Kend din kunde (KYC)
KYC henviser til en proces, som banker og andre finansielle institutioner bruger til at indsamle identifikationsdata og kontaktoplysninger fra nuværende og potentielle kunder. Formålet er at forhindre svindel, hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter samt misbrug af finansielle konti.
I USA er bankerne lovmæssigt forpligtet til at bruge KYC i overensstemmelse med USA Patriot Act fra 2001. I 1989 blev FATF (Financial Action Task Force) oprettet for at bekæmpe hvidvaskning af penge på internationalt plan. FAFT sætter standarder og giver anbefalinger til at opnå dette mål gennem praksisser for bekæmpelse af hvidvask af penge. Medlemslande og jurisdiktioner håndhæver forskellige love, regler og bestemmelser for at arbejde med retningslinjerne for bekæmpelse af hvidvask af penge. KYC og bekæmpelse af hvidvask af penge går hånd i hånd i arbejdet med at forhindre uærlig og kriminel økonomisk aktivitet.
KYC-praksisser starter normalt, før en person bliver kunde. Finansielle institutioner skal verificere potentielle kunders angivne identitet, før de åbner en konto. Da der ikke er nogen juridiske verifikationsstandarder, kan denne proces være forskellig for hver bank.
Nogle af de identifikationsdokumenter, der kræves i forbindelse med KYC-processer, omfatter:
Adresseverificering er også nødvendigt. Ansøgere kan indsende forskellige former for dokumentation, afhængigt af bankens praksis. Det kan f.eks. være en elregning, et kontoudtog fra en anden bank eller kreditkortudsteder eller en lejekontrakt.
Når en kunde har fået oprettet en konto, er bankerne forpligtet til at foretage periodiske opdateringer. Det betyder, at de fortsætter med at "gencertificere" deres kunder med periodiske anmodninger om KYC-oplysninger gennem hele bankforholdet. De tildeler også deres kunder et risikoniveau og overvåger kundetransaktioner for at sikre, at de matcher den forventede adfærd.
KYC-praksis er ikke begrænset til bankinstitutioner. Den finansielle investeringsbranche bruger KYC-processer i overensstemmelse med FINRA (Financial Industry Regulatory Authority) Regel 2090 om KYC . Men disse KYC-praksisser er mere en hjælp til investeringsselskaber, så de bedre kun forstå kundernes behov, end de er en hjælp til bekæmpelse af hvidvask af penge.
Når det kommer til kryptovalutabørser, kan brugerne ofte oprette en konto, før de afslutter KYC-processen. Disse ikke-verificerede konti har dog begrænsede funktioner.
At reducere og eliminere hvidvaskning af penge og økonomisk svindel er den klare fordel ved KYC-praksisser. Selvom det gør tingene mere komplekse og tidskrævende – især for banksektoren og dens kunder – opvejer fordelene højst sandsynligt ulemperne. Desuden vil en standardiseret praksis sandsynligvis kunne strømline processen.
Inden for kryptovalutaverdenen har brugen af digital valuta til at udføre ulovlige aktiviteter fået masser af opmærksomhed. At eliminere dette er helt sikkert gavnligt for kryptovaluta og dens omdømme. Compliance er tidskrævende, men bør altid tilskyndes. Brugere bør dog ikke give følsomme identifikationsoplysninger uden først at forsikre sig om, at virksomheden implementerer de nødvendige sikkerhedsstandarder for at sikre dataene.