Hvad er kryptovaluta?
Table of Contents
Kapitler
Kapitel 1 - Kryptovaluta for begyndere
Hvad er kryptovaluta?
Hvad gør kryptovaluta unikt?
Hvorfor kaldes det kryptovaluta?
Hvad er offentlig nøgle-kryptering?
Hvem opfandt kryptovaluta?
Hvad er forskellen på kryptovalutaer og tokens?
Hvad er en kryptotegnebog?
Kapitel 2 - Hvordan fungerer blockchain?
Hvad er en blockchain?
Hvordan tilføjes blokke i blockchains?
Hvordan fungerer krypto-mining?
Kan kryptovalutaer skaleres?
Hvem træffer beslutninger i forhold til kryptovaluta-software?
Kapitel 3 - Hvordan kan jeg investere i kryptovaluta?
Hvilken kryptovaluta skal jeg købe?
Hvad skal jeg vide, før jeg investerer i kryptovaluta?
Hvor kan jeg købe kryptovalutaer?
Sådan køber du kryptovalutaer
Kapitel 4 - Ofte stillede spørgsmål om kryptovaluta
Er kryptovaluta lovlig?
Er kryptovaluta død?
Er kryptovaluta sikker?
Er kryptovaluta anonym?
Er kryptovaluta værdifuld?
Er alle digitale valutaer kryptovalutaer?
Hvad er kursværdien for en kryptovaluta?
Hvorfor skal jeg betale transaktionsgebyrer?
Jeg har mistet min nøgle. Kan jeg få mine midler tilbage?
Hvordan ser fremtiden ud for kryptovaluta?
Hvad er kryptovaluta?
HomeArticles
Hvad er kryptovaluta?

Hvad er kryptovaluta?

Begynder
Published Dec 5, 2018Updated Aug 11, 2022
21m

Kapitler

  1. Kryptovaluta for begyndere
  2. Hvordan fungerer blockchain?
  3. Hvordan kan jeg investere i kryptovaluta?
  4. Ofte stillede spørgsmål om kryptovaluta




Kapitel 1 - Kryptovaluta for begyndere

Indhold


Hvad er kryptovaluta?

En kryptovaluta (eller “krypto”) er en form for digitale kontanter, hvormed man kan overføre værdi i et digitalt miljø.

Måske spekulerer du på, hvordan dette system er forskelligt fra PayPal eller netbankappen, som du har på din telefon. På overfladen har de samme funktion – at betale venner, og købe noget fra dit yndlingswebsite–, men de to systemer er reelt set utrolig forskellige.


Hvad gør kryptovaluta unikt?

Kryptovaluta er unik af mange grunde. Den primære funktion er at fungere som et elektronisk kontantsystem, som ikke ejes af en bestemt part.

En god kryptovaluta er decentraliseret. Der er ingen centralbank eller et undersæt af brugere, som kan ændre reglerne, uden at der først opnås enighed. Netværksdeltagerne (noder) kører software, der forbinder dem med andre deltagere, så de kan dele information indbyrdes.


Centraliserede vs. decentraliserede netværk.


Til venstre kan du se det, som man forventer en bank ville bruge. Brugere skal kommunikere via den centrale server. Til højre er der intet hierarki: noder er indbyrdes forbundet og overfører oplysninger mellem hinanden.

Decentraliseringen af kryptovalutanetværk gør dem meget modstandsdygtige over for lukning eller censur. Derimod skal du afbryde hovedserveren for at beskadige et centraliseret netværk. Hvis en bank har fået slettet sin database, og der ikke findes en sikkerhedskopi, vil det være meget svært at anføre brugernes saldi.

I kryptovaluta gemmer noder en kopi af databasen. Alle fungerer som sin egen server. Individuelle noder kan gå offline, men deres ligestillede vil stadig kunne få oplysninger fra andre noder.

Kryptovalutaer fungerer derfor 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De muliggør overførsel af værdi over hele verden uden indblanding fra mellemled. Det er derfor man ofte henviser til dem som værende uden krav om tilladelse: alle med en internetforbindelse kan overføre midler.


Hvorfor kaldes det kryptovaluta?

