TL;DR
Metaverset er et vedvarende online 3D-univers, der kombinerer flere forskellige virtuelle områder. Forestill dig det som en fremtidig gentagelse af internettet. Metaverset giver brugere mulighed for at arbejde, mødes, spille og være sociale sammen i disse 3D-områder.
Metaverset er ikke fuldt funktionsdygtigt endnu, men visse platforme indeholder metaverse-lignende elementer. Videospil er den oplevelse, der i øjeblikket ligger tættest på metaverset. Udviklere har skubbet til grænserne for, hvad der udgør et spil, ved at afholde begivenheder i spil og oprette virtuelle økonomier.
Selvom det ikke er påkrævet, kan kryptovalutaer passe perfekt til et metaverse. Det giver mulighed for at oprette en digital økonomi med forskellige typer utility-tokens og virtuelle samlinger (NFT'er). Metaverset ville desuden drage fordel af brugen af kryptotegnebøger, f.eks. Trust Wallet og MetaMask. Derudover kan blockchain-teknologi give transparente og sikre styringssystemer.
Blockchain- og metaverse-lignende applikationer findes allerede og sikrer folk indtægter, som de kan leve af. Axie Infinity er et play-to-earn-spil, som mange brugere spiller for at supplere deres indtægt. SecondLive og Decentraland er andre eksempler på en vellykket blanding af blockchain-verdenen og virtual reality-apps.
Når vi kigger ind i fremtiden, forsøger de store techgiganter at føre an. De decentraliserede aspekter af blockchain-industrien giver dog også mindre spillere mulighed for at deltage i udviklingen af metaverset.
Introduktion
Forbindelserne mellem de finansielle, virtuelle og fysiske verdener er blevet betydeligt stærkere. De enheder, vi bruger til at styre vores liv, giver os adgang til næsten alt med et tryk på en knap. Økosystemet for kryptovalutaer er også med. NFT'er, blockchain-spil og kryptobetalinger er ikke længere kun begrænset til krypto-nørder. De er nu lettilgængelige som en del af et metaverse i udvikling.
Hvad er definitionen på et metaverse?
Metaverset et et begreb, der dækker et online virtuelt 3D-område, der forbinder brugere i alle aspekter af deres liv. Det forbinder flere forskellige platforme, på samme måde som internettet, hvor flere forskellige websites er tilgeængelige via én browser.
Begrebet blev udviklet i science-fiction romanen Snow Crash af Neal Stephenson. Selvom idéen om et metaverse engang var ren fiktion, ser det nu ud til, at det i fremtiden kan blive en realitet.
Metaverset drives af augmentet reality, hvor hver enkelt bruger styrer en karakter eller avatar. Du kan f.eks. afholde et blandet reality-møde med et Oculus VR-headset på dit virtuelle kontor, afslutte arbejdet og slappe af med et blockchain-baseret spil, hvorefter du kan administrere din portefølje af kryptovaluta og dine finanser – alt sammen i metaverset.
Du kan allerede opleve nogle aspekter af metaverset inden for virtuelle videospil. Spil som Second Life og Fortnite eller socialiseringsværktøjer til arbejdspladsen såsom Gather.town samler flere forskellige elementer fra vores liv i de online verdener. Selvom disse applikationer ikke er metaverset, minder de om det. Metaverset findes dog stadig ikke.
Udover at understøtte spil og sociale medier vil metaverset kombinere økonomier, digital identitet, decentraliseret styring og andet. Selv i dag bidrager brugeres oprettelse og ejerskab af værdifulde elementer og valutaer til udvikling af ét fælles metaverse. Alle disse funktioner giver blockchain potentiale til at understøtte denne fremtidige teknologi.
Hvorfor er videospil forbundet med metaverset?
På grund af fremhævelsen af 3D virtual reality er det i øjeblikket videospil, der giver den nærmeste oplevelse på metaverset. Men det skyldes ikke kun, at de er i 3D. Videospil indeholder nu tjenester og funktioner, der rækker ud til andre aspekter af vores liv. Videospillet Roblox afholder endda virtuelle begivenheder såsom koncerter og forsamlinger. Deltagerne spiller ikke længere kun spillet. De bruger det også til andre aktiviteter og andre dele af deres liv i "cyberspace". I multiplayer-spillet Fortnite deltog 12,3 millioner spillere f.eks. i Travis Scotts virtuelle turné i spillet.
