Kapitler
Kapitel 1 – Introduktion til bitcoin
Indhold
Hvad er bitcoin?
Bitcoin er en digital form for kontanter. Men i modsætning til de fiat-valutaer, du kender, er der ingen centralbank, der kontrollerer den. I stedet drives det finansielle system i Bitcoin af tusindvis af computere fordelt over hele verden. Alle kan deltage i økosystemet ved at downloade open source-software.
Bitcoin var den første kryptovaluta, annonceret i 2008 (og lanceret i 2009). Den giver brugerne mulighed for at sende og modtage digitale penge (bitcoins, med små bogstaver b eller BTC). Det, der gør den så attraktiv, er, at den ikke kan censureres, midler kan ikke bruges mere end én gang, og transaktioner kan foretages når som helst og hvor som helst.
Hvad bruges bitcoin til?
Folk bruger bitcoin af en række årsager. Mange sætter pris på den fordi den af natur er uden krav om tilladelse – alle med en internetforbindelse kan sende og modtage den. Det er lidt som kontanter, idet ingen kan forhindre dig i at bruge den, men dens digitale tilstedeværelse betyder, at den kan overføres globalt.
Hvad gør bitcoin værdifuld?
Bitcoin er decentraliseret, censurresistent, sikker og grænseløs.
Denne kvalitet har gjort det tiltalende for use cases såsom international pengeoverførsel og betalinger, hvor enkeltpersoner ikke ønsker at afsløre deres identitet (som de ville med et debet- eller kreditkort).
Mange bruger ikke deres bitcoins, men vælger i stedet at holde dem på lang sigt (også kendt som hodling). Bitcoin har fået tilnavnet digitalt guld på grund af et begrænset udbud af tilgængelige mønter. Nogle investorer ser bitcoin som en værdibutik. Eftersom den er sjælden og vanskelig at producere, er den blevet sammenlignet med ædle metaller som guld eller sølv.
Indehavere mener, at disse træk – kombineret med global tilgængelighed og høj likviditet – gør den til et ideelt medium til opbevaring af rigdom i lange perioder. De mener, at bitcoins værdi vil fortsætte med at øge over tid.
Hvordan fungerer bitcoin?
Når Alice foretager en transaktion til Bob, sender hun ikke penge på den måde, du ville forvente. Det er ikke som den digitale ækvivalent til at give ham en dollarseddel. Det er mere, som om hun skriver på et ark papir (som alle kan se), at hun giver en dollar til Bob. Når Bob går hen for at sende de samme midler til Carol, kan hun se, at Bob har dem ved at se på arket.
Arket er en bestemt slags database kaldet en blockchain. Netværksdeltagere har alle en identisk kopi af dette gemt på deres enheder. Deltagerne forbinder med hinanden for at synkronisere nye oplysninger.
Når en bruger foretager en betaling, sender vedkommende den direkte til peer to peer-netværket – der er ikke en centraliseret bank eller institution til at behandle overførsler. For at tilføje nye oplysninger bruger Bitcoin-blockchainen en særlig mekanisme kaldet mining. Det er gennem denne proces, at nye blokke af transaktioner registreres i blockchain.
Hvad er blockchainen?
Blockchainen er en hovedbog, der kun er vedlagt: det vil sige, at data kun kan føjes til den. Når oplysninger er tilføjet, er det ekstremt vanskeligt at ændre eller slette dem. Blockchainen håndhæver dette ved at inkludere en markør til den forrige blok i hver efterfølgende blok.
Markøren er faktisk en hash af den forrige blok. Hashing indebærer at sende data gennem en envejsfunktion for at producere et unikt "fingeraftryk" af inputtet. Hvis inputtet ændres selv den mindste smule, vil fingeraftrykket se helt anderledes ud. Eftersom vi kæder blokkene sammen, findes der ingen måde hvorpå nogen kan redigere en gammel post uden at ugyldiggøre de blokke, der følger efter. En sådan struktur er én af de komponenter, der gør blockchainen sikker.
For yderligere oplysninger om blockchains kan du se Hvad er Blockchain-teknologi? Den ultimative vejledning.
Er bitcoin lovlig?
Bitcoin er helt lovligt i de fleste lande. Der er dog en håndfuld undtagelser – sørg for at læse op på lovgivningen i din jurisdiktion, før du investerer i kryptovaluta.
I lande, hvor det er lovligt, tager offentlige enheder forskellige tilgange til det, når det gælder beskatning og overholdelse. Det lovgivningsmæssige landskab er generelt stadig meget underudviklet og vil sandsynligvis ændre sig betydeligt i de kommende år.
Bitcoins historie
Hvem skabte bitcoin?
Ingen ved det! Bitcoins skaber brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto, men vi ved ikke noget om vedkommendes identitet. Satoshi kan være en person eller en gruppe af udviklere overalt i verden. Navnet er af japansk oprindelse, men Satoshis beherskelse af engelsk har fået mange til at tro, at han/hun/de stammer fra et engelsktalende land.
Satoshi offentliggjorde Bitcoin-hvidbogen såvel som softwaren. Den mystiske skaber forsvandt imidlertid i 2010.