Termen “kryptovaluta” er et portmanteau af kryptografi og valuta. Det skyldes ganske enkelt, at kryptovaluta har et omfattende brug af kryptografiske teknikker for at beskytte transaktioner mellem brugere.


Hvad er offentlig nøgle-kryptering?

Offentlig nøgle-kryptering understøtter kryptovalutanetværk. Det er det, som brugere er afhængige af for at kunne sende og modtage midler. 
I forbindelse med offentlig nøgle-kryptering er der en offentlig nøgle og en privat nøgle. En privat nøgle er grundlæggende et meget stort tal, der ville være umuligt at gætte. Det kan være svært at forestille sig hvor langt dette tal i virkeligheden er. 
I forbindelse med bitcoin er det omtrent lige så nemt at gætte en privat nøgle som det er at gætte udfaldet af 256 møntkast. Med dagens computere ville man ikke kunne afkode en brugers nøgle, før universets undergang.

Som navnet antyder er det dog en god idé at holde sin private nøgle hemmelig. Man kan generere en offentlig nøgle ud fra sin private nøgle. Den offentlige nøgle må gerne overleveres til andre. Det vil være umuligt at udføre dekompilering på den offentlige nøgle for at finde den private nøgle.

Du kan også oprette digitale signaturer ved at underskrive data med din private nøgle. Det svarer til at underskrive et dokument i den virkelige verden. Den primære forskel er, at alle kan sige med sikkerhed, om en underskrift er gyldig, ved at sammenligne den med den matchende offentlige nøgle. På denne måde behøver brugeren ikke afsløre sin private nøgle, men vil stadig kunne bevise ejerskab af nøglen.
I forbindelse med kryptovalutaer kan du kun bruge dine midler, hvis du har den tilhørende private nøgle. Når du foretager en transaktion, annoncerer du til netværket, at du vil flytte din valuta. Det annonceres i en meddelelse (dvs. transaktion), der signeres og tilføjes i kryptovalutaens database ( blockchain). Som nævnt tidligere skal du bruge din private nøgle for at kunne oprette den digitale signatur. Og da alle kan se databasen, kan de kontrollere, at din transaktion er gyldig ved at kontrollere signaturen.


Hvem opfandt kryptovaluta?

Der har været en håndfuld forsøg på digitale kontantsystemer i årenes løb, men den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev udgivet i 2009. Den blev oprettet af en person eller gruppe af personer under synonymet Satoshi Nakamoto. Deres sande identitet er aldrig blevet afsløret.
Bitcoin var startskuddet til et stort antal efterfølgende kryptovalutaer – hvor nogle var konkurrenter og andre forsøgte at integrere funktioner, der ikke var tilgængelige i Bitcoin. I dag tillader mange blockchains ikke blot, at brugere sender og modtager midler, men de tillader, at man kører decentraliserede applikationer ved hjælp af intelligente kontrakter. Ethereum er måske det mest populære eksempel på en sådan blockchain.


Hvad er forskellen på kryptovalutaer og tokens?

Ved første øjekast synes kryptovalutaer og tokens at være identiske. Begge handles på børser og kan sendes mellem blockchain-adresser.
Formålet med kryptovalutaer er udelukkende, at de skal fungere som penge, uanset om det er som betalingsmiddel, en værdireserve eller begge dele. Hver enkelt enhed er funktionelt fungibel, hvilket vil sige, at én coin er lige så meget værd som hver enkelt af de andre coins.
Bitcoin og andre tidligere kryptovalutaer blev udviklet som valutaer, men senere forsøgte blockchains at tage den videre. Ethereum fungerer f.eks. ikke kun som en valuta. Det giver udviklere mulighed for at køre kode (intelligente kontrakter) på et distribueret netværk og at oprette tokens for en bred vifte af decentraliserede applikationer
Tokens kan bruges som kryptovalutaer, men de er mere fleksible. Du kan fremstille millioner af identiske coins, eller du kan vælge et par stykker med unikke egenskaber. De kan fungere som alt fra digitale kvitteringer, der repræsenterer en andel af en virksomhed, til loyalitetspoint.
På en protokol baseret på intelligente kontrakter er basisvalutaen (der bruges til at betale for transaktioner eller applikationer) adskilt fra tokens. I Ethereum er den tilhørende valuta f.eks. ether (ETH), og den skal bruges til at oprette og overføre tokens inden for Ethereum-netværket. Disse tokens implementeres i henhold til standarder såsom ERC-20 eller ERC-721.