Hvordan passer kryptovaluta ind i metaverset?
Gaming leverer 3D-aspektet af metaverset, men det dækker ikke alt det andet i en virtuel verden, som kan dække alle aspekter af livet. Kryptovaluta kan tilføre andre vigtige og nødvendige dele, f.eks. digitalt bevis på ejerskab, værdioverførsel, styring og tilgængelighed. Men hvad betyder det egentlig?
Hvis vi i fremtiden arbejder, er sociale og endda køber virtuelle varer i metaverset, har vi brug for en sikker måde at vise ejerskab på. Vi har også brug for sikkerhed i forhold til at overføre disse varer og penge omkring i metaverset. Endelig ønsker vi også at være en del af beslutningsprocessen i metaverset, hvis det bliver en stor del af vores liv.
Nogle videospil indeholder allerede grundlæggende løsninger, men mange udviklere bruger kryptovaluta og blockchain i mangel på bedre muligheder. Blockchain giver en decentraliseret og transparent måde at handle med elementerne på, mens udviklingen af videospil er mere centraliseret.
Blockchain-udviklere lader sig også inspirere af videospilverdenen. Gamification er almindeligt i Decentralized Finance (DeFi) og GameFi. Det ser ud til, at der i fremtiden vil være tilstrækkeligt med ligheder til, at de to verdener vil blive endnu mere integrerede med hinanden. Nøgleaspekter ved blockchain, der er velegnede til metaverset, er:
1. Digitalt bevis på ejerskab: Ved at eje en tegnebog med adgang til dine private nøgler kan du øjeblikkeligt bevise ejerskab af en aktivitet eller et aktiv på blockchain. Du kan f.eks. vise en nøjagtig transskription af dine transaktioner på blockchain, mens du er på arbejde, for at vise ansvarlighed. En tegnebog er en af de mest sikre og robuste metoder til at etablere en digital identitet og bevis på ejerskab.
2. Digitale samlinger: På samme måde som vi kan fastlægge, hvem der ejer en ting, kan vi også vise, at en ting er original og unik. Dette er vigtigt i et metaverse, hvor man ønsker at inkorporere flere aktiviteter fra det virkelige liv. Gennem NFT'er kan vi oprette objekter, som er 100 % unikke, og som aldrig kan kopieres fuldstændigt eller forfalskes. En blockchain kan også repræsentere ejerskab af fysiske genstande.
3. Overførsel af værdi: Et metaverse skal bruge en metode til sikker overførsel af værdi, som brugerne har tillid til. Valutaer, der indgår i multiplayer-spil, er mindre sikre end kryptovaluta på en blockchain. Hvis brugere bruger meget tid i metaverset og måske endda tjener penge i metaverset, skal de bruge en pålidelig valuta.
4. Styring: Muligheden for at kontrollere reglerne for interaktion med metaverset bør også være vigtig for brugere. I det virkelige liv har vi stemmeret og kan vælge ledere og regeringer. Metaverset vil også skulle have metoder til at implementere retfærdig styring, og blockchain er allerede anerkendt til denne brug.
5. Tilgængelighed: Enhver rundt om i verden kan oprette en tegnebog på offentlige blockchains. I modsætning til en bankkonto behøver du ikke betale penge eller angive oplysninger. Det gør det til en af mest tilgængelige måder at styre finanser på og få en digital identitet online.
6. Interoperabilitet: Blockchain-teknologi forbedrer hele tiden kompatibiliteten mellem forskellige platforme. Projekter som Polkadot (DOT) og Avalanche (AVAX) muliggør oprettelse af brugerdefinerede blockchains, der kan interagere med hinanden. Et enkelt metaverse skal kunne forbinde flere forskellige projekter, og blockchain-teknologi har allerede løsninger til dette.
Hvad er et metaverse-job?
Som vi tidligere har nævnt, kombinerer metaverset alle aspekter af livet på ét sted. Selvom mange mennesker allerede arbejder hjemmefra, kan man i metaverset gå ind i et 3D-kontor og interagere med sine kollegers avatarer. Dit job kan også være metaverserelateret og sikre dig indtægt, som du kan bruge direkte i metaverset. Faktisk findes denne type jobs næsten allerede.
