Indhold
Hvad er en stablecoin?
Stablecoins er digitale aktiver, der er designet til at efterligne værdien af fiatvalutaer, f.eks. dollaren eller euroen. De giver brugere mulighed for hurtigt og billigt at overføre værdier over hele verden, samtidig med, at prisen holdes stabil.
Kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum er berømte for deres volatilitet, når de prissættes op imod fiatpenge. Dette er forventeligt, da blockchain-teknologi stadig er meget ny, og markedet for kryptovaluta er relativt lille. Det, at værdien af en kryptovaluta ikke er knyttet til et aktiv, er interessant ud fra et frit markedsperspektiv, men det kan være besværligt i forhold til anvendelighed.
Som betalingsmidler er kryptovalutaer fremragende set fra et teknologisk synspunkt. Deres værdiudsving har dog gjort dem til meget risikable investeringer og uegnede som betalingsmiddel. På det tidspunkt, hvor en transaktion gennemføres, kan mønterne være betydeligt mere eller mindre værd end på det tidspunkt, hvor de blev sendt.
Dette problem er dog ikke relevant i forbindelse med stablecoins. Der er kun ubetydeligt små kursudviklinger for disse aktiver, og de følger værdien for det underliggende aktiv eller fiatvaluta nøje. Derfor er det pålidelige aktiver i forhold til andre aktiver på et ustabilt marked.
Stablecoins kan fastholde stabiliteten på forskellige måder. Denne artikel omhandler nogle af de anvendte mekanismer, deres fordele og deres begrænsninger.
Hvordan fungerer stablecoins?
Der er et par kategorier af stablecoins, hvor hver enkelt fastgør enheder på forskellige måder. Nedenfor vises de mest almindelige typer stablecoins.
Fiat-støttede stablecoins
Den mest populære type stablecoin støttes direkte af fiatvaluta i forholdet 1:1. De kaldes også fiat-kollateraliserede stablecoins. En central udsteder (eller bank) tilbageholder et beløb i fiatvaluta og udsteder et tilsvarende beløb i tokens.
Udstederen kan f.eks. tilbageholde én millon dollars og distribuere én millon tokens, som hver har en værdi af én dollar. Brugere kan frit handle med disse, som de ville gøre det med tokens eller kryptovalutaer, og når som helst kan indehaverne indløse dem for den tilsvarende værdi i USD.
Dette setup medfører tydeligvis en høj modpartsrisiko, som ikke kan afbødes: i sidste ende skal man have tillid til udstederen. En bruger kan på ingen måde afgøre med sikkerhed, om udstederen har midler i reserve. I bedste fald kan den udstedende virksomhed forsøge at være så transparent som muligt i forhold til offentliggørelse af regnskaber, men systemet er langt fra tillidsopbyggende.
Binance tilbyder to stablecoins, som er fiatstøttede – BUSD, som er knyttet til den amerikanske dollar, og BGBP, der er knyttet til det britiske pund.
Krypto-støttede stablecoins
Stablecoins, der er knyttet til kryptovaluta, efterligner de fiatstøttede modparter. Den primære forskel er, at kryptovaluta bruges som sikkerhedsstillelse. Men da kryptovaluta er digital, håndteres udstedelsen af enheder ved hjælp af intelligente kontrakter.
Kryptostøttede stablecoins er ustabile, men man skal bemærke, at vælgerne fastlægger valutapolitik som en del af det offentlige styre. Det vil sige, at du ikke sætter din lid til en enkelt udsteder, men har tillid til, at alle netværksdeltagere altid handler i brugernes bedste interesse.
For at erhverve denne type stablecoin skal brugere låse deres kryptovaluta i en kontrakt, hvormed der udstedes token. Senere betaler de stablecoins tilbage under samme kontrakt (plus renter) for at få deres sikkerhedsstillelse tilbage.
Den specifikke mekanisme, der håndhæver tilknytningen, afhænger af den måde, som hvert enkelt system er designet på. Lad det være sagt, at en blanding af spilteori og on-chain-algoritmer motiverer deltagerne til at holde prisen stabil.
Algoritmiske stablecoins
Algoritmiske stablecoins støttes ikke af fiat- eller kryptovaluta. Støtten opnås i stedet udelukkende via algoritmer og intelligente kontrakter, der styrer beholdningen af udstedte tokens. Funktionsmæssigt afspejler den tilhørende valutapolitik nøje det, som centralbanker bruger til at administrere nationale valutaer.