Har Satoshi opfundet blockchain-teknologien?
Bitcoin kombinerer faktisk en række eksisterende teknologier, der havde eksisteret i nogen tid. Dette koncept med en kæde af blokke blev ikke født med bitcoin. Brugen af uforanderlige datastrukturer som denne kan spores tilbage til begyndelsen af 90'erne, da Stuart Haber og W. Scott Stornetta foreslog et system til tidsstempling af dokumenter. Ligesom blockchains i dag var det afhængig af kryptografiske teknikker til at sikre data og forhindre, at de blev manipuleret med.
Interessant nok bruger Satoshis hvidbog på intet tidspunkt udtrykket "blockchain".
Se også: Blockchains historie.
Digitale kontanter før bitcoin
Bitcoin var ikke det første forsøg på digitale kontanter, men det er bestemt det mest succesrige. Tidligere planer banede vejen for Satoshis opfindelse:
DigiCash
DigiCash var en virksomhed grundlagt af kryptograf og datalog David Chaum i slutningen af 1980'erne. Den blev introduceret som en privatlivsorienteret løsning til onlinetransaktioner, baseret på en artikel forfattet af Chaum (forklaret her).
DigiCash-modellen var et centraliseret system, men det var ikke desto mindre et interessant eksperiment. Virksomheden gik senere konkurs, hvilket Chaum mener skyldtes at den blev lanceret før e-handel for alvor tog fart.
B-money
B-money blev oprindeligt beskrevet i et forslag fra computeringeniør Wei Dai, offentliggjort i 1990'erne. Det blev citeret i Bitcoin-hvidbogen, og det er ikke svært at forstå hvorfor.
B-money foreslog et Proof of Work-system (bruges i bitcoin-mining) og brugen af en distribueret database, hvor brugerne underskriver transaktioner. En anden version af b-money beskrev også en idé svarende til staking, som bruges i andre kryptovalutaer i dag.
I sidste ende tog b-money aldrig fart, da de ikke nåede forbi udkastfasen. Når det er sagt, tager bitcoin klart inspiration fra de koncepter, der præsenteres af Dai.
Bit Gold
Ligheden mellem Bit Gold og bitcoin er tilpas stor, at nogle mener at skaberen, datalog Nick Szabo, er Satoshi Nakamoto. I sin kerne består Bit Gold af en hovedbog, der registrerer strenge af data, der stammer fra en Proof of Work-operation.
Ligesom b-money blev den aldrig videreudviklet. Bit Golds ligheder med bitcoin har dog cementeret sin plads som "forløber for bitcoin."
Kapitel 2 – Hvor stammer bitcoins fra?
Indhold
Hvordan oprettes nye bitcoins?
Bitcoin har en begrænset beholdning, men ikke alle enheder er i omløb endnu. Den eneste måde at skabe nye mønter på er gennem en proces kaldet mining – den specielle mekanisme til at føje data til blockchainen.
Hvor mange bitcoins er der?
Protokollen fastsætter bitcoins maksimale beholdning til enogtyve millioner mønter. Fra 2020 er knap 90 % af disse blevet genereret, men det vil tage over hundrede år at producere de resterende. Dette skyldes periodiske begivenheder kendt som halveringer, som gradvist reducerer miningbelønningen.
Hvordan fungerer bitcoin-mining?
Ved mining føjer deltagerne blokke til blockchainen. For at gøre det skal de dedikere computerkraft til at løse et kryptografisk puslespil. Som et incitament er der en belønning til rådighed for den, der foreslår en gyldig blok.
Det er dyrt at generere en blok, men billigt at kontrollere, om den er gyldig. Hvis nogen forsøger at snyde med en ugyldig blok, afviser netværket det straks, og mineren vil ikke være i stand til at inddrive miningomkostningerne.
Belønningen – ofte kaldet blokbelønningen – består af to komponenter: gebyrer knyttet til transaktionerne og bloktilskuddet. Bloktilskuddet er den eneste kilde til "friske" bitcoins. Med hver blok minet føjer den en bestemt mængde mønter til det samlede udbud.
Hvor lang tid tager det at mine en blok?
Protokollen justerer vanskeligheden ved mining, så det tager cirka ti minutter at finde en ny blok. Blokke findes ikke altid nøjagtigt ti minutter efter den forrige – den tid, det tager, fluktuerer blot omkring dette mål.
Kapitel 3 – Kom godt i gang med bitcoin
Indhold
Hvordan kan jeg købe bitcoin?
Sådan køber du bitcoin med et kredit-/debetkort
Binance tillader, at du problemfrit køber bitcoin i din browser. Sådan gør du:
Gå til portalen for køb og salg af kryptovaluta.
Vælg den kryptovaluta, du vil købe, og den valuta, du vil betale i.
Log på Binance, eller opret en konto, hvis du ikke allerede har en.
Vælg betalingsmetode.
Indtast dine kortoplysninger, hvis du bliver bedt om det, og gennemfør identitetskontrol.
Sådan! Din bitcoin bliver krediteret til din Binance-konto.