Hvad er en kryptotegnebog?

I bund og grund er en tegnebog til kryptovaluta et objekt, der indeholder dine private nøgler. Det kan være en enhed til et bestemt formål (en hardware-tegnebog), en applikation på din pc eller smartphone, eller det kan være et stykke papir.
Tegnebøger er de grænseflader, som de fleste brugere benytter til at interagere med et kryptovalutanetværk. De forskellige typer indeholder forskellige typer funktionalitet – en papirtegnebog kan tydeligvis ikke signere transaktioner eller vise aktuelle priser i fiatvaluta
Af praktiske hensyn betragtes software-tegnebøger (f.eks. Trust Wallet) som værende mest velegnede til betalinger i hverdagen. Af sikkerhedsmæssige årsager er hardware-tegnebøger overlegne i forhold til at beskytte private nøgler. Brugere af kryptovaluta har oftest midler i begge typer tegnebøger.




Kapitel 2 - Hvordan fungerer blockchain?

Indhold


Hvad er en blockchain?

En blockchain er en særlig type database, hvor det kun er muligt at tilføje data (ikke fjerne eller ændre data). Transaktioner tilføjes jævnligt til en blockchain i det, vi kalder blokke (som består af transaktionsoplysninger og andre vigtige metadata).
Vi kalder strukturen en chain (kæde), fordi hver enkelt bloks metadata omfatter oplysninger, der knytter blokken til den forrige blok. Helt specifikt indeholder den et hash af den forrige blok, en form for unikt digitalt fingeraftryk. 
Sandsynligheden for, at to stykker data får samme output fra en hash-funktion er uendeligt lille. Det vil sige, at hvis nogen forsøger at redigere en ældre blok, ville det pågældende hash være forskelligt, hvilket vil sige, at hash for den næste blok også ville være ændret osv. Derfor er det helt tydeligt, hvis en blok er blevet ændret, da alle efterfølgende blokke også ville skulle ændres.


Hash for hver enkelt blok er inkluderet i den næste blok. Det danner kæden af blokke, eller blockchain (blokkæden).


Blockchain downloades i fuldt format af netværksdeltagerne. Kan du huske, at vi fortalte, at alle kan validere transaktioner og signaturer med offentlig nøgle-kryptering? Når en node modtager en blok, udfører den en række kontroller. Hvis noget er ugyldigt, bliver blokken afvist.

Når en node modtager en gyldig blok, opretter den sin egen kopi af blokken og sender blokken videre til andre noder. De gør det samme, indtil blokken er blevet distribueret til hele netværket. Denne proces udføres også for ikke-bekræftede transaktioner – dvs. transaktioner, som er blevet sendt, men som endnu ikke er blevet inkluderet i blockchainen.


Hvordan tilføjes blokke i blockchains?

En blockchains integritet undermineres, hvis der kan registreres falske finansielle oplysninger. Samtidig er der ingen administrator eller leder i det distribuerede system, der vedligeholder hovedbogen – så hvordan sikrer vi, at deltagerne er ærlige?

Satoshi har foreslået et Proof of Work-system (PoW), hvormed alle kunne foreslå en blokering af en tilføjelse til blockchainen. For at kunne tilføje en blok skal brugere anvende en pc til at løse en udfordring fra protokollen.
Proof of Work er den mest gennemtestede struktur for konsensus mellem brugere, men det er ikke den eneste. Alternativer såsom Proof of Stake bliver stadig mere udbredte, selvom man ikke kan implementere dem fuldt ud (hybride konsensusmekanismer har været tilgængelige i et stykke tid).


Hvordan fungerer krypto-mining?


