Segregeret vidne, ofte forkortet til SegWit, er en opdatering af Bitcoin-protokollen, der er designet til at løse netværkets skalerbarheds- og sikkerhedsproblemer.
SegWit er en opdatering, der adskiller transaktionsdataene og "vidnedataene", som omfatter de digitale signaturer.
Introduktionen af SegWit ændrede transaktionsformatet til at inkludere et nyt felt kaldet "witness" (vidne). Dette vidnefelt indeholder de digitale signaturer, offentlige nøgler og andre elementer. Ved at adskille disse data fra resten af transaktionen og ikke medregne vidnedataene, når blokstørrelsen bestemmes, frigør SegWit i bund og grund mere plads i blokken.
SegWit blev udviklet i 2015 af Bitcoin-udvikleren Pieter Wuille i samarbejde med nogle få andre Bitcoin Core-udviklere. I august 2017 blev SegWit-opgraderingen implementeret som en soft fork på Bitcoin-netværket.
Uden SegWit kan signaturdataene fylde op til 65 % af en blok. Med SegWit flyttes signaturdataene væk fra transaktionens input. Dette medfører, at blokstørrelsen øges fra 1 MB til ca. 4 MB.
SegWit har evnen til at øge transaktionshastigheden, da der kan være flere transaktioner inkluderet i en blok. Det fører til, at flere transaktioner behandles og giver en højere TPS (transaktion pr. sekund).
SegWit har været et kontroversielt emne i Bitcoin-fællesskabet, og implementeringen af det var én af de vigtigste korsveje, der førte til skabelsen af Bitcoin Cash, en Bitcoin-forgrening, der har en større blokstørrelse uden at implementere SegWit.
Nogle ser SegWit som en alt for kompleks opdatering, der udsætter netværket for potentielle risici eller sårbarheder. Kritikere peger på potentielle problemer såsom muligheden for, at visse transaktioner bliver såkaldte "anyone-can-spend"-transaktioner.