Sådan køber du bitcoin på peer to peer-markeder
Du kan også købe og sælge bitcoin på peer to peer-markeder. Dette giver dig mulighed for at købe mønter fra andre brugere direkte fra Binance-mobilappen. Sådan gør du:
Start appen, og log på, eller opret en konto.
Vælg Køb og sælg med et enkelt klik, og klik derefter på fanen Køb øverst til venstre i grænsefladen.
Du får vist en række forskellige tilbud – tryk på Køb ud for det, du ønsker.
Du kan betale med andre kryptovalutaer (fanen Med krypto) eller fiatpenge (fanen Med fiatpenge).
Nedenfor bliver du bedt om at angive din betalingsmetode. Vælg den, du ønsker at bruge.
Vælg Køb BTC.
Nu skal du foretage betalingen. Når du er færdig, skal du trykke på Markér som betalt og bekræft.
Transaktionen gennemføres, når sælgeren sender dine mønter.
Hvad kan jeg købe med bitcoin?
Der er mange ting, du kan købe med bitcoin. På dette stadium kan det være svært (men ikke umuligt) at finde handlende, der accepterer bitcoin i fysiske butikker. Du vil dog stadig være i stand til at finde websteder, der accepterer den eller giver dig mulighed for at købe gavekort med den til andre tjenester.
Bare for at nævne nogle få, så er nogle af de ting, du kan købe med bitcoin:
Flybilletter
Hotelværelser
Fast ejendom
Mad og drikke
Tøj
Gavekort
Online abonnementer
Hvor kan jeg bruge bitcoin?
Du kan bruge din bitcoin på et stigende antal steder! Lad os gennemgå dem.
TravelbyBit
Spar på heftige kreditkortgebyrer, mens du rejser verden rundt! Du kan booke fly og hoteller med bitcoin og andre kryptovalutaer gennem TravelbyBit. Registrer og book med krypto med 10 % rabat på dit køb.
Spendabit
Spendabit er en søgemaskine til produkter, som du kan købe med bitcoin. Bare søg efter det, du gerne vil købe, og få en liste over steder, hvor du kan købe det med bitcoin.
Coinmap
Søg efter alle kryptovalutahandlende og pengeautomater i dit område. Hvis du er ivrig efter at bruge din bitcoin og bare leder efter et sted at bruge den, kan dette være et ideelt valg for dig.
Bitrefill
Du kan købe gavekort til hundredvis af tjenester og fylde din telefon op med bitcoin og andre kryptovalutaer her. Det er ret nemt at gøre, og du kan også bruge Lightning Network til at betale.
Heatmap over forhandlere, der accepterer kryptovaluta som betaling. Kilde: https://coinmap.org/
Hvad sker der, hvis jeg mister mine bitcoins?
Eftersom der ikke er nogen bank involveret, er du ansvarlig for at beskytte dine mønter. Nogle foretrækker at opbevare dem på børser, mens andre foretrækker en forvalter med en række forskellige tegnebøger. Hvis du bruger en tegnebog, er det afgørende, at du skriver din seed phrase ned, så du kan gendanne den.
Kan jeg tilbageføre bitcoin-transaktioner?
Når data er føjet til blockchainen, er det ikke let at fjerne dem (i praksis er det næsten umuligt). Det betyder, at når du foretager en transaktion, kan den ikke fortrydes. Du bør altid dobelt- og tredobbelttjekke, at du sender dine penge til den rigtige adresse.
For et eksempel på, hvordan du teoretisk kan vende en transaktion, kan du se Hvad er et 51 %-angreb?
Kan jeg tjene penge med bitcoin?
Du kan tjene penge med bitcoin, men du kan også tabe penge med den. Typisk køber og holder langsigtede investorer bitcoin i den tro, at den vil stige i pris i fremtiden. Andre vælger aktivt at handle bitcoin mod andre kryptovalutaer for at opnå overskud på kort til mellemlang sigt. Begge disse strategier er risikable, men de er ofte mere givende end lavrisikotilgange.
Nogle investorer vedtager hybridiserede strategier. De holder bitcoins som en langsigtet investering, samtidig med at de handler nogle (i en separat portefølje) på kort sigt. Der findes ikke en korrekt eller forkert måde til at allokere aktiver i din portefølje – alle investorer har forskelligartede risikovilligheder og forskellige mål.
Udlån er en stadig mere populær form for passiv indkomst. Ved at låne dine mønter til en anden, kan du generere renter, som de vil udbetale på et senere tidspunkt. Platforme såsom Binance Lending giver dig mulighed for at gøre dette med bitcoin og andre kryptovalutaer.
Hvordan kan jeg lagre min bitcoin?
Der er mange muligheder for at gemme mønter, hver med deres egne fordele og ulemper.
Lagring af din bitcoin på Binance
En depotløsning henviser til opbevaring, hvor brugeren faktisk ikke selv har mønterne, men stoler på, at en tredjepart gør det. For at foretage transaktioner skal de logge ind på tredjepartens platform. Børser såsom Binance bruger ofte denne model, da den er langt mere effektiv til handler.
Opbevaring af dine mønter på Binance giver dig mulighed for nemt at få adgang til dem med henblik på handel eller udlån.