Den proces, der henvises til i det ovenstående, kaldes mining. Hvis mineren finder en løsning, ville den blok, vedkommende har udviklet, forlænge kæden. Det vil medføre, at vedkommende modtager en belønning i blockchainens tilhørende valuta.
Det kryptografiske puslespil, som minere skal løse, omfatter gentagen hashing af data for at producere et tal, der falder under en bestemt værdi. Hashing med en énvejsfunktion betyder, at det er stort set er umuligt at gætte inputtet på baggrund af outputtet. Men hvis du har inputtet, er det nemt at verificere outputtet. På denne måde kan en deltager verificere, at mineren har fremstillet en korrekt blok og afvise dem, der er ugyldige. I så fald modtager mineren ingen belønning og har spildt ressourcer på at forsøge at udforme en ugyldig blok.
Det medfører en interessant spilteori, der gør det dyrt for en person at forsøge at snyde, men indbringende for dem, der er ærlige. Ingen ondsindet enhed har ressourcer til at at angribe et stærkt netværk i det uendelige. Derfor forventer vi, at dem med ressourcer vil opnå et afkast, når de deltager på ærlig vis.


Kan kryptovalutaer skaleres?

Som du nok kan regne ud er distribuerede netværk ikke særligt effektive. Kryptovalutaer kan desværre kun beskyttes og være modstandsdygtige over for censur, hvis alle noder synkroniserer en kopi af blockchainen. Jo lavere krav for at sikre fortsat fremgang, jo nemmere vil det være for folk at deltage. 

Du kan nok se, hvorfor en blockchain, der kun tilføjer en lille blok hvert tiende minut, er at foretrække i denne kontekst i forhold til én, der tilføjer en stor blok hvert femte minut. Sidstnævnte ville kræve, at noder kører på kraftige computere for at kunne forblive synkroniserede, og skubbe mindre kraftige offeline. Det ville medføre større centralisering, da der ville være færre ligestillede på netværket.

Men med mindre blokke er det ikke muligt at opnå mange transaktioner pr. sekund (TPS). Det betyder også, at det i travle perioder kan tage et stykke tid, før transaktioner bliver tilføjet i blockchainen. Det er upraktisk, hvis du gerne vil foretage en hurtig betaling, men det er den pris, man må betale for decentralisering.
Vi kalder dette problem et skalerbarheds-dilemma. Et system, der nemt kan skaleres, er det samme som et system, der nemt kan tilpasses øgede mængder med minimale ulemper. Blockchains er ikke nemme at skalere – som vi allerede har forklaret det, så vil en forøgelse af mængden med større blokke underminere hele formålet med det distribuerede netværk.
For at øge TPS på en måde, der ikke skader netværksdecentraliseringen, er off-chain-skalering en realistisk tilgang. Det omfatter en bred vifte af løsninger – centraliserede og decentraliserede – der muliggør gennemførelse af transaktioner, uden at de logges i blockchain.
Læs mere om eksempler på off-chain-skalerbarhed i: Blockchain-skalerbarhed: Sidekæder og betalingskanaler.


Hvem træffer beslutninger i forhold til kryptovaluta-software?

Kryptovalutanetværk skal tilvælges. Der er ingen, der tvinger dig til at køre software, du ikke ønsker. I en god protokol vil koden være fuldstændig open-sourced, så brugere kan være sikre på, at systemet er retfærdigt og sikkert.

Generelt giver kryptovalutaer alle mulighed for at deltage i udviklingen. Nye funktioner eller ændringer bliver gennemgået af et fællesskab af udviklere, før de accepteres og offentliggøres. Herfra kan brugere selv gennemgå koden og vælge, om de vil køre den eller ej. 

Visse opdateringer vil være bagudkompatible, hvilket betyder, at opdaterede noder stadig vil kunne kommunikere med ældre. Andre vil ikke være bagudkompatible – ældre noder bliver fjernet fra netværket, medmindre de opdateres. Se Hard-forks og soft-forks for at få en forklaring på dette.




Kapitel 3 - Hvordan kan jeg investere i kryptovaluta?

Indhold


Hvilken kryptovaluta skal jeg købe?

Det er kun dig, der kan træffe dette valg – men du bør sætte dig grundigt ind i tingene og træffe en beslutning på baggrund af din egen analyse. Derudover findes der mange værktøjer, som du kan bruge til at træffe bedre beslutninger. For eksempel indeholder Binance Research fantastiske indblik i og analyser af markedet samt omfattende rapporter om individuelle projekter.
Hvis du gerne vil kunne vurdere, hvilken kryptovaluta, du skal købe, er det helt afgørende, at du først sætter dig ind i, hvordan Bitcoin fungerer. Og det kan du gøre ved at læse vejledningen Hvad er Bitcoin?


