Den underliggende teknologi bag kryptovalutaer er blockchainen. Den giver hver klient i netværket mulighed for at nå konsensus uden nogensinde at skulle stole på hinanden.
De tidlige dage
Ideen bag blockchain-teknologi blev beskrevet allerede i 1991, da forskerne Stuart Haber og W. Scott Stornetta introducerede en beregningsmæssigt praktisk løsning til tidsstempling af digitale dokumenter, så de ikke kunne tilbagedateres eller manipuleres.
Systemet brugte en kryptografisk sikret kæde af blokke til at gemme de tidsstemplede dokumenter, og i 1992 blev Merkle-træer indarbejdet i designet, hvilket gjorde det mere effektivt ved at tillade, at flere dokumenter blev samlet i én blok. Denne teknologi blev imidlertid ikke brugt, og patentet bortfaldt i 2004, fire år før starten af Bitcoin.
Reusable Proof Of Work
I 2004 introducerede datalog og kryptografisk aktivist Hal Finney (Harold Thomas Finney II) et system kaldet RPoW, Reusable Proof Of Work. Systemet fungerede ved at modtage et ikke-udskifteligt eller et non-fungibelt HashCash-baseret proof-of-work-token og skabte til gengæld et RSA-signeret token, der derefter kunne overføres fra person til person.
RPoW løste problemet med dobbeltudgift ved at holde ejerskabet af tokens registreret på en betroet server, der var designet til at give brugere over hele verden mulighed for at verificere dets rigtighed og integritet i realtid.
RPoW kan betragtes som en tidlig prototype og et vigtigt tidligt skridt i kryptovalutaernes historie.
Bitcoin-netværk
I slutningen af 2008 blev en hvidbog, der introducerede et decentraliseret elektronisk peer-to-peer-kontantsystem – kaldet Bitcoin – sendt til en kryptografi-mailingliste af en person eller gruppe, der brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto.
Baseret på HashCash-proof-of-work-algoritmen, men i stedet for at bruge en hardware-betroet computerfunktion såsom RPoW, blev beskyttelsen mod dobbeltudgift i Bitcoin leveret af en decentraliseret peer-to-peer-protokol til sporing og verifikation af transaktionerne. Kort sagt "mines" bitcoins mod en belønning ved hjælp af proof-of-work-mekanismen af individuelle minere og verificeres derefter af de decentrale noder i netværket.
Den 3. januar 2009 opstod bitcoin, da den første bitcoin-blok blev minet af Satoshi Nakamoto, der modtog en belønning på 50 bitcoins. Den første modtager af bitcoin var Hal Finney. Han modtog 10 bitcoins fra Satoshi Nakamoto i verdens første bitcoin-transaktion den 12. januar 2009.
Ethereum
I 2013 udtalte Vitalik Buterin, en programmør og medstifter af Bitcoin Magazine, at Bitcoin havde brug for et scriptsprog til opbygning af decentraliserede applikationer. Da Vitalik ikke blev mødt med enighed i fællesskabet, startede han udviklingen af en ny blockchain-baseret distribueret computerplatform kaldet Ethereum, der indeholdt en scripting-funktionalitet, kaldet smart contracts.
Smart contracts er programmer eller scripts, der implementeres og udføres på Ethereum-blockchainen. De kan f.eks. bruges til at foretage en transaktion, hvis visse betingelser opfyldes. Smart contracts er skrevet i specifikke programmeringssprog og kompileret til bytecode, som en decentraliseret Turing-komplet virtuel maskine, kaldet Ethereum virtual machine (EVM), derefter kan læse og fuldføre.
Udviklere kan også oprette og udgive applikationer, der kører inde i Ethereum-blockchainen. Disse applikationer kaldes normalt DApps (decentraliserede applikationer), og der er allerede hundredvis af DApps, der kører i Ethereum-blockchainen, herunder sociale medieplatforme, spilapplikationer og finansielle børser.
Ethereums kryptovaluta kaldes Ether, og den kan overføres mellem konti og bruges til at betale gebyrerne for den beregningskraft, der bruges ved udførelse af smart contracts.
I dag får blockchain-teknologi meget mainstream-opmærksomhed og bruges allerede i en række applikationer, ikke begrænset til kryptovalutaer. For at få yderligere oplysninger om blockchain og andre interessante emner kan du se vores andre videoer på Binance Academy.