Lagring af dine mønter i en bitcoin-tegnebog
Ikke-frihedsberøvende løsninger er det modsatte – de sætter brugeren i kontrol over deres midler. For at opbevare midler med en sådan løsning bruger du noget, der hedder en tegnebog. En tegnebog holder ikke dine mønter direkte – snarere indeholder den kryptografiske nøgler, der låser dem op på blockchainen. Du har to hovedmuligheder på denne front:
Online-tegnebøger
En online-tegnebog er software, der på én eller anden måde opretter forbindelse til internettet. Generelt vil det være i form af en mobil- eller computerapplikation, der giver dig mulighed for nemt at sende og modtage mønter. Et brugervenligt eksempel på en mobil tegnebog med mange understøttede mønter er Trust Wallet. Eftersom de er online, er online-tegnebøger generelt mere bekvemme til betalinger, men de er også mere sårbare over for angreb.
Offline-tegnebøger
Kryptovalutategnebøger, der ikke udsættes for internettet, er kendt som offline-tegnebøger. De er mindre tilbøjelige til angreb, fordi der ikke er nogen online angrebsvektor, men de har derfor en tendens til at give en klodset brugeroplevelse. Eksempler inkluderer hardware-tegnebøger eller papir-tegnebøger.
For en mere dybtgående opdeling af tegnebogstyper skal du sørge for at læse Typer af kryptotegnebøger forklaret.
Kapitel 4 – Bitcoin-halveringen
Indhold
Hvad er bitcoin-halveringen?
En bitcoin-halvering er simpelthen en begivenhed, der reducerer blokbelønningen. Når en halvering sker, divideres belønningen til minere for validering af nye blokke med to (de modtager kun halvdelen af det, de plejede at gøre). Der er dog ingen indvirkning på transaktionsgebyrer.
Hvordan fungerer bitcoin-halveringen?
Da bitcoin blev lanceret, ville minere blive tildelt 50 BTC for hver gyldig blok, de fandt.
Den første halvering fandt sted den 28. november 2012. På det tidspunkt reducerede protokollen bloktilskuddet fra 50 BTC til 25 BTC. Den anden halvering fandt sted den 9. juli 2016 (25 BTC til 12,5 BTC). Den sidste fandt sted den 11. maj 2020, hvilket bragte bloktilskuddet ned til 6,25 BTC.
Du bemærker måske et bestemt mønster her. Med et par måneder fra eller til, så ser en ny halvering ud til at hænde hvert fjerde år. Det er indbegrebet i designet, men protokollen fastsætter ikke specifikke datoer for, hvornår en halvering finder sted. I stedet går det efter blokhøjde – hver gang 210.000 blokke er blevet passeret sker der en halvering. Så vi kan forvente, at det tager omkring 2.100.000 minutter, før tilskuddet halveres (husk, en blok tager ~ 10 minutter at mine).
I ovenstående diagram kan vi se faldet i bloktilskuddet over tid og dets forhold til det samlede udbud. I første omgang kan det se ud til, at belønningerne er faldet til nul, og at den maksimale beholdning allerede er i omløb. Men det er ikke tilfældet. Kurverne er utroligt tætte, men vi forventer, at tilskuddet når nul omkring år 2140.
Hvorfor sker bitcoin-halveringen?
Det er ét af bitcoins vigtigste salgsargumenter, men Satoshi Nakamoto forklarede aldrig fuldt ud sin begrundelse for at begrænse udbuddet til enogtyve millioner enheder. Nogle spekulerer i, at det blot er et produkt af at starte med et bloktilskud på 50 BTC, som halveres hver gang 210.000 blokke er blevet passeret.
At have et begrænset udbud betyder, at valutaen ikke er tilbøjelig til forringelse i det lange løb. Det står i skarp kontrast til fiat-penge, som mister købekraft over tid, når nye enheder kommer i omløb.
Det giver mening, at der er grænser for, hvor hurtigt deltagerne kan mine mønter. Når alt kommer til alt, blev 50 % genereret af blok 210.000 (dvs. i 2012). Hvis tilskuddet forblev det samme, ville alle enheder være blevet minet i 2016.
Med halveringsmekanismen er der et incitament til at mine i mere end 100 år. Dette giver systemet mere end nok tid til at tiltrække brugere, så et gebyrmarked kan udvikle sig.
Hvilken indvirkning har bitcoin-halveringen?
De, der er mest påvirket af halveringer, er minere. Det giver mening, da bloktilskuddet udgør en væsentlig del af deres indtægter. Når det halveres, modtager de kun halvdelen af, hvad de engang gjorde. Belønningen består også af transaktionsgebyrer, men til dato har disse kun udgjort en brøkdel af blokbelønningen.
Halveringer kan derfor gøre det urentabelt for nogle deltagere at fortsætte mining. Hvad det betyder for den bredere industri er uvist. En reduktion i blokbelønninger kan føre til yderligere centralisering i miningpuljer, eller det kan simpelthen fremme mere effektiv miningpraksis.