Hvad skal jeg vide, før jeg investerer i kryptovaluta?

Hvor skal vi begynde? Der findes en overflod af metoder til at analysere finansielle markeder, og generelt bruger de fleste investorer meget forskellige strategier. Helt overordnet findes der dog to primære strømninger i forhold til at vurdere en investering: fundamentalanalyse (FA) og teknisk analyse (TA).

Fundamentanalyse er en metode til at vurdere et aktivs værdiansættelse baseret primært på økonomiske og finansielle faktorer. Analytikere, der anvender denne metode, tager højde for både makroøkonomiske og mikroøkonomiske faktorer, herunder brancheforhold eller den virksomhed, der ligger til grund for aktivet (hvis en sådan findes). I forbindelse med kryptovalutaer kan analytikere også holde øje med offentlige blockchain-data, der af og til kaldes on-chain-målinger. 

Dette kan omfatte, at man ser nærmere på antallet af transaktioner, adresser, de primære indehavere, netværkets hash rate og utallige andre typer oplysninger. Formålet med denne analyse er at værdiansætte aktivet og sammenligne det med den nuværende værdiansættelse. I sidste ende er formålet med denne tilgang at afgøre, om aktivet i øjeblikket er  undervurderet eller overvurderet.

Med alt dette in mente er det vigtigt at huske, at kryptovalutaer er en ny og blomstrende aktivklasse. Fundamentalanalyse er ikke så anvendelig i forbindelse med værdiansættelse. Groft sagt findes der ingen standardiseret struktur for at afgøre værdiansættelsen af kryptovalutaer, og de fleste eksisterende modeller er ikke særligt pålidelige. Udfaldet af et kryptovalutaprojekt afhænger af mange faktorer, som det endnu ikke er lykkes at opbygge en struktur for.

Teknisk analyse er baseret på en anden tilgang. I modsætning til fundamentalanalyse forsøger teknisk analyse ikke at afgøre et aktivs kapitalværdi. I stedet vurderes handels- og investeringsmuligheder baseret på historisk handelsaktivitet. Dette sker ved at fokusere på prisbevægelser, grafisk information, indikatorer og forskellige andre grafiske værktøjer til vurdering af et markeds styrker og svagheder. Brugere af teknisk analyse mener, at et aktivs tidligere prisbevægelser kan være værdifulde, når man skal forsøge at forudsige de fremtidige prisbevægelser.

Og da teknisk analyse kan bruges på stort set alle markeder med historiske data, er metoden meget udbredt af personer, der handler med kryptovaluta.

Så hvilken af dem skal jeg sætte mig ind i? Hvorfor ikke begge to? De fleste markedsanalyseværktøjer fungerer bedst sammen med andre værktøjer. Uanset hvad, så er det yderst vigtigt at sætte sig ind i finansiel risiko og risikostyring, og man skal aldrig investere mere end man kan tåle at tabe.


Hvor kan jeg købe kryptovalutaer?

Man kan købe kryptovaluta på forskellige måder. Det første, du skal gøre, er at konvertere din fiatvaluta til kryptovaluta. Derefter kan du vælge enten HODL, handel med andre kryptovalutaer, eller låne og optjene renter. Lad os se på de forskellige typer kryptovalutabørser.


Centraliserede børser (CEX)

Du synes måske, at begrebet centraliseret børs er en smule forvirrende, da man ofte henviser til kryptovalutaer som værende decentraliserede. Kort sagt er centraliserede børser online platforme, der muliggør handel ved at forbinde købere og sælgere.
Det fungerer på den måde, at brugere indsætter deres fiatpenge eller kryptovaluta på børsen og handler ved hjælp af de interne systemer. Hvis du ved, hvordan kryptovalutategnebøger fungerer, så ved du også, at din kryptovaluta her bliver indsat i et depot af børsen. Det er dog rimelig nemt at hæve sine midler og opbevare dem i sin tegnebog, hvis man vil.

Nogle foretrækker at beholder deres midler på børsen, enten fordi de handler med jævne mellemrum, eller fordi det er mest praktisk. Dog indebærer det en vis risiko, hvis børsen bliver hacket.


