TL;DR
Efterspørgslen efter non-fungible tokens (NFT'er) vokser fortsat på BNB Smart Chain (BSC). Blockchainens hastighed og lave transaktionsgebyrer gør den meget attraktiv for både brugere og udviklere.
På BSC har Battle Pets, PancakeSwap og BakerySwap alle flyttet grænserne for, hvad et NFT kan gøre. Både Battle Pets og BakerySwap kombinerer samlerobjekter med Decentralized Finance-staking (DeFi) for deres tokens. PancakeSwap eksperimenterer også med NFT'er, der kombinerer samlerværdi, finansiel nytteværdi og gamification.
Vi er kommet langt fra CryptoKitties, og BSC er stedet, hvor projekter kan udnytte høj ydeevne og lave gebyrer til at skabe NFT-innovationer.
Introduktion
Der findes et stort antal NFT'er, som du kan købe og handle, lige fra kunstverdenens CryptoPunks til samlerdyr i Axie Infinity. Hidtil har størstedelen af denne aktivitet været på Ethereum, men tusindvis af brugere og projekter migrerer nu til BNB Smart Chain på grund af dens høje ydeevne og lave gebyrer.
Uanset om det drejer sig om NFT-børser, spil eller finanser, har BSC projekter, der går nye veje i forhold til, hvad NFT'er kan gøre. Lad os dykke ned i de bedste decentraliserede applikationer (DApps) inden for hvert område og undersøge, hvorfor NFT-projekter har så stor succes på BSC.
BakerySwap: NFT-samleobjekter
NFT-markedspladser har altid eksisteret for at give folk mulighed for at handle med deres kryptokunst og samlerobjekter. Når du har opbevaret dine NFT'er i en kompatibel wallet såsom Trust Wallet, er det lige så nemt som at fastsætte en pris og vente på køberne.
De fleste børser er brugervenlige, men de er ikke særligt avancerede, når det drejer sig om spændende NFT-udviklinger. BakerySwap derimod gør tingene en smule anderledes.
Som man kunne forvente, indeholder DApp'ens markedsplads den sædvanlige samling af kunst og pelsede kryptomonstre. Værdien af disse NFT'er afhænger af deres samlerværdi, og om de eventuelt kan bruges. Et stærkt monster sælges for mere end et svagt monster. Sjælden og efterspurgt kunst har også en meget højere pris. Nedenfor er et eksempel på et kunst-NFT på BakerySwap.
Hvis du gennemgår NFT-kategorierne på BakerySwap omhyggeligt nok, vil du finde nogle interessante NFT'er på tilbud. Disse tokens giver dig meget mere end blot rettighederne til et PNG-billede eller en sang.
BakerySwap gør det desuden muligt at oprette NFT-bagerikombinationer. Disse lækre, snackbaserede NFT'er er ikke kun samlerobjekter, men kan også bruges som redskaber til at farme BAKE, platformens oprindelige token. De har et sødt billede, men deres virkelige værdi ligger i deres økonomiske fordele.
Hver NFT-kombination giver staking-styrke og kan bruges til at tjene BAKE-tokens. Der er en vis tilfældighed i forbindelse med hver kombinations staking-styrke. Der er meget mere i dette NFT-supermarked nu end blot nogle få malerier til salg.
Battle Pets: Gaming-NFT
Kombinationen af NFT'er og spil er en andet klassisk NFT-use case. Lige siden CryptoKitties' tidlige dage har gamification været en vinder i forbindelse med NFT-anvendelse. BSC har nu en stor andel af kæmpende, lodne NFT-væsner, med hvilke du kan gøre mere end blot at handle og kæmpe.
Battle Pets giver en oplevelse i pokemon-stil med NFT-dyr, der kan handles. Det er en gennemprøvet formel, men med tilføjede elementer af finansiering og gamification.
Battle Pets begynder at bryde rammerne, når vi kommer til kampmekanikken. Tournament og Siege indebærer, at du skal stake dit NFT-kæledyr direkte for at få farming-belønninger i FRUIT, som er én af de oprindelige kryptovalutaer.
Du kan også smede våben, der giver dig reel staking-styrke, hvilket giver dig økonomiske fordele i stedet for blot forbedrede spilstatistikker.
Det er nemt at sælge dine smedede våben og kæledyr på NFT-markedspladser såsom BakerySwap, hvilket forbedrer mangfoldigheden af tilgængelige NFT'er. NFT'er kan også indløses for et vist antal tokens, men du skal ødelægge genstanden i processen.
PancakeSwap: Finansielle NFT'er
DeFi-platforme på BNB Smart Chain skylder en del af deres succes til en smart implementering af NFT. NFT'er med en finansiel drejning snarere end ren kreativ samlerværdi er nu drivkraften bag salget af NFT'er.
BSC's mest nuttede DeFi-projekt med kanintema, PancakeSwap, har skabt deres egen serie af NFT-figurer, som man kan samle på. Hver kanin har en værdi, der kan indløses i CAKE, projektets oprindelige token. I lighed med andre omsættelige aktiver spekulerer samlere i værdien af disse NFT'er i takt med, at prisen på CAKE svinger.
Som nævnt er samlerobjekter på BSC ved at modnes i forhold til, hvad de kan tilbyde investorer ud over deres kunstneriske værdi. Hvis du nogensinde har deltaget i PancakeSwap-lotteriet, var din billet faktisk også et BEP-721-NFT.
Brugerne køber deres lottokuponer med CAKE, som samles i en pool som præmiemidler. Hver NFT-billet indeholder fire numre, som skal passe til trækningen i den rigtige rækkefølge. En del af præmiemidlerne brændes, og resten deles mellem vinderne. Det er et perfekt eksempel på, at NFT'er ikke kun behøver at være samlerobjekter.
Hvorfor vælge BNB Smart Chain til NFT'er?
Der er mange projekter, der bruger, skaber og handler med NFT'er på BSC i stedet for Ethereum. Netværkets skalerbarhed og lave transaktionsgebyrer gør BSC til et attraktivt alternativ til andre blockchains. Udviklere kan også nemt overføre deres DApps, der er oprettet på Ethereum, da BSC er kompatibel med Ethereum Virtual Machine (EVM).
Set fra et brugerperspektiv er det mere overkommeligt at købe og sælge NFT'er ved hjælp af BSC. De høje gebyrer for Ethereum-transaktioner gør handel med NFT'er for dyrt for mindre investorer og samlere.
Sammenfatning
I de seneste måneder har der været så mange udviklinger og innovationer inden for non-fungible tokens og smart contracts, især på BNB Smart Chain og Ethereum-blockchainen. NFT'er har nu mere at byde på end digital kunst og ejendomsrettigheder og anvendes i vid udstrækning i andre applikationer.
BNB Smart Chain vokser hurtigt i sit NFT-økosystem, efterhånden som flere projekter fortsætter med at drage fordel af dens hastighed og prisvenlighed. Hvis du ønsker at deltage i denne nye bølge af NFT'er eller blot handle dine samlerobjekter, kan du finde det hele på BNB Smart Chain.