Hvis bitcoin fortsætter med at stole på en Proof of Work-algoritme, skal gebyrerne stige for at holde mining rentabel. Dette scenarie er fuldt ud muligt, da blokke kun kan indeholde et vist antal transaktioner. Hvis der er mange afventende transaktioner, vil dem med højere gebyrer blive inkluderet først.
Historisk set har en kraftig stigning i bitcoin-prisen fulgt en halvering. Selvfølgelig er der ikke mange data tilgængelige, da vi kun har set to indtil videre. Mange tilskriver prisbevægelsen en påskønnelse af bitcoins knaphed på markedet, en erkendelse udløst af halveringen. Fortalere for denne teori mener, at værdien igen vil skyde i vejret efter begivenheden i maj 2020.
Andre er uenige i denne logik og hævder, at markedet allerede har indregnet halveringen (se Effektiv markedshypotese). Det er ikke sådan, at begivenheden kommer som en overraskelse – deltagerne har i over et årti vidst, at belønningen ville blive reduceret i maj 2020. En anden pointe, der ofte er fremført, er, at industrien var ekstremt underudviklet under de to første halveringer. I dag har den en højere profil, tilbyder sofistikerede handelsværktøjer og er mere imødekommende over for en bredere investorpulje.
Hvornår er den næste bitcoin-halvering?
Den næste halvering forventes at finde sted i 2024, når belønningen falder til 3,125 BTC. Hold øje med nedtællingen med Binance Academys Nedtælling til bitcoin-halvering.
Almindelige misforståelser vedrørende bitcoin
Indhold
Er bitcoin anonym?
Ikke rigtig. Bitcoin kan ved første øjekast virke anonym, men det er ikke korrekt. Bitcoin-blockchainen er offentlig, og alle kan se transaktionerne. Din identitet er ikke bundet til dine tegnebogsadresser på blockchainen, men en observatør med de rigtige ressourcer kan potentielt forbinde de to. Det er mere præcist at beskrive bitcoin som et pseudonym. Bitcoin-adresser kan ses af alle, men det kan navnene på deres ejere ikke.
Når det er sagt, er systemet relativt privat, og der er metoder til at gøre det endnu sværere for observatører at finde ud af, hvad du laver med dine bitcoins. Frit tilgængelige teknologier kan skabe plausibel benægtelse for at "bryde forbindelsen" mellem adresser. Hvad mere er, så kan fremtidige opgraderinger massivt booste privatlivets fred – se eksempelvist En introduktion til fortrolige transaktioner.
Er bitcoin en fidus?
Nej. Ligesom fiat-penge kan bitcoin også bruges til ulovlige aktiviteter. Men dette gør ikke bitcoin til en fidus i sig selv.
Bitcoin er en digital valuta, der ikke kontrolleres af nogen. Kritikere har stemplet den som et pyramidespil, men det passer ikke til definitionen. Som digitale penge fungerer den lige så godt til 20 USD pr. mønt som den gør til 20.000 USD pr. mønt. Den er over et årti gammelt, og teknologien har vist sig at være meget sikker og pålidelig.
Desværre bruges bitcoin i mange svindelnumre, som du bør være opmærksom på. Disse kan omfatte phishing og andre social engineering-planer såsom falske giveaways og airdrops. Som tommelfingerregel: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis en fidus. Giv aldrig dine private nøgler eller seed phrase til nogen, og vær forsigtig med planer, der tilbyder at multiplicere dine penge med blot lille risiko på dine vegne. Hvis du sender dine mønter til en svindler eller til en falsk giveaway, vil de være tabt for altid.
Er bitcoin en boble?
Gennem de mange parabolske stigninger i bitcoin-prisen var det almindeligt at se folk omtale det som en spekulativ boble. Mange økonomer har sammenlignet bitcoin med perioder som Tulipanboblen eller dot-com-boomet.
På grund af bitcoins unikke karakter som en decentraliseret digital vare er prisen udelukkende bestemt af spekulation på det frie marked. Så selvom der er mange faktorer, der driver bitcoin-prisen, påvirker de i sidste ende markedets udbud og efterspørgsel. Og eftersom bitcoin er sjælden og følger en streng udstedelsesplan, menes det, at den langsigtede efterspørgsel vil overstige udbuddet.
Markederne for kryptovaluta er også relativt små sammenlignet med traditionelle markeder. Dette betyder, at bitcoin og andre kryptoaktiver har tendens til at være mere volatile, og det er ret almindeligt at se kortsigtede ubalancer på markedet mellem udbud og efterspørgsel.
Med andre ord kan bitcoin til tider være et flygtigt aktiv. Men volatilitet er en del af de finansielle markeder, især dem med relativt lavere volumen og likviditet.
Bruger bitcoin kryptering?
Nej. Dette er en almindelig misforståelse, men bitcoins blockchain bruger ikke kryptering. Hver peer på netværket skal være i stand til at læse transaktioner for at sikre, at de er gyldige. I stedet bruger den digitale signaturer og hash-funktioner. Mens nogle digitale signaturalgoritmer bruger kryptering, er det ikke tilfældet for bitcoin.