Decentraliserede børser (DEX)

Decentraliserede børser er noget helt andet. Når du bruger en DEX, er der ingen depotforvaltere involverede. Faktisk ville det være mere korrekt at henvise til denne type børs som en børs uden depotforvalter.
Hvad sker der, når man handler på en DEX? I stedet for at indsætte dine midler i børsens tegnebog, handler du direkte fra din egen tegnebog. Når en handel gennemføres, overføres midlerne direkte på blockchain vha. intelligente kontrakter.

Da der ikke er en enhed, der fungerer som depotforvalter, opfattes det af nogen som mere sikkert end CEX'er. En anden fordel er, at de fleste DEX'er ikke kræver, at du angiver personlige oplysninger udover adressen på din blockchain-tegnebog. Samtidig kræver det dog en vis mængde ekspertise selv at stå for sine midler, og du handler helt på eget ansvar. 


P2P-børser

På en peer-to-peer (P2P)-børs forbindes købere og sælgere også, men det er helt anderledes end både en CEX og en DEX. I denne situation gør børsen intet andet end at forbinde købere og sælgere, og de kan gennemføre transaktionen på lige netop den måde, de vil. Det vil sige, at købere og sælgere selv kan bestemme indsættelses- og afregningsmetoden for hver enkelt transaktion. 


Sådan køber du kryptovalutaer

Sådan køber du kryptovalutaer på Binance

  1. Log på Binance, eller opret en konto, hvis du ikke allerede har en.
  2. Gå til portalen for køb og salg af kryptovaluta
  3. Vælg den kryptovaluta, du vil købe, og den valuta, du vil betale i.
  4. Vælg betalingsmetode.
  5. Indtast dine kort- eller bankoplysninger, hvis du bliver bedt om det, og gennemfør identitetskontrol.
  6. Det var det! Din kryptovaluta bliver krediteret til din Binance-konto.


Sådan køber du kryptovalutaer på Binance DEX

Det er en smule mere kompliceret at bruge en DEX end at bruge de andre tilgængelige muligheder.

Du skal have følgende klar, før du starter:

  1. En tegnebog, der kan oprette forbindelse til Binance DEX (vi anbefaler Trust Wallet). 
  2. BNB til betaling af transaktionsgebyrer.


Når du har klaret dette, skal du følge instruktionerne i vores detaljerede Binance DEX-vejledninger:


Sådan køber du kryptovalutaer på Binance P2P

  1. Log på Binance, eller opret en konto, hvis du ikke allerede har en.
  2. Gå til Binance P2P-portalen.
  3. Vælg, om du vil købe eller sælge. 
  4. Filtrer efter valuta, betalingsmetode eller andre handelskrav. 
  5. Vælg en notering, der opfylder dine krav, eller opret din egen notering.




Kapitel 4 - Ofte stillede spørgsmål om kryptovaluta

Indhold


Er kryptovaluta lovlig?

Meget få lande har et egentligt forbud mod køb, salg og opbevaring af kryptovaluta. I det meste af verden er Bitcoin og andre virtuelle valutaer helt legale. Det er dog en god idé at undersøge lovgivningen i dit land, før du kaster dig ud i at købe og sælge kryptovaluta.

Det er vigtigt at huske, at alle lande har forskellige lovgivninger i forhold til aktiviteter, der omfatter kryptovaluta. Kontrollér derfor, at du ikke overtræder love og bestemmelser i forhold til beskatning eller regelefterlevelse.


Er kryptovaluta død?


Medierne har flere gange udråbt kryptovaluta som død i det sidste årti. Men det fungerer dog stadig som det gjorde i 2009. Ikke hermed sagt, at det ikke er volatilt – prisen svinger helt vildt. For dem, der udelukkende forsøger at opnå profit, kan baissemarkederne være nedslående.

Men det er en fejl at beskrive kryptovaluta som værende "død". Det tiltrækker hele tiden nye brugere, og teknologien og infrastrukturen blive hele tiden mere og mere avanceret.