Grundlæggende vil et algoritmisk stablecoin-system reducere beholdningen af tokens, hvis prisen falder under prisen for den fiatvaluta, den sporer. Hvis prisen overstiger fiatvalutaens værdi, går de nye tokens i omløb for at reducere værdien af stablecoins.
Denne kategori af tokens kaldes også ikke-kollateraliserede stablecoins Dette er teknisk forkert, da de er kollateraliserede – selvom det ikke er på samme måde som i de tidligere to eksempler. I tilfælde af en black swan-begivenhed kan algoritmiske stablecoins have en vis pulje af sikkerhedsstillelse til håndtering af exceptionelt ustabile markedsbevægelser.
Stablecoins – use cases
Kollateraliserede stablecoins er langt de mest almindelige. Eksempler på disse mønter omfatter USD Tether (USDT), True USD (TUSD), Paxos Standard (PAX), USD Coin (USDC) og Binance USD (BUSD). Der findes dog også tilfælde med de to førnævnte kategorier, der aktuelt er tilgængelige på markedet. Bitshares USD og DAI er krypto-kollateraliserede coins, mens Carbon og (nu nedlagte) Basis er eksempler på algoritmiske varianter.
Denne liste er langt fra komplet. Markedet for stabile digitale valutaer er bredt, hvilket kan ses ved spredningen af hundredevis af stablecoin-projekter.
Du kan finde en dybdegående beskrivelse på stablecoins i Binance Research-rapporten: The Evolution of Stablecoins.
Stablecoins – fordele og ulemper
Den primære fordel ved stablecoins er deres potentiale som betalingsmiddel, der supplerer kryptovalutaer. På grund af høje niveauer af volatilitet har kryptovalutaer ikke kunnet opnå en udbredt anvendelse i forbindelse med betalingsbehandling. Ved at tilbyde højere niveauer af forudsigelighed og stabilitet løser disse stabiliserede valutaer dette vedvarende problem.
Ved at fungere som beskyttelse mod volatilitet kan stablecoins også komme til at spille en rolle i forbindelse med kryptovalutaer på traditionelle finansielle markeder. På nuværende tidspunkt kører disse to markeder som separate økosystemer med meget lidt interaktion. Med en mere stabil form for digital valuta er det sandsynligt, at anvendelsen af kryptovalutaer vil blive mere udbredt inden for låne- og kreditmarkeder, der, indtil videre, har være domineret udelukkende af myndighedsudstedte fiatvalutaer.
Udover deres anvendelighed i finansielle transaktioner, kan børshandlere og investorer også bruge stablecoins til at risikoafdække deres porteføljer. Allokering af en vis procentdel af en portefølje til stabiliserede coins er en effektiv måde at reducere den overordnede risiko på. Samtidig kan det være en effektiv strategi at fastholde en værdireserve, som kan bruges til at købe andre kryptovalutaer for, når prisen falder. På samme måde kan disse coins bruges til at “fastlåse” gevinster, når priserne stiger, uden behov for udbetaling.
Til trods for potentialet for understøttelse af udbredt brug af kryptovaluta har stablecoins dog stadig visse begrænsninger. Fiat-kollateraliserede varianter er mindre decentraliserede end almindelige kryptovalutaer, da der er behov for en central enhed til opbevaring af de understøttende aktiver. Hvad angår krypto-kollateraliserede og ikke-kollateraliserede coins skal brugere have en generel tillid til det bredere fællesskab (og kildekoden) for at sikre systemernes overlevelse. Det er stadig nye teknologier, så der går nogen tid, før de modnes.
Sammenfatning
Selvom der er visse ulemper, er stablecoins en vigtig del af kryptovalutamarkedet. Gennem en bred vifte af mekanismer kan disse digitale valutaer forblive mere eller mindre stabile ved fastlagte priser. På denne måde kan de finde anvendelse, ikke blot som betalingsmidler, men også som en sikker havn for børshandlere og investorer.
Selvom de oprindeligt blev udviklet for at give børshandlere et effektivt værktøj til risikostyring, er det tydeligt, at anvendelsen af stablecoins er udbredt til meget mere end handel. De udgør et effektivt værktøj, der kan styrke kryptovaluta som helhed og fungere i use cases, hvor ustabile alternativer ikke er velegnede.