Det er dog værd at bemærke, at mange applikationer og kryptotegnebøger bruger kryptering til at beskytte brugernes tegnebøger med adgangskoder. Alligevel har disse krypteringsmetoder intet at gøre med blockchainen – de er bare indarbejdet i andre teknologier, der udnytter den.
Kapitel 6 – Bitcoin-skalerbarhed
Indhold
Hvad er skalerbarhed?
Skalerbarhed er et mål for et systems evne til at vokse for at imødekomme stigende efterspørgsel. Hvis du er vært for et websted, der er overskredet med anmodninger, kan du skalere det ved at tilføje flere servere. Hvis du vil køre mere intensive applikationer på din computer, kan du opgradere dens komponenter.
I forbindelse med kryptovalutaer bruger vi udtrykket til at beskrive den lette opgradering af en blockchain, så den kan behandle et større antal transaktioner.
Hvorfor skal bitcoin kunne skaleres?
For at fungere i de daglige betalinger skal bitcoin være hurtig. Som det står, har den en relativt lav gennemstrømning, hvilket betyder, at en begrænset mængde transaktioner kan behandles pr. blok.
Som du ved fra det foregående kapitel, modtager minere transaktionsgebyrer som en del af blokbelønningen. Brugere vedhæfter disse til deres transaktioner for at tilskynde minere til at føje deres transaktioner til blockchainen.
Minere forsøger at få et afkast på deres investering i hardware og elektricitet, så derfor prioriterer de transaktioner med højere gebyrer. Hvis der er mange transaktioner i netværkets "venteværelse" (kaldet mempool), kan gebyrerne stige betydeligt, da brugerne byder på at få deres inkluderet. Da det var værst, var det gennemsnitlige gebyr på 50 USD.
Hvor mange transaktioner kan bitcoin behandle?
Baseret på det gennemsnitlige antal transaktioner pr. blok kan bitcoin styre cirka fem transaktioner i sekundet i øjeblikket. Det er meget lavere end for centraliserede betalingsløsninger, men dette er én af omkostningerne ved en decentraliseret valuta.
Eftersom den ikke administreres af et datacenter, som en enkelt enhed kan opgradere efter behag, skal bitcoin begrænse størrelsen på sine blokke. En ny blokstørrelse, der tillader 10.000 transaktioner i sekundet, kunne integreres, men det ville skade netværkets decentralisering. Husk, at komplette noder skal downloade nye oplysninger cirka hvert tiende minut. Hvis det bliver for byrdefuldt for dem at gøre det, vil de sandsynligvis gå offline.
Hvis protokollen skal bruges til betalinger, mener bitcoin-entusiaster, at effektiv skalering bør opnås på forskellige måder.
Hvad er Lightning Network?
Lightning Network er en foreslået skalerbarhedsløsning til bitcoin. Vi kalder det en lag to-løsning, fordi den flytter transaktioner væk fra blockchainen. I stedet for at registrere alle transaktioner på basislaget håndteres de af en anden protokol, der er bygget oven på den.
Lightning Network giver brugerne mulighed for at sende penge næsten øjeblikkeligt og gratis. Der er ingen begrænsninger på gennemløb (forudsat at brugerne har kapacitet til at sende og modtage). For at bruge Bitcoin Lightning Network låser to deltagere nogle af deres mønter i en særlig adresse. Adressen har en unik egenskab – den frigiver kun bitcoins, hvis begge parter er enige.
Derfra fører parterne en privat hovedbog, der kan omfordele saldi uden at annoncere det til hovedkæden. De offentliggør kun en transaktion til blockchainen, når de er færdige. Protokollen opdaterer derefter deres saldi i overensstemmelse hermed. Bemærk, at de heller ikke behøver at stole på hinanden. Hvis man forsøger at snyde, vil protokollen opdage det og straffe dem.
I alt kræver en betalingskanal som denne kun to transaktioner på kæden fra brugeren – en til at finansiere deres adresse og en til senere at udlevere mønterne. Det betyder, at tusindvis af overførsler kan foretages i mellemtiden. Med yderligere udvikling og optimering kan teknologien blive en afgørende komponent til store blockchain-systemer.
For en mere detaljeret forklaring på skalerbarhedsproblemet og dets potentielle løsninger kan du læse Blockchain-skalerbarhed – Sidekæder og betalingskanaler.
Hvad er forgreninger (forks)?
Eftersom bitcoin er open source, kan enhver ændre softwaren. Du kan tilføje nye regler eller fjerne gamle, så de passer til forskellige behov. Men ikke alle ændringer oprettes på lige vis: nogle opdateringer vil gøre din node uforenelig med netværket, mens andre vil være kompatible med tilbagevirkende kraft.
Soft forks
En soft fork er en ændring af reglerne, der gør det muligt for opdaterede noder at interagere med gamle. Lad os tage blokstørrelse som et eksempel. Antag, at vi har en blokstørrelse på 2 MB, og at halvdelen af netværket implementerer en ændring – fra nu af må alle blokke ikke overstige 1 MB. De ville afvise enhver, der var større.
Ældre noder kan stadig modtage disse blokke eller udbrede deres egne. Det betyder, at alle noder forbliver en del af det samme netværk, uanset hvilken version de kører.