Kerneinnovationerne Bitcoin og Ethereum vil uden tvivl spille en vigtig rolle i omdannelsen af vores eksisterende valutasystemer, så de bliver mere tidsvarende. Uforanderlighed, modstandsdygtighed over for censur, tillidsløshed eller nærmest øjeblikkelige transaktioner ved hjælp af et offentligt valutasystem kunne fuldstændigt modernisere mekanismerne for økonomisk aktivitet på internettet.


Er kryptovaluta sikker?

Man påtager sig en vis risiko, når man bruger kryptovaluta. Hvis du glemmer adgangskoden til din bankkonto, skal du blot nulstille den via kundesupport. Hvis du glemmer eller mister de private nøgler, der giver adgang til din kryptovaluta, er der ingen, der kan hjælpe dig. Det kan være mere nådigt at bruge en anerkendt børs – det kræver tillid, men du risikerer ikke at miste dine private nøgler.

Offentlig nøgle-kryptering er endnu ikke blevet brudt. Med gode sikkerhedsforanstaltninger er der formentlig større risiko for, at en af dine andre online konti bliver hacket, end at du får stjålet dine penge. Bedste praksis omfatter at være opmærksom på udbredt svindel (social manipulation, phishing osv.), altid at have dine private nøgler offline og at sikkerhedskopiere dem til en sikker placering.


Er kryptovaluta anonym?

Dit navn er ikke knyttet til dine kryptovaluta-adresser – de ligner vilkårlige strenge med tal og bogstaver på blockchainen. Man skal dog ikke tro, at man af denne grund er helt anonym. Du er pseudonym – du har stadig en form for on-chain-identitet, det er bare ikke den, du bruger i det virkelige liv.
Der findes forskellige metoder, hvormed folk kan knytte IP-adresser til dine aktiviteter. Folk kan f.eks. bruge dusting-angreb og andre analyseteknikker til at afanonymisere dig. Husk, at blockchains i bund og grund er store offentlige databaser. Hvis du er bekymret i forhold til beskyttelsen af dine personlige oplysninger, skal du gøre det så svært som muligt for andre at knytte dine transaktioner til dit navn. Kryptovalutaer såsom Bitcoin er som standard ikke private, men man kan gøre analyseheuristik upålidelig ved at bruge metoder såsom coin mixing og CoinJoins.
En lille delmængde af kryptovalutaer (kaldet privacy coins) kan kryptere kilden, destinationen og mængden af midler i transaktioner, ved hjælp af metoder som Confidential Transactions. De giver en større beskyttelse af personoplysninger som standard, men de er ikke fuldstændig modstandsdygtige over for afanonymisering.


Er kryptovaluta værdifuld?

I finansielle systemer er værdi en fælles opfattelse. Ligesom med alt andet af værdi ligger værdien ikke i selve kryptovalutaen – det er os, der tildeler værdien. Med andre ord har noget værdi, hvis vi mener, at det har værdi. Det gør sig gældende, uanset om værdigenstanden er værdifuld metal, et stykke papir eller små stykker af en database.

Når det er sagt, er der folk, der opfatter kryptovalutaer og Bitcoin som en sjælden digital råvare. På grund af den forudsigelige udstedelsesrate og valutapolitik, er der folk, der argumenterer for, at Bitcoin kunne fungere som en værdireserve i fremtiden, på samme måde som guld. Da Bitcoin kun har eksisteret i lidt mere end et årti, er det kun tiden, der kan vise, om den kommer til at klare sig.


Er alle digitale valutaer kryptovalutaer?

Nej. Du har muligvis hørt, at mange nationer og centralbanker arbejder på at udarbejde deres egne versioner af digital valuta. Men de er dog kun dette – digitale valutaer. Faktisk henviser man ofte til dem samlet som digitale centralbankvalutaer (CBDC'er). De er i bund og grund digitale versioner af fiatpenge, og de omfatter ikke størstedelen af fordelene ved kryptovalutaer. De udstedes og erklæres som lovligt betalingsmiddel af staten, og normalt bruges der ikke en 'distributed ledger', f.eks. en blockchain, til at holde styr på transaktioner.
Du har muligvis også hørt om Facebook Libra, som er en anden type digital valuta. Planen er, at den skal bygges på et open-source blockchain-system. Den vil dog ikke være uden krav om tilladelse såsom Bitcoin eller Etherum, hvilket betyder, at deltagere skal have mere end blot en internetforbindelse for at kunne bruge den. Derudover vil projektet og den tilhørende aktivitet blive kørt og administreret af en sammenslutning af få udvalgte medlemmer.
Så selvom CBDC'er og andre former for digitale penge bruger blockchain eller kryptografi, så er de meget forskellige fra kryptovalutaer såsom Bitcoin.