GameFi og play-to-earn-modeller giver nu en stabil indtægt til folk over hele verden. Disse online jobs er fantastiske kandidater til fremtidig implementering i metaverset, da de viser, at folk er villige til at bruge deres tid på at leve og tjene penge i virtuelle verdener. Play-to-earn-spil såsom Axie Infinity og Gods Unchained har ikke engang 3D-verdener eller avatarer. De kan dog være en del af metaverset med henblik på at kunne tjene penge udelukkende i den online verden.
Metaverse-eksempler
Selvom vi ikke har ét forbundet metaverse, har vi masser af platforme og projekter, der minder om metaverset. Typisk omfatter disse også NFT'er og andre blockchain-elementer. Lad os se på tre eksempler:
SecondLive
SecondLive er et virtuelt 3D-miljø, hvor brugere styrer avatarer i forbindelse med socialt samvær, læring og arbejde. Projektet har også et NFT-marked, hvor man kan bytte samleobjekter. I september 2020 afholdt SecondLive Binance Smart Chain's Harvest Festival som en del af sin 1-års fødselsdag. Den virtuelle udstilling omfattede forskellige projekter i BSC-økosystemet, som brugerne kunne udforske og interagere med.
Axie Infinity
Axie Infinity er et play-to-earn-spil, der giver spillere i udviklingslande mulighed for at tjene en stabil indtægt. Ved at købe eller få tildelt tre dyr, kaldet Axies, kan en spiller begynde med SLP-tokenet (Smooth Love Potion). Ved salg på det åbne marked kan en bruger tjene mellem 200 og 1000 USD, afhængigt af, hvor meget vedkommende spiller samt markedsprisen.
Selvom Axie Infinity ikke omfatter en 3D-karakter eller avatar, får brugerne mulighed for at tage et metaverse-lignende job. Du har muligvis allerede hørt den berømte historie om filippinere, der bruger det som et alternativ til et fuldtidsjob eller til understøttelse.
Decentraland
Decentraland er en digital online verden, der kombinerer sociale elementer med kryptovalutaer, NFT'er og virtuelle ejendomme. Derudover indtager spillerne også en aktiv rolle i forhold til styringen af platformen. Som med andre blockchain-spil bruges NFT'er til at repræsentere kosmetiksamleobjekter. De bruges også til LAND, 16x16 meter landgrunde, som brugerne kan købe i spillet med kryptovalutaen MANA. Kombinationen af alt dette skaber en kompleks kryptoøkonomi.
Hvad er fremtiden for metaverset?
Facebook er en af de stærkeste stemmer i forhold til oprettelse af et samlet metaverse. Dette er særligt interessant i forhold til et krypto-understøttet metaverse på grund af Facebooks Diem stablecoin-projekt. Mark Zuckerberg har udtrykkeligt omtalt sine planer om at bruge et metaverseprojekt til at understøtte fjernarbejde og forbedre de økonomiske muligheder for folk i udviklingslande. Facebooks ejerskab af sociale medie-platforme og kommunikations- og kryptovalutaplatforme giver virksomheden en god start i forhold til at kombinere alle disse verdener i én. Andre store tech-virksomheder har også fokus på oprettelsen af metaverset, herunder Microsoft, Apple og Google.
I forhold til et krypto-understøttet metaverse synes yderligere integration mellem NFT-markeder og virtuelle 3D-universer at være det næste skridt. NFT-indehavere kan allerede sælge deres elementer fra forskellige kilder på markeder såsom OpenSea og BakerySwap, men der findes endnu ingen populær 3D-platform til dette formål. På en større skala kunne blockchain-udviklere udvikle populære metaverse-lignende applikationer med flere organiske brugere end en stor techgigant.
Sammenfatning
Selvom ét forenet metaverse formentlig har lange udsigter, kan vi allerede nu se forskellige udviklinger, der peger derhenad. Det synes at være endnu en sci-fi-use case for blockchain-teknologi og kryptovalutaer. Det er usikkert, om vi nogensinde får et reelt metaverse. Men i mellemtiden kan vi allerede nu opleve metaverse-lignende projekter og blive ved med at integrere blockchain i vores hverdag.