I nedenstående animation kan vi se, at de mindre blokke accepteres både af ældre og opdaterede noder. Nyere noder genkender dog ikke 2 MB-blokke, fordi de allerede følger de nye regler.
Bitcoins Segregated Witness (eller SegWit) er et eksempel på en soft fork. Ved hjælp af en smart teknik introducerede den et nyt format til blokke og transaktioner. Gamle noder modtager fortsat blokke, men de validerer ikke den nye transaktionstype.
Hard forks
En hard fork er mere kompliceret. Antag at halvdelen af netværket ønsker at øge blokstørrelsen fra 2 MB til 3 MB. Hvis du forsøger at sende en 3 MB-blok til ældre noder, afviser noderne den, da reglerne tydeligt siger, at 2 MB er det maksimale, de kan acceptere. Eftersom de to netværk ikke længere er kompatible, opdeles blockchainen i to.
Den sorte kæde i diagrammet ovenfor er den oprindelige. Blok 2 er der, hvor forgreningen (hard fork) har fundet sted. Her er noder, der er opgraderet, begyndt at producere større blokke (de grønne). De ældre noder genkender dem ikke, så de fortsætter ad en anden vej. Der er nu to blockchains, men de deler en historie indtil blok 2.
Nu er der to forskellige protokoller, hver med forskellige valutaer. Alle saldi på den gamle er klonet, hvilket betyder, at hvis du havde 20 BTC på den oprindelige kæde, har du 20 NewBTC på den nye.
I 2017 gennemgik bitcoin en kontroversiel forgrening (hard fork) i et scenarie svarende til ovenstående. Et mindretal af deltagerne ønskede at øge blokstørrelsen for at sikre mere gennemstrømning og billigere transaktionsgebyrer. Andre mente, at dette var en dårlig skaleringsstrategi. Dette førte til sidst til forgreningen Bitcoin Cash (BCH), som splittede fra Bitcoin-netværket og nu har et uafhængigt fællesskab og køreplan.
Du kan få mere at vide om forgreninger i Hard forks og soft forks.
Kapitel 7 – Deltagelse i Bitcoin-netværket
Indhold
Hvad er en bitcoin-node?
"Bitcoin-node" er et udtryk, der kan bruges til at beskrive et program, der interagerer med Bitcoin-netværket på én eller anden måde. Det kan være alt fra en simpel tegnebogsapplikation på en mobiltelefon til en computer, der gemmer en hel kopi af blockchainen.
Der er flere typer noder, der hver især udfører specifikke funktioner. Alle fungerer som et kommunikationspunkt til netværket. Inden for systemet sender de oplysninger om transaktioner og blokke.
Hvordan fungerer en bitcoin-node?
Komplette noder
En komplet node validerer transaktioner og blokke, hvis de opfylder visse krav (dvs. følger reglerne). De fleste komplette noder kører Bitcoin Core-softwaren, som er referenceimplementeringen af Bitcoin-protokollen.
Bitcoin Core var programmet, der blev udgivet af Satoshi Nakamoto i 2009 – på dette tidspunkt blev det simpelthen navngivet Bitcoin, men det blev senere omdøbt for at undgå forvirring. Andre implementeringer kan også bruges, forudsat at de er kompatible med Bitcoin Core.
Komplette noder er integreret i bitcoins decentralisering. De downloader og validerer blokke og transaktioner og udbreder dem til resten af netværket. Eftersom de uafhængigt verificerer ægtheden af de oplysninger, de får, er brugeren slet ikke afhængig af en tredjepart.
Hvis en komplet node gemmer en fuld kopi af blockchainen, kaldes den en komplet arkivnode. Nogle brugere kasserer dog ældre blokke for at spare plads – Bitcoin-blockchainen indeholder mere end 200 GB transaktionsdata.
Global distribution af komplette bitcoin-noder. Kilde: bitnodes.earn.com
Lette noder
Lette noder er ikke så dygtige som komplette noder, men de er også mindre ressourcekrævende. De giver brugerne mulighed for at kommunikere med netværket uden at udføre alle de operationer, som en komplet node gør.
Mens en komplet node downloader alle blokke for at validere dem, downloader lette noder kun en del af hver blok (kaldet en blokoverskrift). Selvom blokoverskriften er lille i størrelse, indeholder den oplysninger, der giver brugerne mulighed for at kontrollere, at deres transaktioner er i en bestemt blok.
Lette noder er ideelle til enheder med begrænsninger i båndbredde eller plads. Det er almindeligt at se denne type node blive brugt i tegnebøger på computer og mobil. Eftersom de ikke kan udføre validering, er lette noder imidlertid afhængige af komplette noder.
Mining-noder
Mining-noder er komplette noder, der udfører en ekstra opgave – de producerer blokke. Som vi har nævnt tidligere, kræver de specialudstyr og software for at føje data til blockchainen.
Mining-noder tager afventende transaktioner og hasher dem sammen med andre oplysninger for at generere et nummer. Hvis nummeret falder under et mål, der er fastsat af protokollen, er blokken gyldig og kan udsendes til andre komplette noder.
