Hjem
Gloseliste
Block reward

Block reward

Begynder
Bidrag fra fællesskabet – Forfatter: Caner Taçoğlu
Block rewards henviser til den kryptovaluta, en miner belønnes med, når denne har valideret en ny blok. En block reward består af to komponenter: bloktilskuddet og transaktionsgebyrerne. Bloktilskuddet består af nyligt genererede coins og udgør den største del af en blok reward. Den anden del består af alle gebyrer, der betales af de transaktioner, som er omfattet af blokken.

Eftersom den pågældende block reward næsten udelukkende består af bloktilskuddet, er det meget almindeligt at se folk tale om bloktilskuddet og samtidig omtale det som block reward. Dvs. at i populær terminologi tager udtrykket "block reward" ikke højde for gebyrerne.

I tilfældet Bitcoin startede bloktilskuddet på 50 BTC, og det halveres for hver 210.000 blokke (ca. hvert fjerde år). En sådan proces er kendt som Bitcoin-halvering. Bitcoins bloktilskud blev reduceret til 25 BTC i 2012, 12,5 BTC i 2016 og 6,25 BTC i 2020.

De nyligt genererede coins oprettes ved en særlig form for transaktion kaldet coinbase-transaktion. Typisk er coinbase-transaktionen den første transaktion, der tilføjes i en blok, og den genererer dybest set coins ud af ingenting, fordi coinsene kommer fra et enkelt tomt input.