Hvad er kursværdien for en kryptovaluta?

Hvis du ser på prisen på en kryptovaluta, ser du ikke hele billedet. Et ligeså vigtigt måleparameter er, hvor mange individuelle enheder af den pågældende kryptovaluta, der findes, dvs. beholdningen
Mere specifikt skal du vide, hvor mange individuelle enheder, der findes lige nu for at kunne vurdere værdien af et kryptovalutanetværk. Det kaldes cirkulerende udbud. Forskellige kryptovalutaer kan anvende forskellige udstedelsesplaner, så det er vigtigt at forstå, hvordan udstedelsen foregår på hvert enkelt netværk.

Kursværdien (eller markedsværdien) er prisen for en individuel enhed ganget med det cirkulerende udbud.


Kursværdi = cirkulerende udbud*Pris


Som du nok kan forestille dig, så er kursværdien i et kryptovalutanetværk en mere nøjagtig gengivelse af værdien i netværket end prisen på en individuel enhed. Et netværk med en billigere mønt, men et større cirkulerende udbud, kan have en højere samlet værdiansættelse (markedsværdi) end én dyrere mønt med lavere cirkulerende udbud. Det modsatte kan også gøre sig gældende i visse situationer.

Det har dog ingen værdi, at kursværdien ikke repræsenterer, hvor mange penge der findes på et bestemt marked. Det er f.eks. en udbredt misforståelse blandt nybegyndere, at kursværdien for Bitcoin repræsenterer det samlede beløb, der er investeret i Bitcoin. Det giver ingen mening, fordi kursværdien afhænger af prisen og beholdningen.


Hvorfor skal jeg betale transaktionsgebyrer?

Hvis du sender én bitcoin til en anden adresse, vil du se, at adressen modtager en smule mindre end du har sendt. Det skyldes, at du betaler et mindre gebyr for at belønne minere for at tilføje din transaktion på blockchain. 
Mange kryptovalutaer anvender en lignende mekanisme for at tilskynde brugere til at beskytte netværket. På Proof of Work-systemer samles transaktionsgebyrer normalt med nyprægede mønter (bloktilskud) for at danne blokbelønningen.

Du kan tilpasse gebyret efter transaktionens vigtighed. Rationelle minere vil altid forsøge at tjene så meget så muligt, så de vil oftest prioritere transaktioner med højere gebyrer. Du kan se på de aktuelt ventende transaktioner for at få en idé om det gennemsnitlige gebyr, og så kan du sætte dit eget i overensstemmelse dermed.


Jeg har mistet min nøgle. Kan jeg få mine midler tilbage?

Hvis du er helt sikker på, at du har mistet dine nøgler, vil du formentlig aldrig få dem tilbage. Den store fordel ved kryptovalutaer er fjernelsen af depotforvaltere og mellemled i forbindelse med administration af finansielle transaktioner. Ulempen er dog, at du står med hele ansvaret selv. Derfor skal du være ekstremt forsigtig med ikke at miste dine private nøgler, da de beviser ejerskabet af dine midler. 


Hvordan ser fremtiden ud for kryptovaluta?

Fremtiden for kryptovaluta afhænger helt af, hvem du spørger. Nogen tror, at Bitcoin vil erstatte guld i den digitale tidsalder og splitte det eksisterende finansielle system. Andre argumenterer for, at kryptovalutaer altid vil udgøre et sekundært system og køre som et nichemarked. Andre mener, at Ethereum bliver en distribueret computer, der vil fungere som rygraden i et nyt internet.

Skeptikere forudser, at branchen vil kollapse, mens entusiaster er glade for, at kryptovalutaer bliver ved med at være nichevalutasystemer. Der er mange mulige udfald – det er for tidligt at sige med sikkerhed, hvad der sker om et år. Men vi kan ikke se bort fra, at der er et kæmpe vækstpotentiale.