Men for at mine uden at stole på nogen anden, skal mineren køre en komplet node. I modsat fald kan de ikke vide, hvilke transaktioner der skal medtages i blokken.
Hvis en deltager ønsker at mine, men ikke ønsker at bruge en komplet node, kan vedkommende oprette forbindelse til en server, der giver dem de oplysninger, de har brug for. Hvis du miner i en pulje (det vil sige ved at arbejde sammen med andre), er det kun én person, der behøver at køre en komplet node.
For en oversigt over de forskellige slags noder kan du læse Hvad er noder?
Sådan køres en komplet bitcoin-node
En komplet node kan være fordelagtig for udviklere, handlende og slutbrugere. At køre Bitcoin Core-klienten på din egen hardware giver dig privatlivs- og sikkerhedsfordele og styrker Bitcoin-netværket generelt. Med en komplet node er du ikke længere afhængig af, at andre interagerer med økosystemet.
En håndfuld bitcoin-orienterede virksomheder tilbyder plug and play-noder. Forudbygget hardware sendes til brugeren, som bare skal tænde den for at begynde at downloade blockchainen. Dette kan være mere praktisk for mindre tekniske brugere, men det er ofte betydeligt dyrere end at oprette sin egen.
I de fleste tilfælde er en gammel pc eller bærbar computer tilstrækkelig. Samtidig er det bedst ikke at bruge din daglige computer, da den kan blive betydeligt langsommere. Blockchainen vokser kontinuerligt, så du bliver nødt til at sikre dig, at du har nok hukommelse til at downloade den i sin helhed.
En harddisk med 1 TB vil være tilstrækkelig i de næste mange år, forudsat at der ikke er nogen større ændring i blokstørrelsen. Andre krav inkluderer 2 GB RAM (de fleste computere har mere end dette som standard) og en masse båndbredde.
Derfra beskriver vejledningen Kørsel af en komplet node på bitcoin.org processen med at konfigurere din node.
Sådan mines bitcoin
I de tidlige dage af bitcoin var det muligt at oprette nye blokke med konventionelle bærbare computere. Systemet var ukendt på det tidspunkt, så der var lidt konkurrence i mining. Eftersom aktiviteten var så begrænset, satte protokollen naturligvis et lavt miningniveau.
Efterhånden som netværkets hash-hastighed steg, var deltagerne nødt til at opgradere til bedre udstyr for at forblive konkurrencedygtige. I overgangen gennem forskellige former for hardware gik miningbranchen til sidst ind i det, vi kan kalde æraen for Application-Specific Integrated Circuits (ASIC'er).
Som navnet kan antyde, er disse enheder bygget med et specifikt formål i tankerne. De er ekstremt effektive, men de er kun i stand til at udføre én opgave. Så en mining-ASIC er en specialiseret computer, der bruges til mining og intet andet. En Bitcoin ASIC kan mine bitcoin, men kan ikke udvinde mønter, der ikke bruger den samme algoritme.
Det at mine bitcoin i dag kræver betydelige investeringer – ikke kun i hardware, men også i energi. I skrivende stund udfører en god miner op mod ti billioner operationer pr. sekund. Selvom de er meget effektive, bruger ASIC-minere enorme mængder elektricitet. Medmindre du har adgang til flere miningcomputere og billig elektricitet, er det usandsynligt, at du nogensinde vil tjene penge på bitcoin-mining.
Med materialerne er det dog ligetil at oprette din miningoperation – mange ASIC'er leveres med deres egen software. Den mest populære mulighed er at pege dine minere mod en miningpujle, hvor du arbejder sammen med andre for at finde blokke. Hvis du har succes, modtager du en del af blokbelønningen, der er proportional med den hash-hastighed, du har angivet.
Du kan også vælge solo-mining, hvor du arbejder alene. Sandsynligheden for at generere en blok vil være lavere, men du beholder alle belønningerne, hvis du opretter en gyldig blok.
Hvor lang tid tager det at mine en bitcoin?
Det er svært at give en universalløsning, fordi der er en række variabler at overveje. Hvor hurtigt du kan mine en mønt afhænger af mængden af elektricitet og hash-hastighed, der er tilgængelig for dig. Du bliver også nødt til at indregne omkostningerne ved faktisk at betjene en miningenhed.
For at få en idé om indtægterne fra mining af bitcoin anbefales det, at du bruger en mining-beregner til at estimere omkostningerne.
Hvem kan bidrage til bitcoin-koden?
Bitcoin Core-softwaren er open source, hvilket betyder, at alle kan bidrage til den. Du kan foreslå eller gennemgå nye funktioner, der skal føjes til de mere end 70.000 kodelinjer. Du kan også rapportere fejl eller oversætte og forbedre dokumentationen.
Ændringer i softwaren gennemgår en streng gennemgangsproces. Når alt kommer til alt skal software, der håndterer hundreder af milliarder dollar i værdi, være fri for sårbarheder.
Hvis du er interesseret i at bidrage til bitcoin, skal du sørge for at læse udvikleren Jimmy Songs blogindlæg om at blive aktiv eller tjekke Bitcoin Core-webstedet.