er mange konventionelle databaser afhængige af en enkelt eller få servere og er mere sårbare over for tekniske fejl og cyberangreb.
Stabilitet
Det er meget usandsynligt, at bekræftede blokke kan omstødes, hvilket betyder, at når først data er blevet registreret på blockchainen, er det ekstremt svært at fjerne eller ændre dem. Dette gør blockchain til en fantastisk teknologi til opbevaring af finansielle optegnelser eller andre data, hvor der kræves et revisionsspor, fordi alle ændringer spores og registreres permanent i en distribueret og offentlig ledger.
En virksomhed kan f.eks. bruge blockchain-teknologi til at forhindre bedragerisk adfærd fra sine medarbejdere. I dette scenarie kan blockchainen give en sikker og stabil registrering af alle finansielle transaktioner, der finder sted i virksomheden. Det ville gøre det meget sværere for en medarbejder at skjule mistænkelige transaktioner.
Trustless system
I de fleste traditionelle betalingssystemer er transaktioner ikke kun afhængige af de to involverede parter, men også af en mellemmand – f.eks. en bank, et kreditkortfirma eller en betalingsudbyder. Ved brug af blockchain-teknologi er dette ikke længere nødvendigt, fordi det distribuerede netværk af noder verificerer transaktionerne gennem en proces, der er kendt som mining. Derfor kaldes blockchain ofte for et "trustless" system.
Et blockchain-system ophæver derfor risikoen ved at stole på en enkelt organisation og reducerer også de samlede omkostninger og transaktionsgebyrer ved at udelukke mellemmænd og tredjeparter.
Ulemper
51 %-angreb
Proof of Work-konsensusalgoritmen, der beskytter Bitcoin-blockchainen, har vist sig at være meget effektiv gennem årene. Der er dog nogle få potentielle angreb, der kan udføres mod blockchain-netværk, og 51 %-angreb er blandt de mest omtalte. Et sådant angreb kan finde sted, hvis en enhed formår at kontrollere mere end 50 % af netværkets hashing-kraft, hvilket i sidste ende vil give dem mulighed for at forstyrre netværket ved bevidst at udelukke eller ændre rækkefølgen af transaktioner.
Selv om det teoretisk set er muligt, har der aldrig været et vellykket 51 %-angreb på Bitcoin-blockchainen. Efterhånden som netværket bliver større, øges sikkerheden, og det er ret usandsynligt, at minere vil investere store beløb og ressourcer i at angribe Bitcoin, da de bliver bedre belønnet for at handle ærligt. Derudover ville et vellykket 51 %-angreb kun kunne ændre de seneste transaktioner i en kort periode, fordi blokkene er forbundet via kryptografiske beviser (at ændre ældre blokke ville kræve uhåndgribelig meget computerkraft). Bitcoin-blockchainen er også meget modstandsdygtig og vil hurtigt kunne tilpasses som reaktion på et angreb.
Ændring af data
En anden ulempe ved blockchain-systemer er, at når først data er blevet føjet til blockchainen, er det meget vanskeligt at ændre dem. Selv om stabilitet er én af blockchainens fordele, er det ikke altid godt. Det er normalt meget krævende at ændre blockchain-data eller -kode og kræver ofte en hard fork, hvor en kæde efterlades og en ny kæde tages i brug.
Private keys
Blockchain anvender offentlig nøgle (eller asymmetrisk) kryptografi for at give brugerne ejerskab over deres kryptovalutaenheder (eller andre blockchain-data). Hver blockchain-adresse har en tilsvarende private key. Mens adressen kan deles, skal en private key holdes hemmelig. Brugerne skal bruge deres private key for at få adgang til deres midler, hvilket betyder, at de fungerer som deres egen bank. Hvis en bruger mister sin private key, er pengene reelt tabt, og der er ikke noget, brugeren kan gøre ved det.
Ineffektiv
Blockchains, især dem, der anvender Proof of Work, er meget ineffektive. Eftersom mining er meget konkurrencepræget, og der kun er én vinder hvert tiende minut, er alle andre mineres arbejde spildt. Da minearbejdere hele tiden forsøger at øge deres regnekraft, så de har større chance for at finde en gyldig blokhash, er de ressourcer, som Bitcoin-netværket bruger, steget betydeligt i de sidste par år, og det bruger i øjeblikket mere energi end mange lande, såsom Danmark, Irland og Nigeria.
Opbevaring
Blockchain-ledgers kan blive meget store over tid. Bitcoin-blockchainen kræver i øjeblikket omkring 200 GB lagerplads. Den nuværende vækst i blockchain-størrelsen ser ud til at overgå væksten i harddiske, og netværket risikerer at miste noder, hvis dens ledger bliver for stor til, at enkeltpersoner kan downloade og lagre den.
Sammenfatning
På trods af ulemperne har blockchain-teknologien nogle unikke fordele, og den er helt sikkert kommet for at blive. Der er stadig lang vej til den almindelige udbredelse, men mange brancher er ved at få styr på fordelene og ulemperne ved blockchain-systemer. I de næste par år vil virksomheder og regeringer sandsynligvis eksperimentere med nye applikationer for at finde ud af, hvor blockchain-teknologien giver mest værdi.